Sidste dag, til aften, flyver vi hjem. Da uret ringede, kunne vi ikke helt forstå, at der nu var gået 3,5 uge, og at vi skulle rejse hjem i dag. Lidt vemodigt pakkede vi kufferterne og gik ned og checkede ud. Da vi havde en hel dag inden vi skulle ud i lufthavnen, fik vi lov til at opbevare kuffert på hotellet indtil vi skulle rejse. Hotellet lå nemlig kun 15-20 min fra lufthavnen Osaka int. Airport med taxa.

 

Selvom det var sidste dag, skulle vi selvfølgelig ud og opleve en masse. Af den grund tog vi shinkansen til Kobe, på vejen købte vi morgenmad som vi spiste i toget. Kobe er en kystby som er kendt for deres kød og historie som en af de ældste handelsbyer og en af de første byer som har haft adgang for vestlige handlende og bosættere. Derfor bærer arkitekturen i visse bydele vestlige præg fra England, Tyskland, Frankrig og Holland.

 

Da vi ankom til Kobe tog vi ud og så det 3. højeste vandfald i Japan som vi havde læst om i en af guidebøgerne. Vandfaldet lå 400 trappetrin bag stationen, ca. 15 min. Gå gang. Fra vandfaldet gik vi videre op af bjerget bag stationen og byen, for at se udsigten ud over byen.

Da vi kom ned fra bjerget, gik vi en tur igennem byen, først igennem området med vestlige huse og bagefter igennem deres Chinatown. Her var Mads inde og prøve sko og vi fandt også en æble soft ice som vi skulle smage.

Vi sluttede af med at gå ned til havnen, da vi var halvvejs fandt Mads ud af at hans taske var åben og telefonen var væk. 

Vi gik tilbage i håbet om at den var i butikken. Butiksassistenten sagde, at de ikke havde fundet den. Men vi ledte under pufferne hvor Mads havde siddet og der lå den heldigvis. 

 

Vi gik tilbage mod havnen hvor vi så et stort skilt hvor der stod "Be Kobe" og vi fik en kop kaffe i Starbucks. Havnen var travlt optaget da de var i gang med at stille op til en stor festival, så der var mænd i gule veste og pavilloner og scene byggeri i gang over det hele.

 

Vi tog toget hjem til Osaka og tog ind til centrum for at gøre det sidste shopping, hvor Mads købte et par shorts. Vi fandt en hyggelig Izakaya med Okinawa tema og mad. Man bestilte via sin telefon og hvert bord havde et musikinstrument man kunne bruge til at kalde på tjeneren og en klokke man kunne ringe på hvis man gerne ville have et shot sake fra en stor glaskrukke med en slange i. Det skulle vi selvfølgelig prøve.

Da klokken blev 19:30 begyndte vi at tænke på at tage mod hotellet igen, da flyet afgik kl. 22.25 og vi skulle aflevere vores bagage en time før. Da vi skulle betale prøvede vi med begge kort, men dem tog de ikke, så vi måtte ud og hæve penge, så vi kunne betale. Der lå heldigvis en familymart ala 7-eleven tæt på hvor man kunne hæve penge fra en atm.

På vej til toget så Mads i sin kalender at vi skulle være taget mod lufthavnen næsten 1 time tidligere. Det viste sig nemlig at der er 2 internationale lufthavne i Osaka. Den ene hedder Osaka int. Airport og den anden hedder Osaka Kansai int. Airport. Vi skulle ikke til den 20 min væk fra vores hotel, men den lå 50 km væk. Og 50 min væk i taxa. Da vi kom til stationen fandt Mads ud af han havde glemt sin pose med shortsene og måtte løbe tilbage og hente dem. Vi tog toget til hotellet, og var meget stressede. Da vi kom til den station vi skulle af på tog vi den nærmeste udgang og endte på den forkerte side af stationen, så vi måtte løbe op og ned af en gangbro med mange trapper. Vi kom ned på den rigtige side og fik prajet en taxa, det var en ældre japansk mand som ikke forstod engelsk og han forstod slet ikke at vi ville have ham til at køre hen til hotellet 100 meter fra stationen. 

Med fagter og Google oversæt fik vi ham endelig til at køre frem til hotellet og vente foran hotellet mens vi spurtede op og hentede vores bagage. Da vi kom ned, så han opgivende på os, han mente ikke at alt bagagen kunne være i hans bil. Mads brugte sine pakke skills og fik pakket det hele i bilen.

Igen havde vi svært ved at kommunikere med chaufføren, han forstod slet ikke at vi skulle helt ud til den lufthavn.

 

Endelig fik vi ham til at køre mod lufthavnen og kunne se at det tog 50 minutter i bil. Det vil sige at vi ville ankomme 21:25 og baggage indleveringen lukkede 21:25. Via oversæt fik vi signaleret at vi havde meget travlt og om han kunne få os hurtigt frem. Den gamle chauffør sagde en del på japanske, vi ikke forstod, men vi var sikre på at han var lidt forundret og frustreret. 

Lige inden lufthavnen var der en toldbum, her kørte han fuld fart igennem, selvom manden ved tolden prøvede at signalere at vi skulle stoppe og han skulle spørge om noget. Manden i Toldboden løb ud af hans lille skur og løb efter bilen, vores chauffør virkede helt uforstående og fagtede uforstående med armene og kørte heldigvis videre. Ved terminalerne skulle man køre mod højre eller venstre alt efter hvilken terminal og her var der igen en forvirring og sprogbarriere. Han kørte mod arrival og ikke departure, i sidste øjeblik fik vi forklaret at han skulle skifte bane, så halv ulovligt kørte han over alle vejstriberne. Det samme skete igen ved næste vejskilt.

Da vi ankom, var den præcis 21:25 mads spændende af sted for at holde baggage skranken åben for os, imens miks blev og betalte taxaen. 

Taxi manden kiggede forvirret på miks, da kufferterne skulle ud af bagagerummet. Hvor var den stærke Mads blevet af, han skulle jo bære dem ud igen.

I fællesskab fik miks og taxamanden båret dem ud og miks løb ind med kufferterne. Efter kort forvirring i lufthavnen fandt vi skranken og nåede lige præcis at aflevere bagagen. Lufthavnen var næsten tom og på oversigtsskærme stod at bagagen skulle afleveres ved skranke i område C. Men der var ingen finnair skilte at se. Vi løb hen til den eneste stewardesse som stod på en en af de 30 skranke i område C. Hun kunne heldigvis hjælpe med at få bagagen tjekket ind. Selvom indleveringen af bagage var slut.

Herfra kunne vi slappe lidt af, og gå i normalt tempo ud til gaten, som selvfølgelig lå i det aller fjerneste hjørne. Vi kom godt ombord på flyveren og havde en god men lang flyvetur hjem med et kort stop i Helsinki

 

Uden morgenmad stod vi tidligt op, for miks havde nemlig arrangeret en lille tidlig fødselsdagsoverraskelse til Mads. Overraskelsen var, at vi sammen skulle på madlavningskursus. Her skulle vi lære at lave Ramen og gyoza. Kurset foregik hjemme hos en japansk kvinde, som faktisk havde boet i Aarhus i 1 år grundet hendes mands arbejde. 

Vi mødtes i metroen med vores vært, hvorfra vi sammen med et andet hollandsk par som også havde booket kurset hjem til hendes lejlighed.

 

 Saeko var en lille japansk kvinde med et stort smil og let til latter, inden vi startede med at lave maden, forklarede hun, hvad Ramen bestod af og hvilke forskellige typer Ramen som findes. Ramen er en japansk suppe med nudler og topping af grøntsager og kød. Da miks er vegetar, havde hun også forbedret en vegetarisk udgave af den Ramen og Gyoza som vi skulle lave. Saeko var god til at forklare hvordan man skulle lave maden og vi prøvede kræfter med at rulle og folde vores egen gyoza. Maden blev rigtig god og begge retter skal vi lave igen når vi kommer hjem til Danmark.

 

Efter vi havde lavet mad i 3 timer og spist det til frokost, fik vi anbefalet at tage til et lille tempel ikke så langt derfra hvor Saeko boede. Templet var fyldt med Daruma dukker. En daruma er en lykkeamulet med form som en dukke, der skal forestille den buddhistiske munk Bodhidharma. Daruma gælder som hjælper ved opfyldelse af ønsker. Først farvelægger man et øje på lykkebringeren, og så stiller man den et sted, hvor man så vidt muligt kommer forbi hver dag. Går ønsket i opfyldelse, bliver det andet øje også farvelagt.

Efter vi havde gået rundt og set templet og den tilhørende have, fandt vi ud af at busserne kun gik hver anden time, derfor måtte vi vente en time på næste bus. For at få tiden til at gå besluttede vi os for at spise en is, og spille 500.

 

Vi kom hjem til hotellet og skiftede hurtigt til lidt varmere tøj, da vi havde planlagt at vi skulle ud og se en lys udstilling i en botanisk have i Osaka. Udstillingen var lavet af Team Lab, som vi også havde besøgt i Tokyo.  

