EPISTEL 9
Mandag d.12. juli 2021
Det er måske lidt trivielt, men solen skinner altså stadigvæk, havet blinker og varmedisen ligger op over bjergsiderne. Ja, faktisk driver der skyer henover toppene. Men selvom jeg netop er kommet hjem fra Katapola, hvor jeg afleverede Rasmus, som skulle starte sin hjemtur med et ophold på Naxos, mærkede jeg ikke noget til skyerne, da jeg kørte på toppen af bjergene. Til gengæld kan det godt have gjort det koldt for den Bilsbybandegruppe, som havde valgt at starte dagen med en vandretur fra klosteret i Hora til Potamos og hjem. Vi afventer nærmere, når de dukker op i byen eller på stranden.
Det er nogle dage siden, vi holdt det store fødselsdagsparty. Og jeg skal love for at det var stort. Ud over de 55 mennesker, som vi havde dækket op til – og fået fordelt rimeligt – var restauranten propfyldt med tililende græske gæster. Coronaen har gjort grækerne sultne efter levende musik – også selvom det er forbudt at danse. Hvilket vi i øvrigt fik en demonstration af, da nogle unge mænd stillede sig op på gulvet og begyndte at danse, hvilket i løbet af få sekunder trak en stor flok unge piger og mænd op. Men Evdokia og Ioanna reagerede også hurtigt; Evdokia stoppede orkesteret mens Ioanna fik gennet folk tilbage til bordene. Straffen for danseriet ville være en lukning og en stor bøde, og da der netop er kommet 3 nye betjente til øen, hvis evne til at se gennem fingre man ikke kender, skulle der ikke tages nogen chance – i hvert fald ikke på dette tidlige tidspunkt. Til gengæld hørte vi, at netop Ioanna, da klokken var 3 om natten, havde lagt op til fællesdans, for ”nu er politiet nok gået i seng!” På samme mmåde hørte vi, at festen var sluttet med nøgenbadning – blandt andet i poolen på Lakki, hvor de i øvrigt har videoovervågning, fortalte Maria grinende.
Herudover var det en formidabel fest med et festfyrværkeri af mad og drikke, græsk musik og græsk sang fremført af Torslundes svar på Nina & Frederik. Efter champagnestarten på træterrassen i aftensol og velkomsttale med den afdankede skoleinspektør som tolk for Lis fandt folk til bords i en overskuelig forvirring og med lidt venlig assistance. En uendelig række af yderst velsmagende forretter blev afsluttet med mixed grill, kaffe og hjemmelavede kager af anselige dimensioner.
Kl. 1:30 trak vi os tilbage, men som jeg tidligere skrev fortsatte festen længe efter.
Om dagen efter – lørdag d. 10.7 – er der ikke meget at berette. Det var store genopretningsdag hvor kun de mest nødvendige rutiner blev gennemført næsten automatisk. Bl.a. skulle Knold & Tot flytte fra Deleino til en studiolejlighed nede i havnen, hvor jeg kørte dem og deres bagage ned. Og morgenbadningen blev aflyst pga. voldsom vind og store dønningsbølger.
Om aftenen spiste vi alene nede i havnen på Amorgialos, som er vældig trendy og hippi-moderne indretteT, med meget små borde, der virkelig giver mulighed for at komme hinanden ved. Vi skulle blot have en Amorgossalat og grillet kyllingefilet med sennepssovs, hvilket ikke var en succes, da kyllingen virkelig var hård og tør, så selv sovs og tilbehør ikke kunne blødgøre de strenge maddommere. Vi kom til at sidde ved siden af et andet dansk par, som – viste det sig – også kendte Niels & Annemette, Jorgos & Adrienne samt Uffe & Eva. Konen hed Jaqueline og var, ligesom Adrienne, hollænder, men boede og arbejdede i Danmark. De boede ovre på Levroso for 3. år og var, som så mange andre, meget begejstret for Amorgos og Aegiali. Mens vi beklagede os over maden, havde de deres hyr med vinen. ”Tjener, der er et dyr i mit glas!” og efter et par runder endte det med at de fik en ny karaffel vin og et nyt glas
Et mindre behageligt indslag var tilstedeværelsen af 3 unge, højlydte og hvinende piger, som gjorde sig stor umage for at blive mere og mere berusede, så de grine endnu mere og bræge med på sangene, der blev spillet uden at de kunne ramme tonerne. Det lød absolut ikke godt eller sjovt, selv om de selv hvinede af fryd. Tilsyneladende var det meningen at det skulle skabe atmosfære??
