Som ægte uforfalsket mennesketomt kratskov var der ingen synlige veje, men dog tilfældige spor til alene som skovbruger (gærdematerialer og gavntræ) eller til jagt, og lignende, og de var der kun indil vegetationen slørede dem. Permanente veje kendtes ikke, men det var naturligt, at der var spor langs skovkanterne, for det var her man kunne komme frem med sine dyr til afgræsningsområderne. Ellers var der fra det 17. århundredes sidste halvdel den tidligere omtalte landevej langs kysten,
Det var tidligst, da skoven, der efter kongelig beslaglæggelse over for store dele af det gejstlige gods, at den herreløse skovpart blev frigivet til stedets bønder, især da den væsentligste del tidligere var overført til købstaden.
Da landsbyen Vejlby 1781 blev udskiftet – d.v.s. at enhver gårdmand og få husmænd, hvad enten de var fæstebonde eller selvejerbonde, fik samlet den jord disse skulle håndtere under ét eller i hvert fald færre steder. Denne jordreform betød, at hvert nyt jordlod herefter skulle have en afmærket adgangsvej. Nu kom derfor veje ind i krattet dog i et begrænset omfang.
Vi har ingen efterretninger om enhver vej, men ser vi på det tidligste rimeligt detaljerede kort, som angiver veje, så vil vi ca. 1830 kun finde navnløse veje vis placering ikke har andet en tilfældig lighed med de i nutiden kendte veje. Ser vi så på et generalstabskort fra 1875, som i øvrigt kan verificeres ved hjælp af en amtslig vejfortegnelse med visse mellemrum fra 1878, så er dette nok det første vidnesbyrd om veje der i dag består.
Der er da f.eks. en forbindelse en vej lig Harald Selmersvej, som benævnes ”Krat Veien” andre veje lig Vestre Skovvej, mens Østre Skovvej og Tjørnevej syntes via topografiske kort at have en anden tilslutning, eller ender blindt, men alle veje er siden justeret i føring og bredde. Tværveje til disse ses kun som anonyme adgangsveje til de få enkeltbeboelser.
Det vil derfor være mere oplysende at forklare de kendte veje leksikalsk hver for sig
Harald Selmersvej:
Tidligere Asylvej hang navnemæssigt sammen med adgamgsvejen op til Grenåvej, men var tidligere et vejspor med et S-sving og stejl terrænføring ned mod vandet. I landsbyen var det bønderne, der (Amtets Vejfortegnelser 1892 - 1913) benyttede den for at komme til ”Risskov Holdeplads”, og man kaldte både denne vej og den medintegrerede og samtidige vej videre dertil for ”Stations Veien”. På grund af en mere intens benyttelse, da flere etablerede sig i området, fandt man det i 1916 nødvendigt at udvide denne kratvej samtidig med at man gravede den ned som en hulvej og fjernede S-svinget. Det er sandsynligvis efter denne omlægning, at navneændringen til Asylvej og Stationsgade fremkom. Apropose udgravningen blev en del af overskudsjorden anvendt som befæstelse på den dengang helt private Nordre Strandvej (Toldklarer Aage Bergs rapport).
Vestre Skovvej:
Den tidligste bebyggelse her er angiveligt (på en internt beliggenhedsplan et ishus (frysehus) til brug for hospitalet. Der er ingen viden om dets nøjagtige placering vest for vejen, men inden århundredeskiftet 1899/1900 ved vi, at Rudolf Wullf var blandt de tidligste her og etablerede til en nær bekendt Cecilie Meisner et træhus, som hun selv i 1888 havde fundet på den store Landbrugs- Håndværks- og Industrimesse i København (hvor Martin Nyrup efter nedlukningen opførte sit Rådhus efter italiensk forbillede). Huset er af den klassiske norske laftestil og eksistere fortsat tæt ved skovkanten som ”Det norske Hus”. CM flyttede dog ind til Østbanetorvet, hvorefter Wulff nu står som ejer og afholder kort før sin pludselige død sit sølvbryllup med kusinen Ida. Hun flytter over i IDAHØJ overfor, og datteren og svigersønnen Engberg flytter ind.
Vestre Skovvej (hvis navn fremstod fra 1913-14 (se Østre Skovvej) varkun til privat trafik, og må vel dengang som nu betragtes som en blind vej med adgangsmulighed via hospitalschausséen (Asylvej).
På resten af stort set hele arealet mellem Vestre – og Østre Skovvej var der samtidig gartnerier, og da de reduceredes eller lukkede, blev der etableret private udstykninger med stamvejene Skovhusvej, Egelundsvej, Rislundsvej og en vej uden særskilt navn.