 

Der var 5 forskellige områder i udstillingen, som befandt sig ved søen, inden mellem træerne og ude i søen. Udstillingen bestod både af lys og lyd, og så blev udstillingen påvirket af omgivelserne, det vil sige vind, fugle, menneskene i nærheden. Det var meget smukt.

 

Vi sluttede aftenen af med at gå igennem Dotonbori og så det store lysshow fra skilte. Mads havde haft et ønske om at spise running sushi hele turen, men da miks ikke er så glad for fisk, var det ikke noget vi havde prioriteret så højt. Men i anledning af at det var sidste rigtige aften, fandt vi et sted med running sushi. Heldigvis havde de både en børnemenu og vegetar muligheder som man kunne bestille via en tablet, så vi blev begge to godt mætte. Mads fik prøvet Bluefin tun. Hvis man kan forestille sig ribeye med en høj fedtmarmorering med tun smag, har man en Bluefin tun. Til dessert smagte vi deres kendte bagte cheesecake, det var ret lækkert.

 

 

 

Inden vi tog afsted fra Danmark havde vi fået anbefalet at vi tog til Hiroshima hvis vi havde tid. Da vi havde planlagt at være nogle ekstra dage i Osaka , passede det med at vi kunne bruge vores JR pas til at rejse til Hiroshima som lå 1 time væk med Shinkansen.

 

Da vi ankom til Hiroshima tog vi deres Tram ud for at se de forskellige mindesteder fra Atombomben, som blev smidt i 1945 af amerikanerne under Anden Verdenskrig. Det første og største mindesmærke fra atombomben er "Atomic dome", inden krigen var bygningen et udstillingscenter for industri. Bygningen lå kun få hundrede meter fra stedet, hvor bomben ramte. Men da huset var bygget i sten og ikke træ som det meste af byen, overlevede skelettet af huset og står der stadig i dag som mindesmærke. Hele det område, hvor bomben ramte, er i dag en stor park med museum og mindesmærker. Vi besøgte blandt andet mindesmærkerne for børnene og de mange koreanere som mistede livet dengang. Herfra gik vi over for at se museumsudstillingen, det var et helt utroligt museum som virkelig er et besøg værd! Det var enormt følelsesladet at gå rundt mellem alle de beretninger, billeder, genstande og minder om personer fra dengang.

Efter turen på museet havde vi brug for lidt at styrke os på, så vi fandt en is og gik ud for at spise frokost. Frokosten bestod af okonomiyaki, det er en af de retter de er kendte for at lave i dette område af Japan. Retten består af stegte nudler med æg, kål og kød, hvis man ønsker det. Okonomiyaki er en japansk madret. Okonomi betyder 'det man foretrækker', og yaki betyder stegt eller grillet.

 

Da vores maver var fulde, gik vi ud og kiggede i et par nærliggende butikker, og så besluttede vi os for at tage tilbage til Hiroshima st. For at tage videre til en ø ved navn Miyajima. På øen så vi en kæmpe torii port - Itsukushima Jinja Otorii som blev bygget i år 1168, som stod ude i vandet. Når det er højvandet, ligner det, at den flyder, men det var desværre lavvandet, da vi var på øen. Helligdommen og dens torii-port er unikke, fordi de er bygget over vand og tilsyneladende flyder i havet under højvande.

Endnu et kendetegn for øen var, at de også her havde hjorte, som gik frit omkring i byen, man måtte dog ikke fodre dem. Vi havde på forhånd undersøgt et tempel på øen som havde en helt masse små statuer med hatte, desværre havde templet som lukket da klokken var blevet over 4. Så vi besluttede os for at gå op af bjerget på øen for at se udsigten fra den første udsigtspost, på vej op kunne man faktisk gå over et vandfald og ind og se statuerne. Selvom det nok ikke var helt i orden, måtte vi lige liste os ind og se dem. På vej op mod udsigtsposten begyndte der at være skilte, som advarede mod en giftig slange, så turen op var lidt ængstelig for mindst en af os. 

 

Vi var næsten oppe på toppen, da vi blev overrasket af en af hjortene som gemte sig i buskadset langs stien. Vi var nær hoppet af stien af forskrækkelse og frygt for at det var en slange. Udsigten fra udsigtsposten var virkelig smuk, men grundet at solen begyndte at gå ned, ville vi ikke fortsætte op til næste udkigspost. Vi kom sikkert ned fra bjerget uden at have set nogle slanger, men havde alligevel brug for lidt til blodsukkeret, så vi fik os en lækker kaffeis og to kopper lækker kaffe. 

 

På turen tilbage mod færgen fandt vi en lille bod hvor man kunne skyde med propper, og som forrige gang vandt vi desværre ikke andet end en trøstepræmie. Solen var som sagt begyndt at gå ned, derfor besluttede vi ps for at sidde og se den gå ned over torii porten og de smukke bjerge ude i horisonten. 

 

Derfra tog vi færgen og toget hjem til osaka. Efter den lange udflugt, var der ingen af os, som orkede at tage videre ud i byen for at finde et sted at spise, så på vejen hjem i toget, havde Miks fundet en lille bar som solgte Mexicansk mad. Vi synes selv begge to at vi havde brug for et lille afbræk fra det japanske køkken. Baren hed Ole Taco og serverede taco, quesadilla, nachos, ost mm. og havde et stort udvalg af tequila. Vi fik alle de ovenstående ting, da det blev serveret i mindre portioner, samt forskellige drinks.

 

Mandag morgen sov vi længe. Vi fandt en lille cafe hvor vi kunne få lidt kaffe og morgenmad. Det vrimlede ikke med caféer i området, da det hovedsageligt var beboelse og kontor bygninger.

Den lille kaffe lounge vi fandt, var som at træde ind i en japansk bedstemors stue. Her serverede de kaffe og små sandwich. Efter en kop kaffe og en sandwich gik vi afsted mod et nærliggende center, hvor der lå en stor sportsbutik, Mads ville nemlig gerne kigge på sko og finde en fodboldtrøje fra det japanske landshold. Vi fandt ingen sko, men Mads fik heldigvis sin fodboldtrøje. 

Efter en tur med metroen stod vi af ved Osaka slots park. Som er et stort område inde i byen med store voldgraven, kæmpe mur værker og haver som omgiver Osaka slottet. Osaka castle, et kæmpe stort og meget flot vedligeholdt slot, som blev bygget tilbage i 1583 og renoveret igen i 1997

Da vi gik rundt om slottet så vi et lille gøgler/acrobat show, det var et ægtepar i 50’erne som lavede alt fra balancering af en bold til håndstand på ryggen af hinanden. Det var meget underholdende og sjovt at se på. På turen rundt om slottet så vi også skildpadder, der svømmede rundt i voldgraven. Efter en tur rundt om slottet gik vi ned for at tage metroen ind mod centrum af byen, på vejen til metroen stoppede vi ved en lille madstand og fik en lille cheese coin, den førnævnte oste vaffel. 

Efter en kort metrotur og en lille gåtur befandt vi os nu midt på gaden Dontori fyldt med streetfood, neonskilte og turister. Det var dog langt fra alt der var åbent da det meste første åbnede til aften. Her gik vi en tur langs butikkerne og tro det eller ej her var der også en spillehal som “vi” skulle ind og kigge i. Vi kom dog ikke langt ind i spillehallen før Mads øje fangede at der i kælderen var et indendørs fiskeområde. Her kunne man betale for at stå indenfor og fiske i et mørkt bassin og ligesom de 5 andre der stod der skulle Mads også prøve. Det var en kedelig affære at kigge på, og han fangede ikke en eneste fisk i den halve time som vi havde betalt for. Det gjorde et par af de andre tilgengæld. 

 

Efter nedturen i fiskedammen, var jagten sat ind på en is, som kun lette humøret. Vi fandt en lille isbod som solgte is efter tyrkisk inspiration. Isen blev scoopet op med en stor ske og is sælgeren skulle selvfølgelig også lave det store trick hvor han snyder os for isen 4-5 gange inden man får lov til at beholde den. Isen vakte vores sult og vi fandt en lille restaurant som solgte ramen og gyoza. 

Vi bestilte maden i en billetautomat og fik valgmulighederne. Halv-, normal- eller dobbelt portion vi valgt begge halv portion da vi ikke var så sultne - troede vi… da maden kom fik Mads en fin lille skål og miks fik en kæmpe stor overfyldt skål med ramen. Der var nok til 3 mennesker i skålen, trods et bravt forsøg kom miks ikke engang halvvejs gennem portionen. Meget mætte tog vi hjem til hotellet for at slappe lidt af, inden Mads skulle til bjj i TriForce Osaka som lå en halve time fra vores hotel med Metroen. Det var en lille klub med flinke mennesker som gav den gas til sparring i slutningen af holdet.

