Begynderinfo

Information til begyndere: Sådan opnår du DGU-kort i Vallø Golfklub.

For at opnå banetilladelse og dermed DGU-kort fra Dansk Golf Union skal du gennemføre et golfkørekort og være meldt ind i klubben. Golfkørekortet består af 4 trin/elementer:

1. Godkendelse af pro 

Du skal tage undervisning hos vores Pro. (træner)
Undervisningen kan foregå individuelt, på hold eller på et weekendkursus. Proen skal godkende slagprøver og signere for dette på dit golfkørekort, inden du kan afvikle din fadderrunde (trin 4)

2. Golfregler

Deltag i en af klubbens regelseancer, hvor golfregler, scorekort, handicapsystem gennemgås. Disse seancer ligger typisk nogle søndag formiddage kl. 9-12.

3. Banespil

Du skal spille på 9 hullers intermediatebanen indtil du kan opnå min. 15 stablefordpoint ud fra hcp 54.  Returnér 2 scorekort fra runder, som du selv afvikler sammen med en markør. Det er muligt at deltage i banespil sammen med andre begyndere på de søndage, hvor der afvikles weekendkurser.

4. Fadderrunde – 9 huller på langbanen

Når du har gennemført trin 1,2 og 3, så skal du spille en 9 hullers runde på langbanen sammen med en fadder. Her guider fadderen dig igennem banen, med gode råd om spilleflow mv. Du skal selv tage kontakt til en af vores faddere for at aftale, hvornår runden kan afvikles.

Fadderliste:

Navn

Mail

Telefon

Dorte M. Madsen

dorte.m.madsen@gmail.dk

30 90 03 05

Ole K. Jørgensen

fennevej@mail.tele.dk

29 80 83 03

Bent Andersen (ikke onsdage)

bent@bgmail.dk

40 61 48 62

 

Efter endt golfkørekort – hvad så?

Så er du klar til at færdes frit på golfbanerne. Husk at du skal være medlem få at få udstedt DGU-kortet. Hold i øvrigt øje med klubbens tilbud om Kaninturneringer, som er en fin måde at få opbygget mere erfaring med banespillet.

 

Vallø Golf | Køgevej 87, 4600 Køge  | Tlf.: 56290014