Ungdom i 50’erne

I det meste af 50´erne gik unge fyre i knickers og knæstrømper, piger i bluse, kjole eller nederdel, fornuftige travesko og med tørklæde om håret. Til en ussel løn arbejdede de mindst 8 timer om dagen og gik på teknisk skole om aftenen. Der var ikke meget plads til teenagers i en 2 værelses lejlighed, så de hang ud på gadehjørner, men efterhånden kom der ungdomsklubber med hobbytilbud som keramik og metalsløjd, men også "pigekamre" med make-up-undervisning og drenge-aftener med boksning.
 

Problemfilm med unge

Det var især filmen "Farlig ungdom" fra 1953 med Ib Mossin i hovedrollen, der kom til at tegne 50´ernes debat om ungdommen. Den handlede mest om kriminalitet og ikke så meget om rusmidler, men alkoholen var tydeligt med i billedet af den debat, der indimellem lignede en dæmonisering af ungdommen.

Rock’n’roll – musik eller galskab?

Jazz var ungdommens musik det meste af 50´erne med Papa Bues Viking Jazzband. For musikerne er jazzen en mulighed for frigørelse, som deres forældre ikke har kunnet give dem. Men for de mange unge på Vingården og i Cap Horn var især den traditionelle jazz simpelthen livsglad dansemusik.
Men hvad var det for kræfter den nye rock´n´roll musik satte fri i ungdommen? Den første danske rock´n’roll koncert foregik i KB-hallen d. 4. oktober 1956 med bl.a. Ib "Rock" Jensen, Preben Uglebjerg og Peter Plejls Jazzorkester. Det var rock´n´roll musikken, der satte gang i en ny ungdomskultur. Bekymrede voksne spurgte, om det var musik eller galskab. Men den egentlige kulturrevolution med rockmusikken var måske publikums aktive og indimellem ekstatiske deltagelse. Rock´n´roll slap kroppen fri og dansen løs hos mange unge, uanset om de havde gået på danseskole eller ej.

Ungdom i 60’erne

Det var Beatles, der startede det hele i 60’erne, og de fik pigerne helt frem i rækkerne. I 1966 samledes tidens unge ved det store, stygge Storkespringvand på Strøget i København. Set i bakspejlet var det ganske pæne, unge mennesker, men der skulle ikke meget til at forarge dengang. Drengene havde fået hår ned i panden - inspireret af Beatles - på det tidspunkt var det næsten kun Peter Belli, der havde skulderlangt hår.

Ungdomsoprøret

Der er talt meget om ungdomsoprøret som noget, der foregik på Københavns Universitet i 1968. Men i virkeligheden var ungdomsoprøret meget mere bredt op igennem 60´erne.

Atommarcher og Vietnam-demonstrationer

De unge i 60´erne viste også et stort politisk engagement. I starten af 60´erne ved at deltage i atommarcher fra Holbæk til København og på den måde være med til at forhindre atomvåben på dansk grund. I slutningen af 60´erne forsamledes hundredtusinder af unge til demonstrationer imod USA - på grund af den forfærdelige krig i Vietnam. Unges protester i hele den vestlige verden fik stoppet krigen, men i Danmark blev der fokuseret meget på slagsmål mellem politi og demonstranter. det var langtfra alle unge, der blev oprørske i slutningen af 60´erne. De fleste skyndte sig at få en uddannelse og et arbejde, flytte hjemmefra og blive forlovet, gift og få børn.

Ungdom i 70’erne

I 70’erne opfattede mange kvindebevægelsen som årtiets stærkeste politiske bevægelse.
 

Thylejren og Christiania

70´erne startede med lukning af Projekt Hus og åbning af såvel Christiania som Thylejren, og alle steder blev der flippet på livet løs. Projekt Hus blev lukket i marts 1971 på grund af massive stofproblemer. Huset genåbnede som kulturhus for velfungerende unge i maj 1972, mens de forhutlede unge stofmisbrugere søgte videre til Projekt Fabrik på Christianshavn og endelig til fristaden Christiania. Thylejren var stedet, hvor nogle unge prøvede at lave det nye samfund, men det endte i høj grad i tjald og råhygge. Der blev røget massivt blandt mange unge i 70´erne.
 