Efter Mads kom hjem fra bjj, holdte vi film hyggeaften med lækker frisk frugt fra det lokale supermarked.

 

Søndag morgen tjekkede vi ud fra vores hotel i Kyoto, på Kyoto station tog vi over til, for at aflevere vores store bagage hos, ved et selskab som sender det til næste hotel. Vi havde nemlig planlagt en lille dagstur til en by ved navn Nara, som ligger på vejen til Osaka, hvor vi skal bruge de sidste dage af ferien.  

Nara er den gamle hovedstad før Kyoto og Tokyo og er kendt for, at der i den store park i byen løber Hjorte frit rundt. Hjortene er meget tamme og må fodres med specielle kiks, de har tillært sig at bukke for at få en kiks. 

 

Vi havde læst hjemmefra at det kunne betale sig at leje en cykel til at komme rundt i byen. Så da vi ankom til Nara fandt vi et turistkontor som kunne guide os i nærheden af den cykelhandler som lå tættest på stationen. For 100 kr. Vi lejede 2 små el-cykler og så var vi rullende. Vi skulle i starten vænne os til at man køre i venstre side og cykelstier er ikke noget man som sådan bruger i Japan. 

 

Vi cyklede op til den største attraktion, som ligger i Nara, som er et stort Buddhistisk tempel. Vi parkerede cyklen i gåafstand fra templet og gik sammen med hundredvis af turister og børn på skoleudflugt op for at se det store tempel. Templet hedder Todaiji og er kendt for dens store Buddha statue. Selve templet er den største træbygning i verden og inden i hovedbygningen sidder en 15 m høj bronze statue af Buddha. 

 

Da vi kom tilbage til vores cykler opdagede vi til vores store ærgrelse at den ene cykel var punkteret på det forreste dæk. Efter en telefonsamtale med cykleudlejeren og med hjælp til oversættelse fra en japansk turist, fik vi af vide at vi skulle trække cyklen med tilbage til stationen hvor vi lejede den for at bytte den til en ny. På den dårlige nyhed, købte vi en is og gik tilbage til stationen som lå 40 min. Væk på gå ben.

På vej ned til cykeludlejningen gik vi gennem hovedgaden, her havde de ligesom mange andre steder en spillehal og det måtte “vi” (læs Mads) selvfølgelig opleve igen. Her blev der prøvet både et skydespil og et spil i klomaskinen men begge uden held.

Efter vi fik skiftet cyklen til en ny cyklede vi op til en sø der lå i parken. Søen og det nærliggende område var meget idyllisk, og folk sejlede rundt små både i søen hvor der ogsåsvømmede skildpadder. Langs søen gik hjortene blandt turister som fodrede dem med kiks. Vi cyklede hen til en bod og købte nogle kiks og så cyklede vi ellers rundt i parken og fordrede hjortene. 

Grundet vores punkterede hjul havde vi ikke så meget tid til at tulle rundt inden cyklerne igen skulle afleveres. Vi cyklede op for at se det sidste tempel vi kunne nå, inden vi skulle videre. Shinto templet lå inde i skoven for foden af bjerget Mikasa-yama og blev bygget i det 8 århundrede for at beskytte den gamle hovedstad. Templet er specielt da der hænger hundredvis af Lanterner fra loftet i de mange korridore og altre som ligger i templet og gjorde til en meget speciel og flot oplevelse.

 

Fra Nara tog vi toget til Osaka, det tog heldigvis kun 45 minutter og så var vi fremme ved hotellet som lå tæt på stationen. 

Vi tjekkede ind og fik et værelse på 16. sal ud af 24 etager og så tog vi ud og spiste på en lille izakaya. De havde ingen engelske menuer eller engelsktalende personale, men med hjælp fra vores bedste ven google oversæt fik vi bestilt en masse lækkerier. På restauranten faldt vi i snak med kokken og en ung kvindelig gæst omkring hvad vi skulle opleve i Osaka. De anbefalede Universal Studio, Osaka akvarium og Osaka tower. 

Mætte af mad, sake og oplevelser tog vi hjem i seng

 

Vi vågende og regnen var heldigvis stoppet og temperaturen var steget til 29 grader. 

Vi besluttede os for at tage mod et af de templer, vi havde undersøgt hjemmefra og gerne ville se kaldet fushimi inari. Det er kendt for de tusinder røde torii porte langs stien op af bjerget. 

Inden vi tog op til templet, tog vi forbi en butik som lejede kimonoer ud. Allerede før vi tog af sted snakkede Mads om at han gerne ville prøve det, det krævede dog lidt overtalelse af miks. Men efter at havde set mange andre iført kimonoerne undervejs på turen, blev hun langsomt overtalt. 

Da vi kom ind, skulle vi vælge hvilket mønster kimonoen skulle have, der var klart flest valgmuligheder til kvinder. Mads valgte allerede fra start en rigtig smuk en til miks som var mørkegrøn med lyserøde blomster og det endte faktisk med at blive den. Vi fandt også en grøn ensfarvet kimono til Mads. 

Så blev vi hver især ført til kvinde og mande omklædning. Her blev vi iført utallige lag af undertrøjer/underkjoler, håndklæder, korset, snoer og meget mere. Og så til sidst kom kimonoen uden på. Mils fik sat håret op med en masse fint hårpynt og fik en lille taske og klipklapper som matchede tøjet. 

Da vi var færdige der gik vi op mod templet, vejen op mod bjerget som templet ligger på var fyldt med små butikker og streetfood. Vi var lidt nervøse for at skulle gå ruten og på og rundt om bjerget i klipklapperne vi havde fået til vores kimonoer, men det gik overraskende let. De mange lag tøj var til gengæld super varme under den bagende sol. 

Fushimi Inari er den vigtigste af flere tusinde helligdomme dedikeret til Inari, Shinto-risens gud. Ræve menes at være Inaris budbringere, hvilket resulterer i mange rævestatuer på tværs af helligdommen. Fushimi Inari-helligdommen har en ældgammel oprindelse, der gik forud for hovedstadens flytning til Kyoto i 794.

 

Efter vores bjergvandring i klipklapper gik vi tilbage til udklædningsbutikken og fik vores vante tøj på igen. Miks havde set en video på Instagram af et sted i Kyoto hvor man kunne spise svømmende soba nudler fra bambusrør, mens man sad over en flod. Så det skulle selvfølgelig prøves.

 

Stedet lå lidt udenfor byen i modsatte retning af inari helligdommen tog det lidt tid at komme frem til med bus og tog. Da vi kom frem befandt vi os i et meget smukt område halvvejs oppe på et bjerg ude i naturen. Restauranten med de svømmende nudler var ikke den eneste restaurant der havde fået en ide om at lægge en restaurant i de flotte omgivelser. Efter en kilometers vandring op af bjerget fandt vi restauranten. Det viste sig hurtigt at være lidt af en turistfælde. Vi blev mødt af en tjener som fortalte os at der var 1-1,5 times ventetid før vi kunne få plads. Så sultne og nysgerrige som vi var, besluttede vi os for at vente. Mens vi alligevel skulle vente gik vi på opdagelse i de smukke omgivelser, men inden vi var var nået 20 m. væk fra restauranten kom tjeneren løbende efter os, der var nemlig nogen som ikke var dukket op og vi kunne komme ned med det samme. 

Vi gik ned af en lang trappe til en platform der var bygget oven på floden, her blev vi sat i et lille venteområde til de var klar. 

Så blev vi sammen med 8 andre vist hen til langbordet hvor de flydende nudler blev serveret i bambus rørene.

Nudlerne kom i små mundrette portioner som man skulle fange selv og så kunne dyppe i en kold miso suppe. Oplevelsen/middagen tog 10 minutter og så var det næste holds tur. Maden smagte fint, vi syntes begge at det var blevet hypet lidt for meget op på de sociale medier. Men alt i alt var det en sjov oplevelse. 

Derefter gik vi ned mod bussen for at tage tilbage til Kyoto centrum, på vejen ned til bussen så vi massere andre fine restauranter, helligdomme og meget smuk natur. 

På vej hjem til hotellet havde vi købt snacks og så tog vi i onsen på hotellet. 

Efter dagens mange oplevelser og den meget sene frokost blev vi enige om at bestille takeaway til hotellet og holde filmaften i sengen. Det blev til burger og national treasure og efter mange indtryk i mange dage var det meget tiltrængt med en afslappet filmaften. 

Fredag morgen sov vi længe, da de igen havde lovet regn hele dagen. Så vi tog afsted til det nærliggende center, for at smage de famøse fluffy pancakes de har her i Japan, men til vores ærgrelse fik vi bare serveret amerikanske pandekager, de smagte til gengæld også lækkert. Herfra besluttede vi os for at trodse regnen og tage ud og opleve Kyoto alligevel. 

