REJSEEPISTLER / PÅSKE SIDE 3

PÅSKE SIDE 3
MANDAG D. 29. APRIL 2019

3. Epistel til de fraværende

Så sidder jeg endnu engang i det vanlige dilemma, der opstår, når tiden og dagene går uden at der er mulighed for at få skildret oplevelserne nogenlunde kronologisk. Kun små notitser undervejs gør det muligt bagefter at rekonstruere dagene forløb, og undervejs i denne proces dukker detaljer op, som man næppe kan genkende ved første glimt. Lige nu er der mange aktuelle ting, der skygger for de foregående dages begivenheder. SAS-strejken er kommet tættere på, men vi har valgt indtil videre at vente og håbe på en afklaring, selv om jeg også har undersøgt hvilke muligheder vi ellers har for at komme hjem om lørdagen med et andet selskab, medens SAS refunderer billetterne. Vi krydser fingre.
Og knapt er gårsdagens påskefest overstået før vi skal begynde at forberede os på morgendagens kombinerede barnedåb og bryllup i Agia Anna med efterfølgende fest på Askas. I går til påskefesten anslog Bopi, at der havde været mindst 200 mennesker, men i morgen forventer de kun 60-70, da det kun er for familie og venner!! Men det har da givet os en opgave med at finde på gaver til brudeparret og pigen, som skal døbes ”Cornelia”.
Endelig kom endnu en invitation på tværs af planerne her til formiddag, hvor det var meningen at jeg skulle skrive og ordne billeder, men fruen og frøkenen var på stranden. Pludselig bankede Mario døren for at foreslå os at komme til frokost ovre i ”privaten” sammen med Fanis farmor og familien, hvilket jeg selvfølgelig takkede ja til, selvom det bryder ”skriverytmen” og hukommelsens ihærdige forsøg på at skabe en slags sammenhæng i oplevelserne.
Men solen skinner også i dag og der er ikke voldsomt meget vind. Så jeg forsøger at beskrive forløbet af de sidste 2 dage:
Fredag aften var sluttet inde hos Fani og Mario, hvor vi sad ½ times tid og snakkede og sluttede af med en aftale m, at jeg næste formiddag skulle prøve at uploade fotos nede på biludlejningens kontor i havnen, hvor wi-fi’en er meget stærkere. Så vi var tidligt oppe, så vi kunne hente brød og appelsiner til restauranten inde hos købmanden kl. 8. Lis var stadig opsat på at ville vaske bilen, så den blev befriet for det røde støv, der havde lagt sig på den i forbindelse med en let regnbyge. Den eneste snert af den frygtede ”blodregn”. Men Evdokia holdt fast i, at det havde hun folk til, så da vi endelig skulle afsted til byen for at uploade og indkøbe sendte hun os over til klargøringspladsen ved siden af hønsene og det stykke jord ved siden af, som hun har overtaget efter ”Panorama-manden”, hvor en ihærdig og grundig græsk ungersvend gik i gang med spuleriet. Lis havde mere lyst til stranden, så hun skiftede retning mens jeg ventede de 15 minutter, det tog ham at vaske og tørre bilen. Tilbuddet om også at støvsuge den indvendigt afslog jeg dog, hvorefter jeg drog ned til havnen, parkerede og drog op til ”kontoret”, hvor Fani residerede.
Det viste sig hurtigt, at der virkelig var mere kraft i netværket derinde. I løbet af en halv time havde jeg fået lagt o. 100 billeder op på hjemmesiden, og jeg var yderst begejstret da jeg drog hjemad mod ASKAS, og videre ned på stranden for at fortælle Lis den gode nyhed. På stranden var der en del aktivitet. Således kunne Lis fortælle om et mindre yogahold, som havde holdt opvisning og op til flere mennesker var i vandet. Selv nøjedes jeg med at få bekræftet at vandtemperaturen ikke var dødeligt isnende, hvilket selvfølgelig overbeviste mig om, at jeg var nødt til at forsøge mig bevæbnet med nitro og optimisme.