Søndag d. 11. juli var dagen, hvor Lise samt Lars & Stefanie skulle rejse. Begge med Superjet, men i forskellige retninger; Lars & Stefanie skulle til Milos, mens Lise skulle til Piræus, hvor hun havde en hotelovernatning inden hun drog videre via lufthavnen til Nørrebro. Og hun kom godt hjem skrev hun senere tilbage.
Jeg har været i kontakt med Mikkel, som til vores overraskelse ville være hjemme på torsdag når vi lander, og tilmed ville komme i lufthavnen for at køre os hjem. Så slipper John efter en lang hjemtur dagen før.
Og som ekstra bonus meddelte Ioanna os, med John som telefonisk mellemmand, at der nu var kahyt til os hos Lefteris i billetkontoret. Vi var inde i byen, men kontoret var lukket, så vi blev enige om, at jeg senere skulle køre ind og hente billetterne, inden vi skulle køre til Hora med Niels & AnneMette
Det var også dagen, hvor der var EM-fodboldfinale, som vi dog havde afskrevet, da vi var blevet inviteret på middag i Hora sammen med Gøglerduoen fra Torslunde. Og det blev en stor oplevelse. For det første havde vi aldrig i de 30 år, vi har besøgt øen, været i Hora om aftenen, så alene det at fornemme en helt anden stemning i den hvide by med de snævre gade og mange kirker ved solnedgangstid.
Efter en drink på torvet under træerne fandt vi frem til den restaurant, som Annemette havde udpeget. Og det var et godt valg. Udsøgt mad, veltillavet og fantasifulde variationer over kendte retter. Og trods en kølig aftenvind, kunne vi holde varmen vha tæpper og gode vine; dog måtte hankat Berendsen vansmægte, da han skulle fragte os hjem i bilen op over bjergene i mørke. Men det klarede han, trods tunge øjne, glimrende. Og da vi ankom til Askas blev der sluttet af med rakomoulo (varm raki med honning) mens italienere og englændere kæmpede om guldet. Vi valgte dog sengekanten før kampen var forbi. Jeg måtte dog lige følge den afgørende straffesparkkonkurrence inden jeg dejsede omkuld efter en skøn aften.
Mandag d. 12.juli 2021 var som sagt dagen, hvor Bilsbybanden havde planlagt den store vandring fra Hora til Potamos. Det var også Michaels og Jorgos’s fødselsdag og sammen med Gøglerduoen og Uffe& Eva, var vi inviteret til fødselsdags-middag på Katina sammen med Jorgos & Adrienne om aftenen.
Inden da skulle jeg køre Rasmus til færgen i Katapola, hvorfra han skulle videre til Naxos som mellemlanding inden Piræus. Men det var godt nok en hærget ungersvend, der mødte op på Askas et par timer inden afgang for at få lidt morgenmad. Under vejs til Katapola kunne han fortælle om en festlig aften sammen med Mads og et ukendt antal øl, som havde bidraget til festlighederne og den nuværende tilstand. Maria havde forinden bidraget med en beretning om, hvordan hun var nødt til at få Mads i seng og putte ham efter at have forhindret ham i gå i vandet. ”I almost felt like his mum” forklarede den storgrinende, mørkhårede skønhed.
I Katapola ville vi have en kaffe og en øl, men tjeneren misforstod og kom med 2 fadøl og en kaffe til mig. Rasmus havde imidlertid et så stort behov for genopretning, at han beredvilligt tilbød at nedsvælge begge øl. Heldigvis var det små fadøl.
Færgen var forsinket, så efter en lille time blev vi enige om, at jeg ville drage nordpå mod Aegiali, mens Rasmus ville tage sig en dukkert fra stranden inderst i bugten. Jeg mindede ham om, at færgen var startet fra Santorini og at han skulle huske sin bagage, som var blevet opbevaret hos Fani i Evdokia Cars kontor. Senere skrev han tilbage, at han var kommet godt ombord og på vej til Naxos, hvortil han ankom et par timer senere, fandt sit hotel og ”Barabas” café, hvor vi havde anbefalet ham at spise.
