CORONA 5

ONSDAG D. 6. MAJ 2020

Der er efterhånden trængsel i rækken af ”eksperter” og ”fagfolk”, der gerne vil udtale sig og mene en masse om de andres dårskab og fejlslutninger. Ved et efter syn i gårsdagens aviser, som jeg af samme årsag kørte sur i, prøvede jeg at optælle antallet af forskellige typer ”eksperter”, som skulle udtale sig eller kommentere.
6 forskellige professorer med følgende specialer: økonomi, klinisk mikrobiologi, eksperimentel virologi, statistik, forskningschef(?), filosofi. Dertil 3 direktører i forskellige erhvervsorganisationer, en lektor i økonomi, en engelsk seniorforsker, direktøren for SSI og direktøren for Sundhedsstyrelsen samt den tidligere direktør for samme styrelse.
Når dertil kommer at journalisterne mere end antyder, at det næsten er skammeligt at politikerne lytter til fagkundskaben og træffer beslutninger derudfra – ikke mindst hvis disse fagfolk ikke er økonomer eller skrivebordsgeneraler. På den anden side er det vel også for en statsminister rigtigt svært at vælge mellem alle de ”kloge-Åger” og rådgivningseksperter, som ikke holder sig tilbage med at mene et eller andet om alle mulige emner under dække af diverse akademiske og erhvervsmæssige titler.
Endeligt bliver det jo rigtig svært, når medierne så vurderer forskelligt fra dag til dag og på den måde sørger for at holde gryden i kog i stedet for at prioritere overskuelig og reel information. På den anden side bliver det af de samme årsager hurtigt at læse en avis, hvor ATS har de mest forfriskende kommentarer.

I det lokale Frøhave-asyl betyder det også en stigende usikkerhed mht. hvornår vi i højere grad kan bevæge os ud blandt folk i byen og butikkerne og selvfølgelig også en voksende forhåbning om, at grænserne bliver åbne og flyene begynder at flyve i løbet af juni måned, så vi måske kan vove os til Amorgos??
Men i første omgang handler det nu mest om, hvilken take away middag vi skal have på lørdag samt indholdet af frokostkurven til fredagens ”Oktant-sammenkomst” i Reerslev. Overskuelige projekter, som vi lige kan klare. Og skulle det knibe med underholdningen kan vi kigge ud af vinduet og ind imellem være heldige at kunne muntre os over Chip & Chap – de to lokale egern, som udover at gå på rov i Mette fuglefoderhuse, der hænger i træerne og bruger en del tid på at lege et-tag-fat i den store vandgran, hvor de kan nå op til toppen (7-8 m) i et forrygende tempo og med dødsforagt kaster sig fra gren til gren. God pensionistunderholdning.
Det skal også nævnes, at Lis allerede i tirsdags blev sluppet løs i det tåstrupske forretningsliv, idet hun endelig fik mulighed for at bruge et par timer hos frisøren, mens jeg i mellemtiden kørte på Genbrugsstationen med ”plastic, pap og metal” samt diverse kemikalier. Herefter hentede jeg Lis og helt umiddelbart kunne udtrykke begejstring for resultatet; glatnakken var væk og fruen som forvandlet!
Vejret i dag, onsdag, var allerede fra morgenstunden yderst velegnet til den planlagte græsslåning, så efter Philips morgensang og oprydning fik jeg gang i maskineriet og blev halvt færdig inden Lis og Mette kørte i byen. Lis dog kun som chauffør uden adgang til LIDL. Men det varer nok ikke længe, før hun atter kan gøre dagens rabat-kup selv.
Per er, så vidt jeg kan se, blevet færdig med at male plankerne på Muleriets tag, og i dag var han for første gang i næsten 2 måneder ude på sin arbejdsplads efter at have arbejdet hjemme, ligesom Mette havde fået mulighed for at bruge nogle timer nede på Solgården, hvor hun snart skal stoppe for at begynde på et ny job på rådhuset; men inden skal hun hjælpe med at oplære sin efterfølger.
Og sådan går det langsomt fremad med små skridt mod en normalisering med Corinius-virussen som endnu en sygdomsmulighed.
Efter en lille lokal disputs om, hvornår man skal spise hveder, endte det med, at vi nu både har spist hveder morgen og aften, torsdag og fredag! Sådan.
Det er fredag formiddag, Lis har fået hentet de glemte radiser og om en times tid sætter vi kurs mod Reerslev, hvor vi skal samles til OKTANT-frokost i Aage & Kirstens have. Med hat og medbragt madkurv.
Beretning følger senere.

