Friskolens fremtid...
- et essay
af Asger Baunsbak-Jensen
Vi ved ikke, hvad der sker med børn, som bombarderes med indtryk af lyd og billeder. Det er første gang i menneskets historie, at teknikken bemægtiger sig barnet på den måde, som det sker nu. - Ved vintertid ser man ikke så mange børn på kælkebakken, og om sommeren tumler de ikke af sted i haven; de suges fast foran deres computere. Playstation har erobret dem. Derinde foran skærmen sker formningen, påvirkningen, og de knytter forbindelse med andre med chat, får kammerater fra andre landsdele og verdensdele. Den tid, de sidder ved computeren, tages fra fysisk aktivitet og oplevelser med familien. Legen forvandles. De er i børnehave, før de kommer i skole, og de har mobiltelefon, hvor de sender sms-beskeder, så skolens rytme slås i stykker, og deres indre uro forstærkes. - Vi kender mindre til børns verden end nogen sinde. De leger ikke ved at efterligne de voksnes liv. De kender ikke mors og fars arbejde eller arbejdsplads. Man mener, at børn er mere ensomme, at de lider af en forladthedsfornemmelse.
Vi ved heller ikke, hvad der sker med deres forældre, der ikke kan blive i deres erhverv livet igennem, men som presses med krav om effektivitet, omstillingsparathed og efteruddannelse.
Produktionsliv bygger på forskning, informationsteknologi og økonomisk investering og med stadigt stigende krav om ny viden og kreativitet. Hvad sker der med mennesket? Vi ved det ikke, men læger taler om farlige stresssymptomer, som avler psykiske lidelser med manglende koncentrationsevne, søvnbesvær og tristhedsfornemmelse.
Har politikerne mennesket foran sig, når de laver love for skolen? Fanger de børns og forældres blikke?
Den vældige udfordring til friskolen er nu at sætte barnet først. Den nye folkeskolelov er et aftryk af markedssamfundets og erhvervslivets krav om at få kvalificerede medarbejdere, som skal konkurrere på et anonymt, globalt marked. Så laver man præstationsprofiler og nationale computerbaserede tests. Elevplaner skal opstilles for alle elever i alle fag.
Hvad sker der med lærerne? De vises ikke længere tillid til at arbejde med børnene ud fra, hvad et barn har brug for, men ud fra krav om uddannelse til et uoverskueligt arbejdsmarked.
Hvorfor tænker man ikke det ind i skoleplanerne, at der er større psykiske problemer hos unge, og at skolen skal holde sig tilbage med at presse børn med elevplaner, som gør dem egocentrerede. Hvad sker der med børn, der ikke kan opfylde de planer, der laves for dem? Forældrene presser på, for de vil sikre deres børns fremtid ved at udstyre dem med det, som erhvervslivet kræver, skolen skal klare.
Måske bygger hele samfundet på en løgn? Man tager ikke udgangspunkt i det gudskabte menneske, dets evner, forudsætninger og behov, men man klemmer det på plads ud fra arbejdslivets behov.
Jeg er sikker på, at den grundtvig-koldske friskole står over for at udvikle sig i spidsen for en ny tids oprør. Ansvarlige forældre og lærere må sætte sig op mod markedsgørelsen af skolen, ved at friskolen sigter på barnet og får frihed til at give børn kærlighed og anerkendelse for det, de har evner til at udføre. Der skal være plads for drømmene, for en forståelse af deres eget liv i samspil med andres, så de lærer at glæde sig til fremtiden.
Den grundtvig-koldske friskole skal indlede dagen med at synge morgensang og bede Fadervor. I historie, dansk og kristendomskundskab skal der fortælles, og tavlen kan bruges til at skabe sammenhængsfornemmelse. Der skal undervises samvittighedsfuldt i dansk, i stavning, i matematik, i fremmedsprog, og børnene skal anvende computer og lære at prioritere i mylderet af informationer. Computeren er et redskab. Friskolens lærere skal være kvalificerede til at holde skole i informations- og videnssamfundet. Det er i mødet med den gode lærer, barnet dannes og opdrages og finder sin selvtillid. Børnene skal lære indlevelse. Den egoisme og selvcentrering, som følger af de mange tests i folkeskolen, fører til en fejludvikling af barnet. Indlevelesevnen er afgørende for at begå sig i en ny, stor, åben verden og i samspil med familien, kammeraterne, lærerne. Det er ikke kun lærerens opgave, det er det indlevelsesfulde barn, der skal kunne dette, men det måles aldrig med tests. Menneskelivet er underligt - og kun ved at se på mennesket på den måde kan livet folde sig ud i gensidig ansvarlighed.
Den grundtvig-koldske friskole bygger på et menneskesyn, og den skal gå i spidsen med den vigtigste opgave: at erobre barndommen tilbage. Den er ikke forberedelsestid til ungdomsuddannelser og markedets krav om effektive medarbejdere i en mere og mere sygelig tingsliggørelse af mennesket som forbruger. Rastløsheden æder sig ind på børn, hvis de ikke lærer glæde ved stilhed. Den er forudsætning for alt, hvad der foregår i sindet, og der er fortællingen instrumentet i samspil mellem barnets forstand og følelser. Friskolen er mere end undervisning, den er udvikling af følelser og oplevelse af kammeratskab. Forældrene skal være trygge, når de sender deres børn i skole, og lærerne skal være trygge ved at vide sig sikre på, at de ikke bliver nedgjort ved middagsbordet i hjemmet. Forældre har loyalitet over for deres børn og over for deres børns lærere. Kun i den ramme af gensidig respekt kan skolen udfolde sig til gavn for børnene.
Denne bog giver helt vidunderlige beskrivelser af friskolen og dens lærere i 100 år, men også af alle højdepunkterne i året: udflugter, fester, skolekomedie, juletræ, fastelavnsfest, legedage.
Bogen fortæller historien om den grundtvig-koldske friskole, som den har været. Det er godt at huske. Nu er vi i det 21. århundrede, da friskolen skal tage kampen op mod åndløsheden i det materialistiske forbrugersamfund. Den skal hvile på mere end pædagogik, den skal have sit fundament i et syn på, hvad det vil sige at være menneske.