Vi tog til et områdeden østlige del del af Kyoto hvor der ligger en masse fine templer, ( der er 160 templer i byen) og en masse gamle gader bl.a. Ninenzaka og Sannenzaka her fandt vi massere mad, souvenir og keramik butikker. Vi fandt en lille butik hvor man kunne lave sit egen keramik og vi fik bestilt plads til to timer senere. Vi forsatte vores opdagelse i de små gader og butikker, inden vi gik op til et stort empel som er kendt for deres kæmpe store træterrasse, som er på unescos liste over bevaringsværdige steder. Da vi havde booket tid til at lave vores egen keramik havde vi desværre ikke tid til at gå rundt og se hele templet. Da vi skulle kæmpe om at komme frem og tilbage i de små gader for de mange japanske turister med deres paraplyer som man blev stukket ned af, hvis man ikke holdte koncentrationen.

Vi kom ned til værkstedet og fik hjælp til at komme igang og til diverse metoder af en flink ansat. Det var faktisk slet ikke så svært som vi havde forventet, og så var det mega hyggeligt. Da vi var færdige med at forme vores keramik skåle på drejeskiven, skulle vi vælge farver, og så sender de det hjem til dk, når det er brændt og færdigt om ca. 2 mdr. 

Efter vi havde lavet keramik, gik vi ud for at finde en lille bid mad og fandt en lille butik som sælger den famøse ostesandwich, 10 Coin sandwich som vi også har skrevet lidt om tidligere. Med meget våde tæer gik vi langsomt ned mod bussen for at komme hjem på hotellet og få tørre sko og tørt tøj på. På. Vejen med gik vi forbi endnu et tempel som var åbent, så man kun gå ind og kigge, det var sindssygt smukt og med guld allevegne. 

Da vi kom hjem slappede vi af inden vi tog ud for at spise aftensmad. 

Aftensmaden viste sig at være svær, for alle restauranterne krævede, at man havde reserveret bord. Efter at havde prøvet adskillige restauranter fandt vi endelig en lille izakaya hvor vi kunne få plads. De serverede spyd i alle former og andre småretter blandt andet kimhci, en salat med stegt tun og meget andet lækkert. 

Derfra tog vi i et nærliggende supermarked for at finde snacks, for de viste Indiana Jones på tv (og vi fandt heldigvis ud af at få talen lavet om til engelsk så vi ikke skulle se den på japansk). 

Så var der dømt film hygge aften.

 

I dag tog vi i Ghibli park i Nagoya. Vi stod tidligt op, da Nagoya lå en times tid med Shinkansen fra Kyoto. Nagoya er Japans største industriby og blev kraftigt bombet under anden Verdenskrig. Derfor står den i dag med mange nye bygninger. Da vi ankom til Nagoya tog vi metroen til Osu Kannon et buddhistisk tempel i midten af byen. D. 18 i hver måned er der et stort gade marked hvor der bliver solgt alverdens brugt genstande fra kamera til hatte og porcelæn. Miks købte en net lavet i strå som man kan bruge til en strand tur til sommer. 

Efter en kort tur på markedet gik turen mod Ghibli park som ligger 45 min ude fra Nagoya med metroen. Man kunne fornemme at vi var på vej mod Ghibli park, da toge og metro var dækket med klistermærker og plakater fra filmene. Studio Ghibli er Japans svar på Disney. De har lavet tegnefilm og serier i over 50 år og har vundet flere Oscars for bedste film. Parken åbnede sidste år og har stadig ikke så mange attraktioner. Det er ikke en park med rutchebaner. I stedet kan man opleve hvordan filmene er blevet til med tegninger og illustrationer samt en masse forskellige scener fra de forskellige film som er blevet bragt til live i fuld størrelse, så man kan få lov til at træde ind i filmene. Der var et stort udendørs område, hvor man kunne se forskellige huse fra filmene, og den store hovedattraktion var Ghibli Warehouse, som vi havde købt billetter til for en måned siden. Som med mange andre steder i Japan, skulle man stå meget i kø til at se de forskellige attraktioner. Vi fik taget billede i scenerne fra filmene Chihiro og heksene, Laputa: Slottet i himlen, Når vinden rejser sig og mange flere.

 

Efter mange timer i Ghibli park, blev det tid til at tage tilbage med Kyoto, nede på energi fandt vi en lækker soft ice med honning og en kop kaffe. 

 

Tilbage i Kyoto tog vi et bad i hotellets private onsen inden vi om aftenen tog ud og spiste på et grill restaurant og fik Yakiniku som betyder "grillet kød". Mads fik en masse forskelligt udskæringer af Wagyu kød og miks spise en masse forskellige svampe og syltede grøntsager med ris og en salat.

 

Vi sluttede aftenen af i Kyoto sky Tower hvor vi fik en drink i deres sky bar med udsigt over byen.

 

 

Vi stod op og pakkede kufferterne, da det igen var blevet store rejsedag, nu gik turen mod Kyoto. Vi spiste morgenmad på hotellet og så tog vi ellers mod stationen. Det var ikke kun os der havde besluttet at tage toget mod Kyoto denne dag, der var proppet alle vegne og vi kunne kun lige få plads på toget. Dette betød, at vi ikke kunne reservere en plads til vores store kufferter.

Men med optimismen i top besluttede vi os for at tage chancen og håbe på at det gik alligevel. Det startede fin med at kufferterne kunne stå foran sædet ved siden af vores to. Men et par stop efter vi stod på, kom der en og skulle sidde på sædet, så vi endte med at måtte sidde med kufferterne foran vores sæder og derfor uden plads til benene. Det var 2,5 lange timer i toget med benene foldet sammen på de små togsæder. 

Endelig ankom vi til Kyoto, det var hammer varmt (32 grader), vi gik til hotellet som heldigvis lå meget tæt på, for at stille bagagen. Herefter gik vi ud for at få et par drinks og lidt snacks i den bagende varme. 

Herfra gik turen mod nogle flotte templer og en park, som desværre var lukket. Så i stedet tog vi til Nishiki marked, som er et madmarked men der var også massere andre butikker. Her smagte vi blandt andet tempurarejer, syltet agurk, bagte kastanjer og is. Og så overraskede Mads miks med en lille buket blomster, som var virkelig smukke!

Lidt trætte i benene tog vi bussen tilbage mod hotellet for at checke ind, og så kom vi til at tage en lille meget sen lur på hotellet, så aftensmaden blev lidt sen. Aftensmaden blev spist på en hyggelig lille izakaya tæt ved hotellet og vi fik begge en æggepandekage med græntsager, miso sauce mm. Og grillede riskugler til, det var mega lækkert.

Så vi købte lidt snacks og satte os hjem på hotellet og spillede et par spil triominos og planlagde næste dags tur til nagoya.

 

Dagen var fra starten sat af til sumobrydning fra middagstid, men vi tog tidligt fra hotellet om formiddagen og Mads havde planlagt en overraskelse og tog miks med på tur. Ført frem med lukkede øjne til 9. sal i et stort shoppingcenter i Ginza, skulle vi opleve en kunstudstilling med guldfisk. Så besluttede vi os for at tage på tur for at finde udkigspost fra et af højhusene, vi fandt en på 46 etage i højhuset Shiodome City Center. Vi havde håbet på at kunne se ud fra deres tagterrasse, men kunne kun se udsigten ud af et kæmpe vindue. Det var utroligt at se sådan en kæmpe by fra oven, hvor alt ser så meget mindre ud. 

Så blev det tid til Sumobrydning og vi havde booket billet til Sumo brydning inklusive tour guide. Vi mødtes på et hotel tæt på stadionet, inden kampene startede. 

Vi blev delt op i forskellige grupper og sammen med 10-15 andre gæster fik vi forklaret reglerne ved sumobrydning, hvordan rangsystemet fungerer og hvem vi skulle holde øje med. Der afholdes 6 stævner om året af 15 dages varighed. Alle sumo kæmperne har en kamp om dagen. De er inddelt i forskellige grupper an på hvor gode de er. 

Vi fik en rundtur på stadionet, vi fik hot pot (som er det sumobryderne spiser) og forskellige snacks til frokost med corndog og pomfritter.

Da vi kom kæmpede den næst bedste gruppe af sumo brydere. Kl 16 var der ceremoni før de bedste kæmpere skulle i kamp. Først blev alle kæmperne repræsenteret og den nuværende grand champ lavede et ritual i ringen inde kampene startede. Inde hver kamp lavede begge kæmper et 4 min. Langt ritual i ringen inde de skulle kæmpe, de stampede i gulvet og kastede salt på kamp området for at skræmme onde ånder væk. Kampene varede omkring 30 sekunder. Til 1 min. 

Efter 4 timers sumobrydning tog vi hjem mod hotellet, Mads ville nemlig gerne træne bjj på et af aftenholdene. Miks tog på tur i området omkring hotellet og fik shoppet lidt forskelligt. 

Ved 22-tiden mødtes vi igen og tog ud for at finde lidt sen aftensmad og få lidt drinks.