Efter en lur gik turen mod byen sammen med Maria for at finde de rette lysestager til den lille installation, vi har i sinde at forære brudeparret: ”2 lys på et bord, med hjerter og snor” og så kræver de kun et tryk for at tændes. Vi var byen rundt og inde i alle butikker, der kunne tænkes at have dimser eller udstyr, der kunne anvendes til formålet. Og vi endte såmænd hos købmanden, hvor Maria fandt et helt enkelt salt- og pebersæt med klare glas og en passende åbning til lysene. Fed fidus, som vi belønnede os selv for med en ouzo hos Petros på standpromenaden.
Det gav lidt planlægningsmæssige problemer, at vi skulle deltage i den påskelige højmesse kl. 23-24 om natten i Potamos. Men selvfølgelig skulle vi opleve det mest festlige øjeblik i hele påskeskuespillet: fejringen af Jesu genopstandelse. På den ene side vidste vi, at der efter afslutningen på kirkefesten ville være fællesspisning På Askas, men på den anden side tvivlede vi på, at vi kunne vente så længe med at få noget at spise. Så vi gik i kælderen kl. ½9, hvor vi i øvrigt fik nogle rigtig veltillavede kødboller i tomatsovs, og da klokken nærmede sig 23 gik vi op for at hente Evdokia, som skulle køre med os op til kirken.
Turen fra parkeringspladsen og op til kirken var tungere end vi havde regnet med. Måske også fordi mit hjerte er blevet lidt mere følsomt over for den slags belastninger. Under alle omstændigheder krævede det et øjebliks ro og et skud nitro inden tingene faldt påplads.
Men så blev oplevelsen til gengæld også stor og minderig. Det var et fantastisk skue med alle de festklædte og højstemte mennesker, der var forsamlede udenfor på kirkepladsen, mens præsterne kværnede løs i mikrofonerne inde i kirken. Alle havde et lys i hånden og indimellem bragede voldsomme kanonslag i mørket – bl.a. ét som faldt sammen med at alt lyset inde i kirken gik ud og højtalerne blev tavse i et minuts tid. Stor ståhej og morskab mens kanonslagene bragede i mørket. Kl. 24 kom præsterne ud og tog opstilling på pladsen, hvor de fortsatte messeriet i de medbragte mikrofoner, lysene blev tændt og kirkeklokkerne begyndte at bimle, som kommentar til præsternes recitationer. Endelig startede et fantastisk og voldsomt fyrværkeri lige over vores hoveder med brag og gnister og tusind farver, og vi kunne fra kirkepladsen se, at det samme fandt sted ovre i Tholaria. Det glimtede og bragede og susede i hele bugten i lang tid, hvorefter præsterne vendte tilbage til den nu lukkede kirkedør, hvor de bankede på. I første omgang for at blive afvist, men endelig blev døren slået op og jublen ville ingen ende tage da de blev lukket ind og alle lysekroner og hængende kors gyngede i loftet som tegn på et jordskælvende under. En virkelig dramatisk og fantastisk iscenesættelse af en storslået forestilling.
Trods et mylder af mennesker med levende lys og blinkende biler lykkedes det at få vendt kareten og komme sikkert tilbage sammen med Evdokia. Desværre havde opstigningen og de bevægende oplevelser ved kirken gjort det nødvendigt for mig at gå til ro, mens Maria og Lis valgte at deltage i den store bespisning i restauranten, hvor der blev serveret ged med ris iblandet lever, oregano og persille m.m.
For ikke at gøre forvirringen større end nødvendigt må (ikke mindst for mig selv) må jeg hellere få fortalt om vores fredag, som også var en ret god dag med et fint program.
