TIRSDAG D. 31. MARTS 2020
Det regner på Korfu og er overskyet i Athen. Men på Amorgos skinner solen, og ifølge pålidelige kilder har vi via telefonen erfaret, at på Amorgos er der ingen virus!!! No problems!! og så skulle vi i øvrigt sende alle de danske Askas-venner masser af hilsner og kys og de bedste ønsker om snarligt gensyn.
På forsiden af 2. sektion i morgenavisen proklamerede en overskrift kækt, at ”Frygt smitter hurtigere end virus”, citeret fra endnu en højtuddannet amerikansk professor. Han hævdede også, at den amerikanske ”Trumpet” netop var en mester i at udnytte og oppiske frygt, som han kunne bruge i sin propaganda og valgkamp. Da nu kineserne ikke længere kunne bruges som prügelknabe (og de kinesiske amerikaner i øvrigt også havde fået bøllebank) kunne han tænkes at vende skytset og skylden for Coronafrygten mod mexicanerne og den manglende grænsemur. Og så understregede han også pressens ansvar for at piske stemninger op og give næring til frygten. Jovist er der mulighed for mange muntre teorier og påstande i øjeblikket.
Men da vi i dag kørte i byen ved 12-tiden – Mette, Lis og jeg – kunne vi ikke lade være med at undre os over, hvor mange mennesker der faktisk strømmede ind i Kvickly. For Lis og mig, der sad i bilen og ventede mens Mette var inde og handle, virkede det i hvert fald frygtløst; ikke mindst fordi der var en overvægt af ældre, ofte par, der tilsyneladende ganske afslappede valgte at tage chancen og løbe risikoen for at møde Miss Corona. Hvilket Mette i øvrigt kunne bekræfte, da hun kom ud fra butikken og var rasende over den manglende hensyntagen, som utallige gange havde gjort det nødvendigt for hende at bede folk om at flytte sig og holde afstand. Men i øvrigt kribler det da i både Lis og mig for at kunne komme med ind i butikken. Heldigvis er vi i besiddelse af en ufattelig selvbeherskelse, så vi nøjedes med at ringe til glarmesteren for at give tilsagn om, at han godt kunne komme og skifte 6 termorude i Muleriet. Og Mette kunne slappe af med at købe et ”bage-kit” til romkugler og hindbærsnitter.
I fortsættelse af afslutningen på gårsdagens betragtninger skal jeg citere en anden overskrift, som netop handler om samme emne: sundhed og økonomi. ”Kampen mod Corona kan ikke planlægges efter en cost-benefit-analyse af menneskelivs værdi” – hvilket vel egentlig burde være indlysende for enhver humanist, selvom det er en rigtig vanskelig diskussion, når politikere, presse og erhvervsliv langsomt kører frem med tunge og ofte truende økonomiske argumenter og eksempler. Men der er vel heller ikke mange der forventer, at Cepos-liberalisterne skulle vægte humanismen og moralen særlig højt, når det kommer til de afgørende spørgsmål. Det er mestendels blot en ”søndagskåbe” de tager på, når røver-kapitalismen skal hyldes på en pæn måde. Så kommer der gang i de småborgerlige nationalkristne dyder.
Endelig skal jeg da lige nævne mit lidt anstrengte forhold til pressens anvendelse af statistikker og kurver. Det burde jo ikke være svært for alle at forstå, at man rent grafisk kan få kurverne til at være mere eller stejle ved simpelthen at ændre lidt på aksernes enheder. Og vupti kunne man da også i dagens avis se, hvordan enhederne var ændret, så kurven fladede ud.
I aften har vi alle 4 spist svinekæber med salat og en herlig sovs; mørt og velsmagende. Og selvfølgelig med et godt glas rød vin – Zinfandel Reserva. Og i morgen står den på take-away: sushi og pizza, mens vi kan glæde os til fasanerne senere på ugen. Måske i weekenden. Ja, det er på grænsen til belastende at være i selvvalgt karantæne. Ikke mindst når solen skinner!
Og så vil vi i øvrigt prøve at arrangere en fælles skål via Nettet med alle vores andre isolerede venner.
I aften er det jo Mettes koraften, hvor hun øver via tabletten, mens Per gemmer sig i kælderen og vi skruer op for TV’et eller putter propperne i øret.
Og i morgen svinger kurverne igen.