Mads var endnu mere kvæstet,men dog i live bekræftede han senere via sms. Det var hvad vi så til ham den dag, hvor han lå alene på værelset. I dag er han ankommet til Askas, hvor han skal være en lille uge – uden andet opsyn end Marias store, brune øjne.
Mandag aften spiste vi som sagt på Katina, inviteret af Jorgos. Mange velsmagende forretter, afsluttende med kalamares og frittede rejer. Hyggelig og ”Lekker, lekker”!! Og en hjemtur i mørke, som blev afsluttet med en rakomoulo – for nogle en frygtet rædsel, for andre et fortrinligt sovemiddel.
Klokken er nu 17. En stor del af Bilsbybanden, Simonitterne og Nikoløjserene var i morges kl 10 samlet ved kirken i Potamos, hvor de skulle have foretaget en kviktest for at kunne sejle med båden til Piræus. Jeg fik taget en del billeder og blev ligeså overrasket som dem over prisen på testen; 40 euro, 300 kr pr mand. Noget af en uventet udskrivning, som krævede besøg ved pengeautomaten nede i byen. Men heldigvis var ingen af dem positive, så hele selskabet drog fra Aegiali kl. 12 mod Katapola og hurtigfærgen til Piræus.
Mads er flyttet ind på nr. 11 og har været på stranden med Lis, mens jeg skrev og fik ordnet regnskab med Evdokia for festen, der kunne afvikles for under 10.000 kr – inkl. alle drikkevarer og beforedinner ”sprudelwasser”. Det svarer til en kuvertpris på 200 kr. Fin forretning for alle tror jeg. Så nu står den på middag med Evdokia og familien i aften og måske et glas hvidvin på terrassen forinden.
Vi er så småt begyndt afrejseoprydningen og har fået det meste af det, der skal overvintre hernede lagt i kuffert og tasker. Og i morgen har vi værelset indtil kl. 17; det bliver næppe bedre. God tid til pakning, bad og måske en lur eller badetur.
Jeg håber at få skrevet den sidste epistel i morgen. Ellers må det vente til vi er hjemme på torsdag.
På gensyn!
EPISTEL 10
Lørdag d. 17. juli
Ja, du har set rigtigt. Det er blevet lørdag, og der er gået næsten 2 døgn siden vi landede i Kastrup torsdag eftermiddag kl. 15:30 – som planlagt. Og i lufthavnen ventede Anne P. & Mikkel, så de kunne køre os sikkert hjem til Frøhaven.
Det var noget af en omvæltning efter 20 timers rejse fra molen i Aegiali til døren i Frøhaven. Ikke mindst med alle de oplevelser og indtryk i bagagen, som vi havde samlet sammen i løbet af de 3 uger. Godt nok skinnede solen, og det var bankende varmt. Men på en anden, lummer måde. Havet og bjergene danner vinde og briser og gør himlen større. På Amorgos bliver du grillet, herhjemme er det mere som i en varmluftsovn!
Onsdag d. 14. juli var selvfølgelig startet med ”den sidste morgenbadning”, hvor vi var alene for første gang, men dog huskede at registrere vandtemperaturen – 24 gr. Vi bemærkede også at den camper, som har været parkeret i et stykke tid nede ved stranden og beboet af en dansker, vis kæreste arbejder i dykkercenteret, stod med lukkede døre og blinklysene i gang. Konstant. Og mystisk. Men senere fik vi en slags forklaring, da det viste sig at ynglingen, som også havde været i vognen, nu var sat udenfor og ved et uheld var dørene blevet låst, mens reservenøglen lå inde i bilen, hvorefter blinklysene var gået i gang og de var nødt til at få fat i en låsesmed for at komme ind i bilen. Strømtabet var tilsyneladende ikke noget problem, da de havde to ekstra batterier bag i bilen. Og så håbede han i øvrigt, at han gennem sit midlertidige arbejde på restauranten måske kunne gøre sin kæreste så jaloux, at hun lukkede ham ind i bilen igen. Han var i hvert fald klar til at kæmpe for det. God tur og held og lykke.