Vi tog på en lille pubcrawl og vi startede selvfølgelig på favoritbaren med ballonerne, og derfra tog vi videre til en meget lille, intim og fancy bar, hvor de lavede mega lækre cocktails. Da vi kom til den næste bar, var de desværre allerede begyndt at lukke, fordi det var en hverdag. 

Så det blev ikke den helt vilde pubcrawl som vi havde planlagt.

På vejen hjem så vi dog et et spille center hvor man kunne prøve baseball, så det skulle vi selvfølgelig prøve igen! Desværre var vi ikke blevet meget bedre siden sidste forsøg.

 

Vi vågnede og var lidt trætte i hovede ovenpå gårsdagens bartur. Efter lidt morgenmad havde vi dog mod på at tage ud og opleve lidt mere. Vi tog først til Sensoji tempel, Tokyo's ældste Buddhistisk tempel fra 645. I forlængelse af templet lå nogle små gader med både madboder, butikker og souvenirbutikker. Her gik vi en tur ad Nakamise street hvor vi smagte mochi med jordbær, fik en virkelig god softice, den bedste på hele turen og købte lidt souvenirs. Herefter gik turen mod 

Kappabashi Dougu Street som er et gade som sælger alt til køkken og restauranter til engros og private. Ligesom Kødbyen i gamle dage. Mads var på jagt efter to køkkenknive og købte en usuba kniv til grøntsager og en petty allround kniv. Til frokost spiste vi en gang nudler.

Efter frokost tog vi tilbage til Shinjuku, og kiggede efter sko og kamera udstyr. Mads tog forbi en kampsport butik og købte 2 t-shirts og miks købte kjole og nederdel på vejen hjem.

Om aftenen tog Mads til jiu jitsu træning hos masakuza imanari som lå en halv time fra hotellet. Imanari er en kendt japansk sort bælte som er kendt for hans fodlåse. Han har i år åbnet sin egen lille klub.

Da Mads kom hjem fra træning, tog vi ud og spiste. Vi fik koreansk bbq. Hvad Mads troede var oksekød og grøntsager, viste sig at var mave fra okse og grøntsager. Det var ikke den store favorit. Så det blev til grøntsager og gyoza.

Og så smuttede vi ellers forbi 7/11 for at tage en is og lidt snacks med hjem så vi kunne slappe af på hotellet.

 

Så kom dagen hvor vi atter skulle rejse tilbage til Tokyo. Vi startede med at checke ud på hotellet. Der var desværre ikke morgenmad på dette hotel og ikke rigtig nogen mulighed for at købe noget i nærheden. Så vi startede turen på tom mave og fandt noget mad undervejs på Hakone station. 

Turen til Tokyo tog lidt over 2 timer, med 2 busser, metro og shinkansen. 

Da vi ankom til Tokyo, gik vi direkte til hotellet for at stille vores bagage, check-in var som de tidligere steder først sen eftermiddag. Så vi kunne stille vores bagage i lobbyen, hvor vores tilsendte kufferter også var kommet frem.

For at bruge tiden inden vi kunne checke ind tog vi til en nærliggende park og så Meijihelligdommen, her var der noget som mindede og et bryllupsoptog og pressefotografer. Vi fandt dog aldrig ud af hvad der foregik helt præcist. Parken var eftersøgende også kendt for en smuk blomsterhave, som man skulle betale penge for at komme ind og se (det er ikke ualmindeligt hernede) men da vi kom ind var der ingen blomster, de var allerede afblomstret….

Ved udgangen fra så vi en masse Sake og vin tønder, disse var et symbol fra gamle dage på en kejser som gerne ville have mere vestlig indflydelse og derfor byttede han nogle sake Tønder til vin Tønder for at lære at lave vin. Ved samme udgang så vi den største træport de har i Japan. Disse er alle steder i Japan, i alle størrelser og i både røde og træfarver.

Herfra havde Mads fundet ud af at det lokale baseball hold i Tokyo spillede på hjemmebane, så vi tog mod Tokyo Dome, for at se kampen. Det var tokyo Giants vs Hiroshima. Det var et kæmpe stort stadium plads til 55.000 tilskuer, og der var massere forskellige madboder samt sælger, som gik rundt på tribunerne og solgte drikkevarer og snacks. Desværre var det ikke Hjemmeholdet giants som vandt, de tabte 7-2 til Hiroshima. På stadion fik vi stegt kyllingeskind på spyd, æbleskiver med blæksprutte, pomfritter og pandekager med banan og jordbær.

Efter kampen tog vi over i et center hvor man selv kunne prøve kræfter med baseball, enten som pitcher eller batter. (Kaster eller slår til bolden) vi prøvede begge to rollen som batter med bolde, der blev kastet med 100 km/t. Det var udfordrende nok for os begge 2. De rigtige pitcher kaster bolden afsted med helt op til 150 km/t. Det er sikkert at sige at vi ikke har en fremtidig karriere inden for baseball.

Efter ind chekning på hotellet, gik vi ud for st finde noget aftensmad. Vi havde gennem nettet og rejsebøgerne fået anbefalet nogle gader man skulle tage hen til, heldigt for os så lå det kun et par gader fra hvor vi boede. Vi boede i shinjuku, helt præcist kabukicho , dette område er kendt for deres natteliv, at være japans red light district og det mindst sikre område. Dog skal det lige siges at det på ingen måde var et utrygt område. Gaden vi spiste på hed Omoide Yokochō og vi fandt en lille Izakaia hvor vi fik stegte grøntsager på spyd, makrel Sushi og friturestegt kylling. Herfra gik vi videre i området og så blandt andet godzillastatuen og Cross Space Shinjuku (3D billboard). Så gik vi hen til nogle gader som bliver kaldt Golden gai, det er en lille gruppe gader som ser forholdsvis kedelig ud, men inde i de små bygninger ligger der barer på alle etager. Mange af barerne har kun plads til 5-10 gæster og derfor koster det ofte mellem 50-100 kr. At få en siddeplads. Vi fandt som noget af det første en bar kaldet champion bar og det blev favoritten. Her var konceptet at man skulle sprænge en ballon og så stod der hvad man fik at drikke, derudover havde de også karaoke som måske mere blev til fællessang. Stemningen var helt speciel og vi hyggede os helt vildt. 

 

Vi tog i 7-eleven og spiste morgenmad brød og yogurt, der var nemlig ikke morgenmad på hotellet. Så trodsede vi det kedelige regnvejr og tog ud for at opleve alt hvad Hakone havde at byde på. Første stop på turen var Open air museum med Picasso udstilling, Mosaik tårn med glas i mange farver, massere sjove skulpturer blandt andet en mand der lå i græsset på maven som en søstjerne. 

Mads havde ikke sovet så godt og var meget træt så vi fik en god kop kaffe i coffee came Lige ved liften.

Herfra Tog vi til mount Hakone med tramp og lift, det var meget skyet så vi kunne desværre ikke se mount fuji. Som vi ellers havde håbet!

Hakone er kendt for at der er meget gang i undergrunden og derfor er der mange Onsen og på vores tur op med liften så vi en masse steder hvor den varme luft fra undergrunden kom op, det var et vildt syn.

På toppen kunne manen masse udgravninger med gas og varmt vand som strømmede ud af jorden. På toppen af bjerget er de kendt for deres sorte æg, de skulle vi selvfølgelig prøve. Vi blev dog lidt overraskede da de æg vi havde købt var lavet af kage og chokolade. På Japansk "Kuro-tamago", bogstaveligt talt "sorte æg", er almindelige kyllingeæg kogt i Owakudanis naturlige varme kilder. Svovlen i vandet gør æggeskallerne sorte som trækul. Ifølge historien vil det at spise et æg tilføje syv år til dit liv.

Frokosten blev også spist på toppen, Mads fik souvenir både med chokolade og rigtige kogte æg udon nudler og Miks fik karry med ris og svinekotelet. Herefter tod vi liften ned, for enden af liften lå søen. Der sejlede de smukkeste piratskibe rundt i den store sø. 

Da vi skulle videre til næste stop som var hakone shrine, som er en stor rød port i vandet hvor mange turister kommer og tager billeder. Det gik dog ikke helt så let, der var nemlig lang ventetid på bussen. Så derfor gik vi til den nærmeste lille by. Det var en næste. forladt fiskelandsby, her fik vi et par kopper kaffe og en lille snack bestående af små friteret fisk og pommes. 

Ude ved Hakone shrine var der på trods af det kedelige regnvejr stadig en del turister, der ligesom os skulle se det. 

Herefter tog vi bussen op til Tenzan onsen som havde fået rigtig gode anmeldelser. Hvad der så ud til at være en kort tur fra busstoppestedet viste sig at være en jævnt stejl og lidt længere tur. 

 

Tenzan Onsen er den største Onsen/badehus vi har besøgt på turen. Ud over badefaciliteter var der 2 restauranter. Som andre steder i Japan, hvor man bestiller mad, købte man billetterne i en salgsautomat uden for hovedindgangen. Vi købte hver et håndklæde inden vi gik hver for sig.