ONSDAG D. 1. APRIL 2020
Så kom der et knæk på kurven: kun 529 indlagte mod 533 i går – og med lidt kreativ snilde kan det sagtens gøres til et voldsomt knæk på en lang kurve, hvor man ellers har 100 patienter pr cm.
Men det er skyet på Kreta og det drypper i Taastrup, hvor al sneen efterhånden er forsvundet. Men til almindelig glæde for alle dem, der måtte undvære det hvide vinterlook bringer vi et billede:
Efter morgenens eftersovning sang Phillip Faber endnu engang for Lis, mens jeg ryddede op efter mig i køkkenet og lavede grimasser, der svarede til den musikalske ansigtmassørs anvisninger og tilhørende lyde. Lis tror jeg gør grin med det, men overhovedet ikke. Jeg morer mig og griner med, ja det sker endda at jeg ligefrem nynner med på de melodier, jeg kender, selvom jeg måske nok kunne tænke mig en mere frisk og personlig sangstil hos den stilfulde korleder.
Efter alle disse indledende øvelser handlede det om den nyåbnede genbrugsplads. Vi havde efterhånden i vores gennemførte affaldssorteringssystem fået samlet rigeligt med plastic- og papaffald, som Lis og jeg besluttede os for at bringe over på pladsen, vel vidende at vi kunne risikere en kø af ligesindede. Derfor udskød vi turen til 10.30, hvilket viste sig at være fint, da vi kun blev holdt tilbage i et par minutter af den neongrønne vagtmand, der holdt øje med antallet af biler, som var lukket ind. Og i løbet af 10 minutter havde vi aflæsset både ”pap, plastic og batterier og småt elektronik”, hvorefter vi tog en tur til Hedehusene og henover den nye bro til Nærheden, som Lis endnu ikke havde set.
Men så var det også blevet tid til formiddagskaffen og lydbogen. Lige nu er vi i gang med Dennis Jürgensens voksenkrimiserie om Roland Triel. Vi er nået til nr. 3: ”Hviskende lig!” En af fordelene ved Dennis Jürgensen er absolut at han har humor og er god til at viderebringe den i historierne, som selvfølgelig er både drabelige, spændende og vedkommende. Tilmed er oplæseren en af vores favoritter, så det blev en hyggelig time med Mettes hjemmelavede romkugler og hindbærsnitter til kaffen.
Det blev også til en tur i Hedeland med Bosco, selvom det blæste kraftigt og koldt og lidt for hurtigt tvang os til at opgive modvinden og vende om, så vi kunne kører hjemad og endnu engang igennem Nærheden og over den nye bro til Hovedgaden i Hedehusene. Tjulahop hvilken storby, der er på vej herude på Festegnen.
Og Per & Mette er på vej hjem med Pizza-middagen efter at have besøgt Maria og Mads i København – på afstand forstås!
Selvfølgelig behøver jeg ikke at kommenterer avisernes og TV’s nyhedsudsendelser, men det har slået mig her til morgen, hvordan et af oraklerne fra DF, Liselott Blixt i mindst 4 radioaviser har fået mulighed for at lufte sin manglende evne, eller onde vilje, til at lytte og forstå, hvad hendes politiske modstandere siger og mener. Og det uden journalistisk modstand. Måske fordi man skønner at hendes udtalelser vedr. et lovforslag, som i øvrigt senere er blevet vedtaget uden at nogen stemte imod – heller ikke Liselott Blixt – er så tåbelige, at de siger det hele om både personen og partiet. Dertil kommer så Peter Skårups begejstring for, at et ændringsforslag, der ikke uventet retter sig imod ”herboende udlændinge”, som nemmere skal kunne udvises hvis de dømmes for ”coronarelateret kriminalitet” (tyveri af masker og håndsprit!!!!) Jovist har han grund til at klappe i sine små hænder. ”Så kan de lære det””
Det der piner mig mest er, at jeg faktisk selv synes, at forslaget om at regeringen skal kunne forbyde forsamlinger på mere end 2 personer, som Liselott Blixt tog afsæt i, virker så fortvivlet og uden sundhedsmæssig begrundelse. Det er næsten helt ungarsk. Men i virkeligheden er den uhyrlige DF’er jo enig med forslagets stramninger og bruger det bare til personlig promovering og politisk mudderkastning. Nej jeg er ikke begejstret for DF og tiltror dem de mest usle motiver. Værre er det dog, at pressen så velvilligt lægger mikrofoner og kameraer til.