Vi havde inviteret Mads til morgenmad i restauranten kl. 9, og han havde selv proklameret, at han ville deltage i morgenbadningen kl. 8:15 – efter at han lige havde løbet en tur til Tholaria og ned igen.
Men han dukkede ikke op til badningen. Derimod modtog vi en sms, der lakonisk meddelte, at han ville være klar til morgenmaden kl. 9. Han skulle imidlertid kun havde en yoghurt med frugt, da han ikke lige var på toppen og stadig trængte til lidt hvile!
Herefter tog vi fat på pakningen. Dagen før havde vi fået pakket de ting ned, som skal blive på Amorgos: en kuffert, en stor sportstaske og en pose med hat og vandfad. Dvs. hatten skulle Mads låne, så han kunne aflevere den til Mario, når han rejste, så den kunne blive anbragt i posen på loftet. Det lykkedes os at holde vægten på begge kufferter i nærheden af de 20 kg. (41,5 kg sammenlagt i lufthavnen) Men det var et svedigt arbejde.
Det blev også til en sidste tur i bilen ind til byen efter Prinserne, der koster det halve dernede. Nøglerne blev afleveret til Evdokia: Tak for lån! Hun kvitterede med 2 øl og en amorgiansk salat, mens hun satte sig ved bordet og spiste med. Hyggeligt og hjemligt.
Vi skulle forlade værelset kl. 17, så der var lige plads til lidt lureri og klargøring inden vi kørte kufferterne ud i receptionen og gik ned i restauranten. 2 timer til afgang med Mario – og skibet skulle sejle kl. 19:50.
Der sad vi så og holdt ”afskedshof” med mange forbipasserende, som gerne ville sige farvel og være sikre på, at vi nu virkelig tog afsted. Men det var slidsomt, varmt og trist og på et tidspunkt truede jeg med at binde mig fast til stolen. Themis mente ikke at det var noget problem, at jeg så gerne ville prøve at tilbringe en længere periode på øen, selvom han indrømmede at Januar og Februar godt nok var kedelige, kolde og depressionsfremkaldende, hvis ikke man lige havde en huslig aktivitet, som kunne aflede og holde en i gang.
Det blev en bevæget og lidt trist afsked med mange ivrige vink og gode ønsker, som kunne lindre lidt. Mario kørte bussen til havnen, mens Mads fulgte med og håndterede vores kufferter på vægtløftermaner. Det var en kolossal hjælp, at han kunne gå med ind på skibet og få anbragt bagagen på hylden. Skønt!
Vi fandt vores kahyt og fik os indrettet inden vi gik på dækket for at se solnedgangen. Bagefter gik vi i salonen for at få noget at spise. Det blev en klam fidus af en sandwichbolle med stivnet ost, spegepølse og en tomat med en klat mayonaise. Vi snakkede lidt om det, men vidste jo godt, at det var sådan, for vi havde gjort det før og lovet hinanden, at det ikke skulle gentage sig. Men det gjorde det altså. Og så var der ovenikøbet chips til. Øv!
Til gengæld var det oplivende at få en sms fra Lars, som stadig var på Sifnos. Mads mente at have hørt, at Stefanie havde trådt på et søpindsvin, men det viste sig, at hun havde sat sig på en søanemone, som jo må siges at have meget sværere ved at forsvare sig mod den slags angreb.
(til gengæld har jeg netop i dag fået en sms om, at Simon på Aegina var blevet bidt af en fisk!! – og havde pådraget sig et mindre sår.)
Vi sad ½ time på agterdækket inden vi atter gik i kahytten og til køjs; dog skulle jeg lige lave nogle noter, så jeg blev i stand til at skrive som nu.
Kl. ½4 blev vi vækket med besked om, at vi snart var i Piræus – hvilket dog reelt først skete ½ time senere. Da vi kom ud på kajen, fik vi hurtigt en taxi, som i rasende fart fik os bragt til Piræus City Hotel, hvor et værelse stod og ventede på os. Kl. 5 var vi klar til at sove igen, og det lykkedes os at få 3½ times søvn inden vi kunne stå op, gå i bad og spise morgenmad inden den bestilte taxi kom og hentede os til tiden kl. 10.