 

 

 

 

Som det fremgår af understående billeder, var der dækket stil- og smagfuldt op i den parklignende have med den nyklippede græsplæne og blomstrende frugttræer. Og så med omhyggelig hensynstagen til de gældende Coronius-foreskrifter vedr. afstand og fri luft. Solen skinnede og skyerne drev henover scenen.

 

 

 

 

 

 

I morgen prøver vi noget nyt, eller også prøver vi at se "Kaptajn Corellis mandolin" færdig efter at have fundet den på Filmstriben.dk. 

På genkig.

 

 

 

 

Er jeg mon ved at blive syg?
I hvert fald rammes jeg hver morgen efterhånden af en påtrængende kvalme, når jeg læser i avisen og lytter til nyhederne i tv. Indrømmet: det kan selvfølgelig være bivirkninger af den mængde piller, som jeg skal indtage fra morgenstunden, men de plejer nu at komme lidt senere på formiddagen.
Næh, jeg er overbevist om, at det hænger sammen med den berygtede virus og alle dens ivrige kommentatorer, eksperter, professorer og ikke mindst de alt for morgenfriske nyhedsoplæsere, som med en djævelsk ihærdighed interviewer den ene efter den anden. Ikke for at skabe klarhed og overblik eller øge forståelsen af nye regler og beslutninger. Nej tværtimod handler det mest om at bore i uoverensstemmelserne og skabe konflikter og modsætningsforhold – politisk og fagligt. Tilsyneladende er det mediefolkets vigtigste opgave at puste til ilden, eller nærmere til gløderne i håbet om at skabe en ild. Og desværre er der nyttige idioter nok blandt politikerne, som gerne stiller op med negative brokker, selvom de kort forinden har været med til at vedtage nogle af de ting, som nu alligevel med journalisternes hjælp vist alligevel ikke var for smarte eller hensigtsmæssige eller forståelige.
Heldigvis er der også indimellem lyse øjeblikke, som når en overlæge fra Århus formår at forklare den dybdeborende morgenjournalist, at hendes spørgsmål nok hænger sammen med, at hun ikke helt forstår sagens sammenhæng og kompleksitet, hvorfor hun skuffet må konstatere at det ikke er lykkedes hende at demonstrere, at det altså bare er for dårligt!
Så kan man blive glad for at glarmesteren endelig dukker op for at sætte den sidste rude i Muleriets dør, mens Lis for første gang i lang tid er alene i byen. Og om eftermiddagen gentog hun kunststykket, mens jeg luntede rundt om Hakkemosen og hjem igen med Bosco

Og nu, torsdag aften, har jeg simpelthen været nødt til at opgive at overvære partilederdebatten i TV. Det ville jeg ikke kunne holde til.
Til gengæld har jeg fået bestilt tid hos tandlægen for at få sat plomben i mellemrummet mellem fortænderne. Det gav for meget gennemtræk. Så selvom jeg må erkende, at jeg virkelig er rigtig bange for at blive smittet af coronius, fik jeg bestilt en tid. Jeg kan jo altid tage en ansigtsmaske på.
Men de sidste par dage har der i Politiken været beskrivelser af sygdomsforløb på hospitaler i Danmark, som har gjort mig meget usikker på, hvorvidt jeg ville være i stand til at klare sådan en tur, som de beskriver i forbindelse med covid 19. Ikke mindst når jeg lidt for ofte bliver utilpas, får åndenød og må ty til nitro’en. Og samtidig drejer mange af vores samtaler sig ofte ind på mulighederne for i sommer at komme til Amorgos. Jeg har endnu ikke fået svar fra Bopi mht. bryyllupsplanerne. Til gengæld dukker der flere og flere kommentarer op vedrørende ophævelse af grænselukningerne, og i den henseende er de selvfølgelig særdeles interesserede i Grækenland, hvor turismen er en hovedindtægtskilde.
Jeg må selvfølgelig indstille mig på, at Corinna bliver en del af fremtidens vilkår – og farlig indtil man får udviklet en vaccine. Men der er jo også mange andre muligheder for fatale sygdomme og ulykker. Og livet handler vel ikke først og fremmest om at undgå at dø for enhver pris? Så jeg arbejder på det og prøver at finde modet til at tage chancen og vove mig ud i den mere pulserende del af livet i Lidenlund. Startende med en plombe imellem fortænderne; og stadig med god afstand, rene hænder, mundbind og omtanke (min favoritdisciplin).