 

Alle baddene er placeret helt eller delvist ude under åben himmel, ud over de mange forskellige kolde og varme bade var der også sauna. Saunaen i herre området var en lille hvid ler hytte med et rum med plads til 6 personer ad gangen og 120 cm. Til loftet og uden vinduer. Hvis man lider af klaustrofobi, var det ikke et sted for dem.

 

Ligesom mange andre steder var det her også delt op i mænd og kvinder. Så vi aftalte at tage en halv time i onsen og så mødes og spise aftensmad i restauranten og så tage en time mere efterfølgende. 

Da vi skulle hjem var vi trætte og godt varmet op, så vi besluttede os for at tage en taxa hjem, så vi ikke skulle skynde os ud og nå den sidste bus hjem. 

 

Vi startede med at gå ned og spise morgenbuffet på hotellet, der var heldigvis et lidt mere vestligt udvalg end de forrige steder. Men man kunne også få fisk og suppe i mange forskellige varianter. I dag går turen mod Hamamatsu inden vi tager videre til Hakone i aften.

Derefter tjekkede vi ud og tog bussen til Nagiso, hvor vi skulle tage første tog videre til Nakatsugawa hvor vi skulle skifte til det andet tog mod Nagoya. En længere tur ankom vi endelig til Hamamatsu. Her var det til en forveksling rigtig dejligt vejr med sol og varme. Herfra tog vi id og shoppede lidt. Derefter var det blevet til at spise frokost. Efter 9 dage med primært japansk mad, havde vi brug for at spise noget andet til frokost, så dagens frokost bestod af lækre burgere. Mads fik en der havde et lille snert af japansk i, nemlig burger med teriyaki sovs, og miks fik en helt klassisk. Efter vi havde fyldt maverne, gik turen videre med bus til et industriområde, hvor Mads havde fundet en bull terrier shop, der solgte tøj til BBJ. Mads købte gier, rashguard og shorts. 

Butikken lå ved en lille lufthavn, hvor de fløj med militærfly, som larmede over hele området.

Efter Mads havde shoppet tog vi til stranden med taxi, da der ikke var så meget offentlig transport i nærheden af butikken. 

Strandet var et specielt område der hedder Hamamatsu sand dunes, som er en af de 3 største sandklitter i Japan. Sandet kommer fra de japanske alper, hvor de bliver transporteret ud mod havet med floderne.

På stranden så vi en gruppe surfere, vi fik dyppet tageren i Stillehavet - det var koldt og vi fik set den smukke solnedgang. 

Vi tog bussen tilbage til stationen, hvor vi tog shinkansen til Hakone. Og herfra skulle vi med Bus fra Odawara st til vores hotel/ryokan. Det var et meget fint og hyggeligt hotel og værten var meget sød og hjælpsom. Dog var væggene mellem værelserne papir tynde og vi kunne hører naboen snorke hele natten.

Vi sluttede aftenen af med en lille tur i Onsen, og så på hovedet i seng.

 

Vi spiste morgenmad på hotellet, den bestod af fisk, suppe, hjemmebagte boller, japansk omelet og japansk te. Efter aftenens fiske gilde var det ikke lige det vi havde mest lyst til. 

Derefter tog vi ud for at købe et koi fiske vindflag, som Mads rigtig gerne ville have. Vi fandt et virkelig smukt et, men det kunne vi desværre ikke købe da det var meget gammelt og kun til udstilling. Da vi efter at havde besøgt et par butikker fandt et andet flot, drog vi mod stationen og var nået halvvejs da Mads fandt ud af at han havde glemt at aflevere nøglen ved udtjekning. På trods af at vi tog afsted i god tid endte vi med at skulle skynde os til perronen grundet vores lille stunt med nøglen. 

Så tog vi med toget til nakatsugawa og herefter med bussen til magome, hvor vi skulle vandre fra. Turen startede med en meget stejl stigning med mange trapper op gennem byens hovedgade i magome, her fik miks sig en lille is at starte turen på. Planen var at vi skulle aflevere vores rygsække så vi kunne gå vandreruten med vores håndtasker. Men da vi fandt det sted vi skulle aflevere baggagen helt oppe på toppen af byen, var vi kommet et par timer forsent. Og vi måtte derfor bærer vores store tunge rygsæk på vandreturen. Stien mellem Magome og Tsumago er en velholdt del af det tidligere Nakasendo, ruten, der løb langs Kiso-dalen og forbandt Tokyo med Kyoto i Edo-perioden

Undervejs på turen gik vi gennem smukke gamle bambusskove med mega høje bambus og træer, vi så to vandfald som symboliserede henholdsvis kvinden og manden. Undervejs på ruten var der installeret klokker, som man skulle ringe på, for at skræmme bjørne væk. Det er nemlig kendt for at være et område hvor bjørnene holder til, det vidste vi ikke på forhånd så det var lidt af en overraskelse. Vi så dog ingen bjørne på turen, desværre så vi slet ingen dyr på vandreturen…

Imponerende nok var der faktisk et par ældre japanere som begav sig ud på vandreturen, en af dem var en gammel dame, som havde en koklokke hængende på rygsækken, hende fik vi “fornøjelsen” af at følges meget af vejen. Det var jævnt irriterende at høre på klokken når man gik ude i den stille natur, så der gik sport i at komme væk fra hende, men grundet de mange stop for at se den smukke natur på ruten formåede hun mange gange at indhente os.

Toppen af bjerget og højeste punkt på vandreturen var 800 højdemeter, og der var en helt vild udsigt fra toppen!

Vi endte med at gå 17,5 km og 141 højde meter med opbakning.

I Tsumago fik vi en iskaffe og soft ice. En med mango og en med espresso.

Vores hotel lå lidt ude fra byen, da bussen først gik 2,5 timer efter vi ankom til Tsumago, valgte vi at gå til hotellet. Google Maps viste to mulige ruter som næsten var lige lange og vi “kom til” at vælge den som gik op over et bjerg istedet for at gå den mere lige rute nede langs vejen.. 

Undervejs mødte vi en landmand som var i gang med at pløje sin mark, og vi så også en stor bjørnefælde.

Trætte og ømme kom vi endelig til hotellet, som var meget stort. De havde næsten alt hvad man havde brug for: En Manga afdeling med bøger man kunne låne, karaoke rum, bordtennisrum, massagerum, brætspil rum og en Onsen for mænd og en for kvinder med inde og udendørs Onsen i begge afdelinger. Der var også sauna som Mads benyttede sig af om aftenen inde vi skulle spise aftensmad, som var en stor buffet. Vi smagte white soda som var en blanding af mælk og faxe kondi. Som mærkeligt nok smagte okay :)

Værelset vi fik tildelt på hotellet var et rygerværelse og det kunne i den grad lugtes.. det var ikke så lækkert, men det var heldigvis kun for en enkelt nat.

Inden vi gik i seng, benyttede vi os af brætspil afdelingen hvor vi spillede Jaipur. Miks var meget træt, så vi gik tidligt i seng. 

 

I dag stod vi op og fik samme morgenmad som i går "western style".

Vi blev kørt til Yudanaka station klokken 9:30 for at tage toget til Matsumoto, som ligger 2 timer væk med Shinkansen. 

Da vi skulle med det første tog kunne vi se at der var ledige pladser helt oppe foran og vi tog derfor chancen og satte os, selvom der stod at det var afdelingen med reserverede sæder. Da kontrolløren kom, tilbød han os at købe billet til de sæder vi sad på og det ville vi selvfølgelig gerne. Udsigten var helt vild, bjerge, frugtplantager og naturen så langt øjet rækker. Nagano som Matsumoto ligger i er kendt for deres frugtplantager. Man kan få alting med fersken eller æblesmag.

Da vi ankom til Matsumoto, var det 24°, hvilket var væsentligt varmere end i de forrige byer vi var i. 

Vi gik fra stationen og op til hotellet (三引屋 Mitsubikiya hotel) for at stille vores bagage, så vi kunne komme ud og opleve byen. Men da der først var indtjekning klokken 15 var det meget svært at få fat i værten på vores hotel. Efter lidt tid fik vi heldigvis fat på ham, og fik lov at stille bagagen. Vi tror at vi vækkede ham, for han så lidt pjusket ud, da han dukkede op bag glasruden i døren. Herfra gik vi ned ad en lille gade med små butikker, i et par af butikkerne var der fyldt med udstillingsdukker, som traditionelt gives til drenge og piger, når de er små. Ekspedienten forklarede at de giver dem på henholdsvis drengens dag (5/5) og pigens dag (30/3) og at de bringer børnene et godt helbred, styrke og velstand senere i livet. Drengenes dukker forestillede samuraier og pigernes geishaer.