Inden problemer med indtjekning og aflevering af bagagen, så der blev tid til yderligere ½ time udenfor i solen inden vi skred gennem sikkerhedskontrollen uden andre problemer end at holde styr på hat, stok, kamera, computer og tasker.
Ved gaten mødte vi Kurt og Trudi, som skulle med samme fly hjem. De var lige kommet ind fra Agistri, hvor de altid plejer at slutte deres ø-rundtur.
Flyafgangen var 20 minutter forsinket, men det blev indhentet, så vi kunne lande planmæssigt i Kastrup og vente 20 minutter på bagagen.
Min intention er at skrive en epilog for at få samling på de mange oplevelser og hændelser. Men det må vente. Om lidt skal vi spise sammen med familien Bergmann, som i går vendte hjem fra Sverige, hvortil vi alle tager i næste weekend.
EPILOG
30. AUGUST 2021
Der er nu gået 14 dage siden vi kom hjem fra Amorgos.
Bølgebruset kan stadig mærkes i kroppen, men med stadig mindre skvulp.
Der er langt fra ”Lummerland” til Amorgos’s bjerge, bølger og varme, hvide byer. Langt til den helt specielle græske sommerstemning med musikken og menneskene. Hvor vi vælger skyggen om dagen og dansen om aftenen, når mørket og stjernerne lægger sig over bugten og bjergene og hvor landsbyernes lys vokser frem i skumringen.
Ikke sorgløst og romantisk; her er både coronaen og bekymringerne over den anstrengte økonomi samt de daglige problemer med vedligehold og drift af hele forretningen. Her er sygdom og småkonflikter, men også skrig, skrål og latter. Og rigtig mange dårlige vittigheder og skæve smil.
Det er endnu ikke muligt for mig at få et nøgternt tilbageblik, som i få ord kan beskrive de 3 uger. Men sikkert er det selvfølgeligt, at festen d. 9. juli, hvor vi fejrede Lis’s 80 år på forskud var central for hele opholdet. Det blev netop den storsåede fest, som vi havde håbet og prøvet på at få. Selvom der ikke måtte danses lykkedes det at banke en storslået stemning frem. Ikke mindst fordi restauranten var propfyldt af musikhungrende grækere og fordi festmåltidet var så overdådigt, som vi havde drømt om. Og selvfølgelig var vi lykkelige for de mange positive tilkendegivelser dagen efter fra alle deltagerne. Det blev så stort, som vi havde håbet.
Fodboldkampene, hvor alle børn og børnebørn var samlet til både begejstring over sejrene og sorg da Danmark tabte, var også store oplevelser. Ja, i det hele taget var det en stor, dejlig og væsentlig oplevelse, at se så mange børn og børnebørn samlet på Amorgos – vel vidende, at vi nok kunne være blevet et par bander mere.
Desværre kom det også til at præge ferien, at Poul & Annelise måtte ile hjem pga. et dødsfald i familien. De kom således ikke til at deltage i selve festen, men havde dog været væsentlige i alle forberedelserne, ligesom vi havde haft nogle gode, stille dage inden ”bande-rykindet” begyndte og tempoet steg.
Alt i alt kan vi vel sige, at der blev spist, drukket, snakket og grinet igennem i hele perioden, hvilket jeg også håber er fremgået af epistlerne, hvis tilblivelse som sædvanlig skete i en jævnlig ”dialog” mellem Lis og mig om, hvordan vi hver især foretrækker at bruge tiden.
Trods tiltagende rejserestriktioner pga. coronaen er jeg stadig parat til at tage af sted igen. Ikke mindst hvis der er den mindste anledning. Desværre tyder meget på, at et eventuelt bryllup mellem Bobi og Nikos skal finde sted i Athen, hvilket for os vil betyde, at vi ikke vil deltage. Men skulle det ske, at der bliver bryllup i oktober på Amorgos – ja så er jeg overbevist om, at vi nok skal finde ud af at komme derned.
Jeg har allerede undersøgt både flybilletter, færgetider og hotelophold.
Egon har en plan!
