Indmeldelses procedure.
Forældre, som ønsker en plads til deres barn i Vestbirk Naturbørnehave, bedes udfylde og indsende en indmeldelsesblanket.
Man vil herefter blive kontaktet af institutionen med bekræftigelse på modtaget indmeldelse.
Børnehaven modtager gerne indmeldelsesblanket på børn med start flere år frem.Der gives endeligt tilsagn om plads minimun 3 måneder før start.
Såfremt der på indmeldelsestidspunktet ikke er ledige pladser, vil der blive oprettet en venteliste med prioritering efter dato for modtagelse af indmeldelsesblanketten. I tilfælde af ændringer i børnetallet vil den/de pågældende familier blive kontaktet hurtigst muligt med tilbud om plads. Man er, som forældre med plads på venteliste, ikke forpligtet til at takke ja.
Søskende af indskrevne børn i organisationen Vestbirk Naturbørnehave og Vestbirk Friskole har fortrinsret til de ledige pladser i institutionerne.
VIGTIGT.
Da Vestbirk Naturbørnehave er en privat organisation, foregår indmeldelses- og udmeldes proceduren ikke automatisk. Det vil sige, at I som forældre er forpligtet til at udmelde jeres barn på Horsens Kommunes hjemmeside under ”blanketter”. Det skal gøres SENEST 1 måned før den ønskede start i Vestbirk Naturbørnehave.
Det gælder både ved overgang fra vuggestue, dagpleje og børnehave - privat som kommunal.
Det er ikke muligt at flytte barnet, med mindre denne betingelse er opfyldt.
Udmeldelsesprocedure.
Udmeldelse af et barn fra Vestbirk Naturbørnehave til en anden børnehave skal ske skriftligt med en måneds varsel. Herefter giver institutionen oplysningerne om barnets udmeldelse til kommunen.
I overgangen til skoleregi er det os, der udmelder barnet. Her skal I som forældre sørge for at melde jeres barn ind på den valgte skole.
Man vil, som forældre til et kommende skolebarn, blive bedt om at tage stilling til, om man ønsker at underskrive en blanket med ”Samtykke om overlevering til skoleregi”.
Denne blanket giver institutionen lov til at videregive vigtig information om det pågældende barn. Med henblik på at ”bygge bro” og skabe så let en overgang som muligt for alle parter.