Herefter tog vi på Matsumoto City museum of Art Yayoi Kusamas for at se en udstilling af yayoi kusama, kaldet “the place for my soul”. Hun er født og opvokset her i byen. Hun er kendt for fine kunstværker med polkaprikker, det er også hende som har lavet lysinstallationen på louisiana i Humlebæk. Det var enormt smukt, skørt og spændende at se og læse om hendes liv. Man måtte desværre kun tage billeder i et af udstillingsrummet, så vi fik kun et billede af det kæmpe store gule græskar. 

 

Efter museums opholdet drog vi mod centrum af byen og Matsumoto-borgen. På vejen kom vi igennem Nawate Shopping Street. Gaden ligger ud mod en af floderne i Matsumoto og har en masse streetfood, souvenir og antikvitetsbutikker. Gaden er kendt for at have en frø som dens maskot og der var billeder, plakater og statuer af frøer over det hele. Vi oplevede dog at en stor del af byens butikker og restauranter var lukket ligesom vi havde oplevet oppe i yudanaka, da det endnu ikke er højsæson på disse egne. 

 

Da vi kom frem til Matsumoto slottet fik vi en lille is og støtte på en sød ældre turist guide som kunne snakke lidt dansk. Det er ikke hvad man forventer af en 150 cm lille rynket japaner med et smil til begge ører " goddag", " har du det godt" og " mange tak".

 

Matsumoto slottet er det ældste og bedst bevarede slot fra den tid det er blevet bygget. Vi købte 2 billetter for at se slottet inde fra, hvor vi også fik taget billeder med samuraier og udklædte japanere. Inde i slottet var der en stor udstilling af gamle geværer, pistoler og kanoner og den betydning de har haft. Fra toppen var der en flot udsigt over byen. Slottet var 6 etager i højt. Inde man kom ind i slottet skulle man tage skoene af, her blev vi opmærksomme på, hvor sure vores sko var blevet efter de mange skridt vi har gået og de hjalp heller ikke når man skulle begynde at gå op af de mange trapper i slottet. Trinene på de 6 etager var super stejle og selv de mindste Japanske koner skulle op til toppen selv om 2 trin næsten svarede til deres højde.

 

Efter besøget på slottet var det blevet tid til at drage tilbage til hotellet og tjekke ind. Vi blev mødt af vores vært, som så en del friskere ud nu. Han tilbød os et større værelse, fordi der ikke var så mange gæster på hotellet. Vi fik værelset med navn Sakura, som kirsebærblomsten hedder på japansk. Vi fik udleveret en rar pyjamas og blev vist rundt på det lille men alligevel meget rummelige hotel. 

Til aften fik vi mad på hotellet da det var prisen, maden bestod af 9-10 små retter som hovedsagelig var fisk, og en smule grønt ind i mellem. Der var tilberedt som suppe, tempura, stegt og syltet. Vi startede ud med at en lille ris ret som smagte af bacon, her efter fik vi serveret nigiri med 3 forskellige slags fisk. Det var ikke lige miks favorit, hun smagte på det hele, men det var ikke en fornøjelse, en af dem endte også i servietten da kokken forlod lokalet. Mads derimod kunne godt lide det. Den sidste ret var kolde soba nudler som man dyppede i en soja marinade. Da man havde spist alle nudlerne fik man det resterende vand som nudlerne havde kogt i ned i sin skål med marinaden som man skulle drikke som suppe.

 

Efter aftensmaden, gik vi en tur i byen og op til slottet. Slottet var lyst op af et lys show i mange forskellige farver og billeder som bevægede sig. På vejen hjem fandt vi en is som vi spist på vejen. Da vi kom hjem hoppede vi karbad og vores nattøj som vi fik udleveret på hotellet.

 

Til morgenmad kunne man vælge mellem japansk og vestlig morgenmad, og den japanske indeholdt både fiskesuppe og risretter. Så vi valgte den vestlige, her fik vi både salat, kartoffelsuppe, frisk frugt, scrambled eggs, en lille portion ris grød som siges at være meget godt for helbredet og brød. Vi var meget mætte, da vi gik fra bordet.

Området som vi bor i er kendt for deres varme kilder og de aber som også bruger dem, de hedder snow monkeys. Efter morgenmaden tog vi afsted på vandretur i det naturreservat, som ligger tæt på hotellet for at se de kendte makakaber som bruger de varme kilder om vinteren. Da vi kom, var der masser af aber, og de var meget aktive, fordi de var i gang med at blive fodret. 

Fordi det er forår og forholdsvis varmt udenfor badede aberne næsten ikke i de varme kilder, men i den rinende flod med koldt vand ved siden af . Vi så også en masse abeunger, foråret er nemlig der hvor abeungerne bliver født. De var meget nuttede. Aberne var tydeligvis vant til mennesker, de gik uhæmmet blandt alle turisterne. Man måtte dog ikke fodre eller røre aberne.

Efter en times tid i naturreservatet gik vi tilbage gennem skoven og ned af bjerget mod hotellet. Her besluttede vi os for at gå ned til den nærmeste station gennem byen, der var 5 km. Væk. Det var en enormt smuk tur med bjergudsigt, templer og næsten ingen mennesker. Byen var næsten helt lukket på nær nogle enkelte butikker og restauranter, da deres højsæson er om vinteren. På turen fik vi fodbad i en af de små udendørs kilder, besøgt den lokale bordtennis klub hvor vi lånte deres toilet, set den lokale Budha statue og skudt med proper efter tændstik æsker for at vinde en pakke Chips i en lille forlystelsesbutik. Til frokost gik vi håndlavede soba nudler, lavet af en lille japaner. På stationen mødte vi vores chauffør fra dagen inden som kunne give os et lift hjem. Om aftenen tog vi endnu en tur i den private onsen, inden vi gik til aftensmad i hotellets restaurant, hvor den stop på 9 japanske retter med suppe, Wague kød og sushi.  

 

Vi stod tidligt op, da vi skulle videre til en ny by. Inden vi tog videre til nagano, havde vi planlagt en dagstur til shirakawa-go, som er en by oppe i de japanske alper. Vi blev kørt til stationen af vores vært og købte lidt morgenmad og kaffe til turen på stationen. Og så tog vi bussen 8:40. Bus turen varede 1 times tid. Da vi ankom til shirakawago regnede det stadig en smule, så vi fik anskaffet os en lille paraply vi kunne stå imod regnen med. Vi fandt et lille by kort i informationskiosken ved busstoppestedet og bevægede os mod toppen af den nærmeste udkigspunkt i byen. Vejen var stejl, ig vi læste os frem til at den var lukket om vinteren. På toppen af bakken var der et lille udkigspunkt ud over den lille by i dalen. Shirakawa-go er på unesco liste over bevaringsværdig steder, mange af de små huse mellem rismarker og køkkenhaver er nemlig bygget med stråtag spm går helt ned til jorden. Fra udkigspunktet gik vi en tur gennem den smukke by sammen med alle de andre turister som så småt var dukket op hen af formiddagen. Det blev til en lille soft ice cream med en lille vaffel som de kalder det hernede og ikke softice som der hjemme. 

Efter isen gik vi langsomt gennem byen op mod vores bus.

Busturen gik hurtigere end forventet og vi nåede derfor et tog tidligere, fra kanasawa til nagano. Her skulle vi skifte fra shinkansen til et lokaltog, det var ikke så nemt som vi regnede med og vi kunne ikke bruge det tog kort vi havde købt hjemmefra. Efter at have spurgt i 4 forskellige informations og billet kontere på Nagano st. Fandt vi frem til at den lokale togbane slet ikke gik fra nagano st. Men en lille undergrunds metro som lå ved siden af stationen. 

Med hjælp fra en ældre togkonduktør som kun snakkede japansk, fans vi ud af at vi skulle skifte tog en gang undervejs. Tog rejsen gik efterfølgende som smurt og vi kørte gennem en masse små japanske byer og en masse landbrugs marker. Efter 45 minutter og 2 togture ankom vi endelig til yudanaka station, hvor der ventede en chauffør med et fint lille skilt. Han kørte os også af bjerget til vores hotel. Det er det hidtil fineste hotel vi har boet på. Ligesom det forrige hotel er dette også japansk stil med onsen, madrasser på gulvet, kimonoer og klipklapper. På hotellet tilbyder de 2 kimonoer til deres gæster en morgen kimono i grå og en dags/aften kimono i henholdsvis lyserød og grøn, og dertilhørende tåsokker og klipklapper . Hotellet er med halvpension og vi får både morgenmad og aftensmad på hotellet. Aftensmaden består af en aperitif og 8 små retter, som varierer fra aften til aften. Mads fik en masse lækker mad med fisk og kød og miks fik en masse grøntsager. Vi har spist en masse japanske delikatesser og har erfaret at de er meget glade for moji konsistensen (det er vi desværre ikke). Efter en 9 retter lange aftensmad som blev serveret i raket fart på 1 time, tog vi I deres private onsen som vi havde booket. På dette hotel er der 2 private onsen som man kan booke om 2 fælles onsen som er kønsopdelt i mænd og kvinder.