Men desværre sluttede dagen på den værst tænkelige måde, da vi blev ringet op og fik at vide, at en af vores venner var død efter at have ligget i respirator i mere end 14 dage pga. Covid19, som til sidst have angrebet hjertet. Så trist, selvom vi selvfølgelig var klar over, at det kunne ske. Men det er en forfærdelig måde – ikke mindst for de efterladte, som ikke har været i kontakt med patienten de sidste 14 dage.
TORSDAG D. 2. APRIL
Selvfølgelig vidste jeg godt, at det ikke var en aprilsnar. Men hold op, hvor jeg ønskede det i morges, da jeg vågnede og straks tænkte på aftenens umulige telefonbesked om dødsfaldet i vennekredsen. Det er så hæsligt og så umuligt at tænke på, så man er nødt til at skubbe det om til stand-by, hvis dagen skal have en chance for at komme rimeligt i gang. Men de gør sig da rigtig umage for hele tiden at minde os om det: CORONAEN – både i TV’s morgennyheder og i aviserne. Så selvom det kan være svært så tidligt på dagen, kan man da forsøge sig med lidt galgenhumor:
- Og det smitter måske også?
Nej, det hjælper ikke. Tankerne bliver konstant inspireret til at kredse om den umenneskelige måde at dø på. Uden kontakt, uden tanker, uden anelser og uden alternativer men pludseligt: uden liv! Det kan gøre det svært at få startet dagen på en fornuftig måde, selvom hr. Faber synger om ”Morgensolen over Øresund” og jeg forgæves prøver at fløjte med på en melodi, jeg slet ikke kender. Og jeg tænker på manden, der sidder alene tilbage i det store hus og skal holde styr på alle de kaotiske følelser og tanker, der er uundgåelige efter mere end 50 år sammen.
Så bliver det næsten patetisk, når den ømme hals og de spredte host får ens øjne til at løbe i vand og hovedet til at pines, hvorefter katastrofefilmen starter i min fantasibiograf. Det er svært at være gammel og følsom i disse tider, og man kommer let til at føle sig udsat og truet af de coronære monstre.
Hvorefter jeg pludselig iler afsted til LIDL med Mette for at købe nogle nye sko, som netop er kommet på tilbud i dag. Herefter til REMA, hvorfra Mette kommer ud med røde kinder og forklarer, at det måske kan være lidt pinagtigt at komme til kassen med 3 x 3 ltr papvin, 1 flaske Aperol og 20 Prince, som skønt de nu skulle koste 65 kr, stadig kan fås for 47. (Hvorfor købte hun dog ikke 10 pakker var fru Madsens syrlige kommentar) .
Det virker umiddelbart kaotisk og desperat, når man senere på dagen skal efterrationalisere og beskrive, hvad det egentlig var der skete. Så hjælper det med en tur på genbrugspladsen, hvor jeg skiller mig af med utallige dvd’er med back-ups af mere end 10 års fotos samt en lille samling film-dvd’er, som også er blevet for gamle og klar til ”småt brændbart”. Men til min og Boscos overraskelse var der ikke mange mennesker på pladsen, så vi kunne hurtigt fortsætte ud i Hakkemosen og gå en dejlig tur i ensomhed rundt om søen sammen med en masse gode minder, selvom det godt nok blæste voldsomt og Bosco fik opretstående ører i modvinden.
For at vende tilbage til igangværende epidemi et kort øjeblik, spekulerer jeg på om ikke den amerikanske Trumpet simpelthen ikke har forstået, hvorfor det kaldes Corona-krisen. Når han begynder at beskylde mexicanerne for at være årsag til det hele, vil det blive afsløret, at han simpelthen er overbevist om, at det hænger sammen med den ovenfor viste mexicanske øl. Og så kan de jo prøve at forklare ham, hvad en virus egentlig er for noget.
Til gengæld kan man vel næppe hævde, at vi ikke efterhånden burde være klar over, hvad det er, vi er oppe imod? Hvilket absolut ikke gør det nemmere at forestille sig, at situationen skal fortsætte sådan i flere uger. Men så kan vi vel trøste os med, at der er masser af amatør-terapeuter og lomme-psykologer blandt journalisterne, som hjertens gerne vil hjælpe os igennem de værste personlige kriser, når indespærringen bliver for slem og snærende.