Ungdomsarbejdsløshed

Oven i 60´ernes og start-70´ernes eufori med ungdomsoprør, kvindeoprør, de store flip og eksperimenterne med livsstil kom som et lyn fra oven: ungdomsarbejdsløsheden. For al denne udvikling og eksperimenteren foregik jo i en bevidsthed om, at man som ung kunne vælge og vrage mellem uddannelser og arbejde. Det havde handlet om, hvad man havde LYST til og ikke hvad der EVENTUELT kunne give arbejde. 75.000 unge blev arbejdsløse, og i september 1979 gennemførte hundreder af unge den første arbejdsløshedsmarch i Danmark siden 1930´ernes depression.

Ungdom i 80'erne

Ungdom så sig selv som arbejdsløse. Igennem 80´erne besatte bz´erne en række huse i København og blev gang på gang smidt ud af politiet.

Bz-bevægelsen betegner dels en gammel og verdensomspændende boligaktivistisk bevægelse, dels en speciel aktionsform, der ideologisk er tilknyttet dele af denne bevægelse. Ordet BZ er omskrevet fra ordet "besæt" og kan således henvises til grupper, når de besætter en tom bolig eller et ikke-benyttet stykke jord. Til den anden yderlighed havde 80´erne dem, der bare gerne ville være unge, smukke og rige. Den reaktion på 60´ernes og 70´ernes frigørelse og fodformethed, der startede med disko-feberen og Travolta i Saturday Night Fever, blev kørt helt ud i det ekstreme. Det handlede om at køre i dyre biler, drikke champagne, gå i det bedste og dyreste tøj, komme på de rigtige cafeer osv. Punk-bevægelsen startede i slutningen af 70´erne og toppede i starten af 80´erne, bl.a. med digter-ikonet Michael Strunge. Punkerne var kendte for slagord som "No future" og "Voksne er børn, der er blevet sindssyge". Punkerne kunne virke meget destruktive, men var også meget selvdestruktive. Mange fra punkernes inder-miljø blev stofmisbrugere. Nå-generationen blev alle de almindelige unge kaldt i 80´erne. Tænk at blive kaldt en nå-generation og få at vide, at man lever i fattig80´erne. Det er hårde odds.

Ungdom i 90'erne

Tatoveringer, bar mave og seksualisering af det offentlige rum. Alt sammen typisk for 90´erne. unge, som spejler sig ironisk i Beverly Hills-serien, hører Casper Christensen og Tæskeholdet i radioen, ser Mandril-aftalen, Det brune punktum, Lex & Klatten eller Timm og Gordon i tv, eller talkshows, eller Robinson og andre "reality game shows" eller X-files eller reklamefilm om Squash og Duborg. Det er også de unge, der først og fremmest ser film, både i biografen og hjemme, først på video, senere på dvd. Det er også de unge, der fører an i den digitale medie-revolution med computere, der udvikler sig til multimedia-maskiner og fra midten af 90´erne med Internettets mangfoldige muligheder i retning af informationssøgning, chat, spil, downloading af musik og billeder - you name it.

Techno, hiphop og mobil: I techno-teltet på Roskilde Festival er der fra 1996 lægestuderende som assistenter, gratis vand til de dansende og indlagt pauser hver 5. time - alt sammen for at forebygge dødsfald pga. af ecstasy. Det handler også i høj grad om tøj. Der er noget oprør i hiphoppen. Mobiltelefonen, der i starten af 90´erne er stor, tung og sjælden, men i slutningen er lille, let og uundværlig. I 1999 slår sms-beskeder for alvor igennem. Der tales om en ny identitet i forbindelse med den voldsomme brug af mobilen alle mulige offentlige steder