Gadefesten / Hesten

Hesten

HESTEN

Vejlby Krat Prisen 'Årets Hest' er en vandrehest, der er uddelt siden 1989 og indstiftet af det daværende festudvalg.

Begrundelsen for uddelingen har gennem årene været meget forskellig, såvel i indhold som i stil, gående fra den seriøse æresbevisning til humoristisk anerkendelse.

Følgende har modtaget Årets Hest:

1989, Rudolf Jørgensen, Stationsgade 28

Hans fine høns: nogle platfodede, andre spidsrøvede, og en hane, der kom i byrådet.

1990, Elsebeth Kirk, Stationsgade 5

Gadens musikkvinde nr. 1, og kvinden bag ’Jul på Taleren’.

1991, Palle Rasmussen, Stationsgade 19

Gadens praktiske mand nr. 1, citat: for ”din store, fremragende, faktisk uovertrufne extraordinære og uegennyttige indsats ved denne, tidligere og sikkert også fremtidige gadefester.” Palles Tivioli blev etableret dette år.

1992. Finn Aidt, Stationsgade 11

Gadens musikmand nr. 1, underviser gadens børn, skrevet ny tekst til ’den gamle gartner’ og manden bag mandekoret.

1993, Peter Nielsen, Stationsgade 17

For gadens største skvalderkål.

1994, Jørgen Eje, Stationsgade 20

Farven rød: Var engang rød, har rød cykel og rød cykeltrøje, julemand på taleren og er måske stadig lidt lyserød.

1995. Erik Lauritsen, Stationsgade 5

For at have boet i tre huse i kvarteret: på Rampen, Skrænten og Stationsgade

1996, Janne Lauritsen, Stationsgade 5

Gennem mange år havets temperaturmåler. Og flittig sangskriver til gadefesterne.

1997, Rita Rasmussen, Stationsgade 16

Hesten skulle ’hjem i stalden’. Rita leverede hesten til lopperen i 1989. En rædsel, der senere blev ’smuk’.

1998, Ann og Jacob, Jon og Tue, Stationsgade 14

Jon og Tue for deres store indsats på talerens fodboldbane.
Ann og Jacob for deres garage og så selvfølgelig: Nytårssuppen.

1999, Nybyggerne, Badevej 1

For det største hul gravet i Vejlby Krat i mands minde.

2000, Gitte Poulsen, Stationsgade 19

Gadens mor nr. 1. med stor ’social intelligens’ og fod på alle i gaden.

2001, Jens og Kirsten, Stationsgade 25

For at stille hus og levende musik til rådighed nytårs aften for gadens forfrosne og omvandrende beboere.

 2002, Familien Høyer, Tjørnevej 10.

Her samles gadefestens optog med musik og sang, hvert år, inden det turen rundt i kvarteret.

2003, Ida og Hans, Badevej 5.

Kommer man forbi adressen en solrig dag, sker det ikke sjældet, at man bliver indbudt til en snak og et glas vin.

2004, Mona og Niller, Stationsgade 18.

Når festen er slut nytåsaften, kan man altid lige smutte ind omkring og se om der skulle  falde en øl eller to af.

2005, Lotte Nygaard, Themsvej 32.

Lotte måtte desværre flytte fra Vejlby Krat og er stækt savnet. Heldigvis ser vi hende stadig til gadefesterne.

2006, Nina og Signe 

Har begge deltaget i samtlige gadefester siden de blev født. Nu er de desværre flyttet fra reden i krattet, men kommer stadig til gadefesterne. 

2007, Per Lykke, Skrænten 5.

For hans indsats for kvarteret (badebroen og hjemmesiden).

2008, Bestyrelsen for badebroen

For prisværdig indsats. (Jens Bak, Per Lykke, Nina Agerbæk, Bent Risom, Niels Vestergård, Jørgen Lanstorp og Poul Pedersen)

2009, Merethe og Preben, Stationsgade 1.

 For den flotte og nænsomme og yderst tiltrængte renovering af facaden. Og uden strøm ingen gadefest. 

2010, Torben, Badevej 15.
          For hvert år at organiserer Sct. Hans bålet.

2011,  Johan og Magnus Schultz-Pedersen, Krathusvej 6, 
         For deres bidrag til børneaktiviteter til Gadefesten. (De var 12 og 10 år)           

2012,  Kirsten Jepsen, Stationsgade 6
           For sit engagerede arbejde med loppemarkedet,  år efter år.

Nils-Henrik Pedersen | Egelundvej 3, Risskov - Danmark