Derfor vil jeg med indgangen til weekenden slutte af med et billede af årets påskedekoration og forventningen om, at glarmesteren dukker op i morgen for at skifte ruder i Muleriet, så jeg igen kan komme derover og mule.
FREDAG D. 3. APRIL 2020
Det er Nikolajs fødselsdag i dag – og om 1 år fylder han 50. Det er simpelthen ikke til at forstå – selv om jeg godt ved at der er temmelig mange, der før mig har oplevet at deres ældste barn når dertil. Men alligevel – 50?
Nå, men i disse tider tager vi en dag ad gangen, så jeg nøjes med at fejre at han bliver 49 – susende tæt på voksen?? Til gengæld havde jeg svært ved at forstå det overstrømmende fine morgenvejr: strålende sol og grækerblå himmel. Men så kom jeg i tanke om, at Jens, en god, gammel ven i Sorø, netop også i dag fylder år; og da vi er af samme, gode årgang -47 stod det klart, hvordan tingene hang sammen. Jens fyldte 24 den dag Nikolaj blev født. Voila!
Morgenkvalmen kom snigende sammen med morgenkrydderen, men heldigvis efter æg & bacon. Morgenavisen sammen med TV News kan være en farlig cocktail, hvis man drømmer om at komme i godt humør og få lyst til dagen. Heldigvis afværgede det ovenfornævnte strålende morgenvejr, at jeg faldt i hullet lige med det samme, men endnu engang oplevede jeg, hvordan den økonomiske synsvinkel har fået mere og mere plads i medierne. Så meget at man sågar kan opleve en økonom, der med stor selvbevidsthed udtaler sig om sundhedsmæssige spørgsmål i et økonomisk perspektiv.
Og på DR’s hjemmeside kan man opleve nogle – for mig – kvalmende beregninger af provenuet og omkostningerne ved at redde et menneskeliv – endda i flere forskellige udgaver. Rigtigt problematisk bliver det så, når opmærksomhedshungrende politikere og såkaldte ”fageksperter” stiller op med kommentarer ud fra disse virkelighedsfjerne modeller af det samfund, som nogle af dem er valgt til at styre og holde på ret kurs. Jeg kan forstå politiske uenigheder, men når de tager udgangspunkt i den slags asociale og umoralske beregninger, hvis sammenhæng med det virkelige flertalsliv er perifere, får jeg kvalme og bliver hjertesyg, når medierne kolporterer dem så ukritisk.
Heldigvis kan vi så blive blæst lidt igennem ved at gå en tur i Hakkemosen sammen med Fru Madsen og Bosco, hvor vi kan nyde de udspringende træer og se både anemoner og violer og fornemme det lurende forår. Og ikke mindst glemme morgenens PR1-snak på genudsendelsen af ”Brinkmanns Briks”, (fra o5 til 06) bl.a. om ”pedeller” og ”rebeller”, en pop-smart opdeling af mennesketyper mellem dem, der vedligeholder og holder i gang - og de innovative, igangsætterne. Det er hørt før med andre benævnelser, men måske var pointen her, at vægten blev lagt på ”pedellernes” betydning, som dem der sørger for, at maskineriet fungerer til alle tilfredshed. Det bliver spændende at iagttage deres rolle, når de coronære stramninger løsnes.
Og så et par citater til almindelig opmuntring:
Det handler om magt.For coronakrisen er blevet fulgt af vidtgående lovgivning og andre tiltag, der begrænser borgernes frihed.
Over hele verden bliver borgernes personlige frihed lige nu voldsomt indskrænket på grund af coronakrisen (ZETLAND)
Men hvem har tid til at kæmpe den kamp, når hverdagen er fyldt med sygdom, ulykke og død? Og som der også står: ” verdens autoritære ledere vil blive alt for begejstrede for de magtmidler, de får i disse dage.”
Ikke fordi jeg tror, at det er det store problem herhjemme – men vi er få og små, og der er andre lande, med stor indflydelse på vores forhold, som kunne mistænkes for at dele den begejstring.
Lige nu handler det imidlertid om beforedinnerdrinks i Frøhavefællesskabet inden vi sætter tænderne i den grydestegte kylling og agurkesalaten. Og en billedfødsels-dagsskål med Jens og Nikolaj. Og i morgen er det take-away lørdag, hvor vi så vælger grill i haven og oksemørbrad. Tror vi.
Og vi tror og håber og nægter at se 14 dage frem med de her briller.