Det startede om morgenen (som det ofte gør) med at Lis endelig fik mulighed for at troppe op nede i restauranten kl 6 (dansk tid) iført arbejdstøj og gummihandsker for at hjælpe til med at male de hvide striber i gulvet, hvilket fik Maria (megali) til at knække sammen af grin. Til gengæld var der ikke noget frisk brød; det var jo Langfredag!
Kl.10 kørte vi af sted mod klosteret, som Maria gerne ville op og se, og da vi havde sat hende af, kørte Lis og jeg til Katapola, hvor Lis skulle fortsætte gavejagten til brylluppet og barnedåben. Og hvor vi undervejs skulle hente et batteri på tankstationen til Evdokiarentacar. Det blev til nogle små sokker, der kunne passe til kjolen, som Lis havde med hjemmefra og en fotoramme fra byens bedste boghandel, hvorpå vi kunne placere de 2 elektriske stearinlys (!!!). pludseligringede Maria og fortalte, at hun nu ville gå ned fra klosteret, og jeg kørte op til Hora efter hende, mens Lis fortsatte i byen, hvor mange butikker og restauranter endnu ikke var åbne; ligesom i Aegialis. Da vi alle var samlet igen, var det tid til en formiddagsforfriskning. Det blev til is til Maria og mig, mens Lis fik en frapé, som manglede sukker.
På hjemturen slog vi et smut ned om Agia Pavlos, hvor alt var lukket og slukket og poolen tømt for vand (i modsætning til Lakki, hvor det klukker og risler uden en eneste gæst. Men de er i øvrigt også i gang med en større ombygning af restauranten.) Da vi kom hjem gik Lis og Maria på stranden for at konstatere, at vandet stadig holdt de 21 gr, som gør badning rimelig menneskeligt. Jeg blev hjemme for endnu en gang at forsøge mig med upload af billeder, men blev atter skuffet og irriteret. Til gengæld fik jeg skrevet lidt. Og det hjælper -ikke mindst nu (mandag) hvor så mange billeder endelig er blevet lagt op på siderne. Mens jeg sad og skrev kom Nikos (Kolokotronis) kørende forbi i sin bus fra Aegialis Hotel. Han stoppede op og vi aftalte at mødes om eftermiddagen til en kop kaffe inde i byen, hvilket dog ikke lykkedes, da jeg ikke kunne finde ham om eftermiddagen. Når hurlumhejet er overstået prøver jeg igen via telefonen. Til gengæld fik jeg en espresso hos Petros på promenaden.
Om aftenen drog vi til Tholaria og spiste hos ”Frikadelle-Yannis”, som lige havde åbnet og tilsyneladende endnu ikke fået indviet sit nye køkken. Men alligevel var han i stand til at banke et fint måltid sammen – dog uden frikadeller. Og i løbet af aftenen kom mange mennesker til og han måtte tilkalde assistance fra både kone og datter. Samtidig strømmede folk til for at overvære aftenmessen og det efterfølgende optog gennem byen, hvor der var tændt hundredvis af levende lys langs hele ruten gennem byen. Et imponerende engagement og begejstring, som kan vække til eftertanke om religionens magt og indflydelse.
Vi tog dog ikke turen med rundt i byen, men kørte ned sammen med Evdokia, som vi mødte ved kirken, efter først at have brugt langt tid for at nørkle bilen ud af en håbløs parkeringsplads med biler på alle sider. Men det lykkedes og vi kom ned Askas, hvor Lefteris sad med sin raki, som han så gavmildt hældte op. Og herefter endte vi i den private udestue sammen med Evdokia, Fani og Mario, hvor vi fandt frem til muligheden med upload i kontoret i havnen.
Og så kan man vel sige at ringen er sluttet, selvom jeg endnu ikke har fået skrevet om søndagens grandiose festligheder på Askas. Men i øjeblikket underholder Mario nede i restauranten og jeg tænker på morgendagen strabadser, mens strømniveauet går mod nul på min pc.
Så god nat for i dag!

TRYK HER FOR FJERDE EPISTEL
NIELS PAULSEN  | pagondas@hotmail.com