 

God nat!

 

Tirsdag d. 30. juni 2020 - afslutningen

Der er nu gået 1½ måned siden jeg skrev de sidste kommentarer, og foråret er blevet til sommer. I forrige uge endda til rigtig varm sommer.
Alle de lukkede coronadøre er langsomt ved at blive åbnet, så nu kan det faktisk lade sig gøre at flyve til Athen uden at komme i konflikt med div. rejsevejledninger. Men vi havde allerede i begyndelsen af juni måned aflyst vores afrejse d. 22. juni og modtaget en voucher på beløbet, som vi så kan bruge til at købe de nye billetter til efterårets tur sammen med Poul & Annelise.
Selv om vi endnu ikke har fået bekræftet at der vil være et bryllup d. 18. oktober er vi blevet enige om at rejse derned i 3 uger: fra d. 5.10 til d. 26.10, og vi regner med at flyve med SAS og at flyve fra Athen til Naxos og retur – så må vi jo se om det bliver mindre strabadserende end med den lange sejltur. Jeg har imidlertid ventet med billetkøb fordi der pt er en hel del økonomisk uro omkring SAS og fremtiden, ligesom det heller ikke er helt sikkert, hvordan Coronaen vil opføre sig, når nu der pludselig bliver mere trafik på tværs af grænserne i det meste af Europa. Men Askas er åbnet for gæster d. 15. juni med håndsprit og afstand og masser af afvaskninger.
Niels og AnneMette rejser på søndag og det gør da rigtig ondt. Vi havde også overvejet om vi trods alt alligevel også skulle forsøge os, men med de ændrede flytider var det svært at få rejsen til at blive overskuelig og overkommelig, så vi besluttede os for at satse på de planer, vi havde: Sverige (selv om det også er usikkert og besværligt), Mols, Fyn og Gråsten – og før vi ved af det er vi så fremme i august og kan begynde at lugte afrejsen i begyndelsen af oktober. Lige nu afventer jeg et endeligt svar fra Bopi for at kunne fortælle alle de andre Askas-fans om det bliver til noget og i så fald hvornår. Både Kasper & Lotte og Gitte & John samt måske Niels & AnneMette har planer om at deltage i festlighederne. Vi får se. Og under alle omstændigheder tager vi som sagt afsted – ellers får jeg da aldrig bugt med min håndeksem og truende depression.
M.h.t. Corona-situationen pt kan jeg kun sige, at der er gået politiker-sandkasse i det. Der er simpelthen ikke den detalje og ligegyldige vinkel, som ikke kan tages op i samråd eller pressen – både TV, radio og aviserne. Når man helt seriøst kan kaste sig frådende ud i en voldsom diskussion af det rimelige i at åbne for flere tilskuere til fodboldkampe i et hurtigere tempo og næsten gøre det til at spørgsmål om kulturministerens fortsatte stilling, ja så griber man let til diverse rusmidler for at søge trøst og lindring og flygte væk fra den meget småligt-danske hverdag. Til Amorgos f.eks. – eller lidt mere realistisk: til Sverige, hvad vi så også gør på søndag sammen med Mette og Per. For selv om Sverige stadig er blandt de ”forbudte” lande er der nu åbnet op for, at man gerne må tage op til sin ødegård uden at skulle i karantæne, når man kommer hjem.

 

Birk, Sofie og Frederik er blevet studenter og når vi på fredag har været til middag hos Nikolaj & Karen er de alle 3 blevet fejret. Bio-klubben er kommet i gang igen og på torsdag mødes vi i VIG Bio og spiser forinden sammen i den tilhørende cafe. Men det bliver altså ikke til nogen sommerepistel-samling i år. Måske vil efterårets tur give anledning til skriblerier, men med denne kommentar slutter jeg Corona-serien af. Vi kan fryde os over at være kommet igennem uden sygdom i huset eller i familien, men må nok erkende at der er meget udenfor i det omgivende samfund, som trænger til helbredelse og forandring. Desværre er der også selvoptagede grædekoner og kloge-Åger nok til at forplumre de nødvendige tiltag og bruge situationen til at profilere sig selv i alt deres til tider tragiske og ynkelighed.
Det kan blive en sommer med mange, lange og bitre agurker.