Østre Skovvej:
Denne vej eksisterede som et mindre unavngivet “Marksti” nord for købstadens skov og indtil 1854 uden vejkontakt henover købstadsskellet, men ifølge byrådsforhandlinger i Århus 30 nov. 1871 anførtes:
“Spørgsmålet om hvorvidt den nye vej i Risskov nord for vejen fra Pavillonen til Salonen kun bør benyttes af spadserende og til kørsel efter skoveffekter, besvarede byrådet benægtende, idet ét af konsul Mørk skriftlig indgivet forslag sålydende:
Byrådet forkastede en beslutning om at anmode skovudvalget om, at de nye veje, som ligger østen for Pavillonen og fra vejen derfra til Sindssygeanstalten, med hensyn til kørsel, kun benyttes til skovbrug, men iøvrigt hvert forår sættes således i stand, at de kunne tjene til brug alene for spadserende.,
I 1873 ansøgte 8 lodsejere i Vejlby Krat Århus kommune om forlægning af en sti samt en forbindelse ind i skoven tilsluttet en siden 1850 eksisterende kørevej (den saakaldte Nyvej) dér.
Samtidig og efter forhandling blev ønsket fra rådmand Liisberg om personlig kørselsret gennem skoven bevilget, men passagen var for alle andre kun mulig til fods.
1880 blev vejsporet udvidet og macadamiseret men endte da ved indkørslen til rådmand Liisbjergs ejendom.
Indtil 1913 kaldte man vejen “Liisbergs Vej”, men da der kom vejforbindelse ind i skoven i 1913-14, ændrede man vejens navn til det nuværende Østre Skovvej.
Tjørnevej:
Navn op oprindelse er uvis dateret, hvorfor man må anføre den som udskiftningsvej, idet navnet ikke overrasker, fordi Krattet jo var karakteriseret ved dominans af tornebuske.
Stationsgade:
Stationen (jernbanen) eksisterede fra 1878, og landsbyboerne i Vejlby ud(be)nævnte både Harald Selmersvej (gammel version) samt det vejspor, som neden for den stejle bakkefod førte hen til”Holdepladsen” hensides sogneskellet for Stationsvej (navnet ændredes sandsynligvis i 1913 eller senere.
På gamle billeder anes en smallere vejbredde, men senere ca. 1916 læser man i sognerådsreferater, at der blev klaget over vejens tilstand, og om der da blev gjordt noget ved det da er uvist. Men både i 1927 og igen i 1933 blev vejen udvidet i bredden.
Badevej:
Er oprindeligt en tværvej ned til Belvederes bade-anstalt og i takt med opførelse af villaer blev den forlænget mod nord.
Krathusvej:
Oprindeligt gik en navnløs blind vej fra Stationsgade til østsiden af villaen ”Bella Vista” (senere Taleinstituttet og nu tilh. Psykiat. Hosp.), sandsynligvis fungerende som privat fælles strandsti. Tillige var der fra vest en lang, blind indkørsel fra Østre Skovvej til Liisbergs villa ”Krathuset” (i dag ”Gammel Krathus”). Efter afvikling af “Krathuset” i et dødsbo efter enkefru Liisberg 1910, blev hele haven udstykket i parceller, og de to vejstykker blev forenet sønden om villaen. Navnet Krathusvej stammer naturligvis fra den store villa.
Skrænten:
Var adgangsvej fra den ydnyge vej der siden blev Stationsgade og op til teglværket ”Frederikslund” (ca. 1847), og er tidligst bekræftet på topografisk kort fra 1875, men senere blev den stamvej for de villaer, der opstod i dens nærhed.
Rampen:
Oprindelsen er senere end for Skrænten, men funk-tionen blev som denne i forhold til andre villaer og navnet må være valgt som ligestillet i betydningen af skrænt.
Skovhusvej:
Gartneriet med ”Skovhus” der er fra 18. hundredtallet, med et par meget gamle træer der påstås at have været plantet i Napoleonstiden?
Udstykket i mellemkrigsårene
Egelundsvej:
Del af gartnerijord, og navnet ubekræftet kunne være et navnet på et gammelt hus på den oprindelige storlod.
Rislundvej:
Er en relativ ung vej muligvis opkaldt efter et gartnerhus ”Rislund”.
Blind tværvej under Vestre Skovvej:
- anlagt for at betjene de parceller, som er udskilt fra den jordlod som ejedes af et slagterdynasti Rasmus Nielsen og sønnen Carl Nielsen og videre til dennes søn Niels Carl Nielsen. De boede alle i huset ”Nøjsomhed” dér.
Rishøjvej:
Huset ”Rishøj”, der tidligere var en lystejendom for klasselotterikollektør og fotograf Otto Chr. Mønsted overgik til konsul M.P.Drescher, er nu en institution for unge