 

Vi sov længe og vågnede op til regnvejr.. Vi fik et lift til kanasawa station af vores værtinde, hvor vi købte et en “1 dags bus billet”. Derfra tog vi til madmarked umicho marked, her smagte vi søpindsvin, kæmpe østers og en speciel japansk omelet. Det var ikke lige noget for os… det smagte af havvand. 

Så tog vi bussen videre til oyama shrine, hvor vi købte lykke amuletter og gik en tur i parken. derefter tog vi bussen til myoryu-ji (Ninja tempel) og fik en rundvisning derinde. Så gik vi ned til nishi chaya district som er en gågade/ distrikt hvor der skulle være geishaer. Vi så ingen. Men vi blev godt våde.

Vi besøgte en lille butik/museum og fik lov at kaste med Ninja-stjerner. Vi spiste frokost i den lille bydel, hvor vi fik japansk karry.

Det regnede fortsat en del

Så gik vi op for at tage bussen videre til kenroku-en parken, hvor vi så en af Japans smukkeste haver. Så gik vi videre til kanasawa castle park, som lå lige ved siden af. 

Så tog vi bussen til kanasawa station, hvor vi fik shoppet i kanasawa forus. 

Efter en lang dag og meget våde fødder og sko tog vi en taxa hjem. 

For at få varmen tog vi en tur i onsen på vores ryokan. Det var dejligt efter en våd og kold dag. 

 

Stod op, tog til Tokyo station for at aflevere kufferter, så vi kunne rejse videre med rygsæk den næste uge. Det viste sig at være lidt sværere end vi troede. Vi endte dog med at finde en løsning hvor de blev opbevaret og kørt til næste hotel i Tokyo. Derefter tog vi til carpe diem (bjj) hvor Mads fik svedt godt igennem og trænet. 

Så tog vi til nezu museum som lå i nærheden, der var udstillet en masse gammel kinesisk kunst og ting. Og så var der den smukkeste zen have. 

Herefter gik turen til Tokyo station hvor vi købte frokost til togturen. Sushi og nudelsalat. 

Frokosten blev spist i shinkansen på vej til kanasawa. Her blev vi samlet op af vores ryokan værtinde. 

Vi kunne vælge mellem et vestligt eller japansk værelse og valgte det japanske selvfølgelig.

Efter vi havde tjekket ind var vi i onsen for første gang og spillede spil. 

Ved aftensmadstid fandt vi et vaskeri til Mads træningstøj og spiste på en grill restaurant (ala korean bbq)

Derefter handlede vi lidt morgenmad til dagen efter og på turen hjem gik vi forbi en kæmpe butik der stadig solgte dvd’er mm.

Godnat 

 

Vi stod og og tog til planet teamlab fra morgenstunden, det er et museum med en masse lysinstalationer, man skulle være barfodet og have korte bukser på da man både skulle gå gennem vand, en have mm undervejs. Det var virkelig en full body experience, og en mega fed oplevelse. 

Derefter tog vi et par stop med meteoen til et nærliggende museum kaldet unko, eller nærmere poop museum. Har var temaet poop og der var sjove toiletter, toiletbrætter alle vegne. Ude foran musset så vi en kæmpe robot/ transformer.

Herefter havde vi brug for lige at komme hjem og slappe lidt af på hotellet. 

Da vi havde fået en lille lur og slapper af tog vi til samurai optog og så et tempel til kachiya festival i kameido.

Så tog vi til Tokyo station for at veksle JR billetter, det viste sig at være lidt sværere end forventet, da vi havde glemt vores pas hjemme. Så hjem og hente dem på hotellet og så tilbage igen. Denne gang lykkedes det heldigvis.

Efter det gik vi over til en park ved tokyo kejserplads og nijubashi bridge. Derefter gik vi til hibiya park hvor der var madmarked og blomsterhave. Her spiste vi aftensmad. Vi fik den berømte mønt vaffel med ost, sukkerglasserede jordbær, bagt kartoffel med majs, kød spyd, fløderand og drinks.

Så gik vi til ginza som er et stort shopping distrikt og shoppede lidt.

Derefter gik turen hjem 

Sidst fik vi os et Boblebad i karbadet

Inden vi gik i seng pakkede vi rygsækken som vi skulle rejse rundt med den næste uge istedet for kufferterne.

 

Vi vågnede lidt trætte efter 10 timers søvn. Det var helligdag - Golden week i japan, derfor havde mange af de lokale også fri. 

Til morgenmad fik vi æggesandwich fra 7/11, de har et kæmpe udvalg som er meget anderledes end dk. Herefter tog vi i akvarium, det var gratis grundet helligdagene.

Der var virkelig mange børn og mennesker generelt. Først gik vi rundt inde i akvariet og fisk fra alle verdenshjørner. Derefter gik tur i parken rundt om, den var meget smuk og fyldt med mennesker. Derfra så vi et kæmpe stort pariserhjul, som vi selvfølgelig måtte op og have en tur i. Pariserhjulet var 117 m højt og gav os muligheden for at se hele området fra toppen. 

Så tig vi metroen ind til harajuku og spiste sen frokost, det blev til Ramen på afuri, som vi havde fået anbefalet. Det var rigtig lækkert. 

Så gik vi igennem shopping område hvor de også havde Odder, grise og zoo caféer. Det fik vi dog ikke prøvet.

Mads fik købt en masse tøj i reverse. 

Vi oplevede en masse stor del på gåben i dag og gik efter vi havde shoppet til shibuya crossing. Her fandt vi en starbucks med udsigt ud over det kæmpe store kryds. Her sad vi og kiggede ud over krydset og smagte en matchs latte, det var ikke et hit.

Til aften ledte og ledte vi, mange af restauranterne var lukket grundet helligdag. Til sidst fandt vi et lille sted hvor vi fik en masse friturestegt “tapas”  

Og derefter gik vi hjem. Det blev en lang nat da vi begge vendte og drejede os, jetlaggen havde officielt ramt os. 

 

Vi tog afsted hjemmefra og allerede ved busstoppestedet var der problemer med håndtaget på Mads kuffert, det var gået i stykker. 

Flyvetur en til Helsinki var kort og hurtig, da vi landede i Helsinki havde vi brug for lidt hurtigt og let at spise, derfor lavede vi et pitstop på burgerking. Herefter skyndte vi os videre, vi havde nemlig kun en timen i helsinki lufthavn. Flyturen til Tony var lang, men heldigvis sad der ikke nogen på det 3. Sæde så vi kunne ligge og sove lidt på skift. Grundet krigen i Ukraine tror vi at flyruten var ændret, vi fløj derfor over polarcirklen og indlandsisen - det var vildt at se. inde i flyet var tid til at sove og alle passagerne var blevet bedt om at lukke deres vinduer (for at gøre det mørkere i flyet). Men da vi åbnede og kiggede ud var det helt lyst og et helt vildt syn der mødte os. Morgen- / formiddags maden på flyet bestod af en karryret med tofu og sandwich, det var lidt specielt at starte dagen med. 

Da vi landede i NARITA lufthavn i Tokyo var vi godt baldret, men ved godt mod. Vi hentede vores wifi boks, som er transportable og kan bruges i hele Japan. Derudover fik vi os en kold smoothie på starbucks, den var tiltrængt!

Det japanske transportsystem er lidt svært at finde ud af lige når man ankommer, så derfor var vi heldige at få hjælp af nogle lokale japanere som snakkede lidt engelsk til at finde rigtige tog og til at lave et pasmo kort (rejsekort).

Da vi endelig kom på toget mod Tokyo centrum fandt vi ud af at vi manglede at købe pladsbilletter. Heldigvis kunne man købe dem ombord på toget.

Ved ankomst til første hotel fandt vi ud sf at vi havde bokket værelse på et hunde hotel, der var en hel buffet af hunde godbidder, et lille podium til fotografering af hunde og mange andre mærkelige ting.

Værelset var meget lille og kufferterne kunne næste ikke engang ligge på gulvet, næsten lige så lille som en kahyt i en båd. Det var dog et hyggeligt hotel på trods af det hele.

Inden vi gik på opdagelse i byen tog vi en slapper, et bad og prøvede de fine natskjorter som blev tilbudt af hotellet. 

Stadig trætte og lidt ramte af jetlag gik vi en tur i det lokale område, her var vi inde og kigge i de famøse arkadehaller, gik en tur på en gade som var centrum for gaming og teknologi. Man skulle lige vende sig til at de både går og køre i venstre side.

Ved frokosttid fandt vi en lille restaurant hvor vi fik ris og kolde nudler til frokost.

Herefter blev vi enige om at tage metroen til ueno park, hvor der både lå et par templer og en zoo. Det var efter hånden blevet aften og mørkt, så det meste var lukket men stadig enormt smukt. På turen rundt i parken så vi nogle unge som spillede baseball, vi så et lille marked og en hyggelig sø.

Så drog vi hjem med metroen og tog et langt og godt boblebad inden vi gik i seng meget trætte.