Yoga er for dig der har lyst til at arbejde med din krop, på en positiv og hensyntagende måde og derigennem lære din krop og dit sind bedre at kende.
Har du skavanker i kroppen, ryg/lænde problemer, stivhed i nakke/skuldre, piskesmældslæsioner, gigt, migræne/hovedpine, dårlige knæ eller hofter, evt. nye af slagsen.
Eller har du tendens til at blive stresset i pressede situationer og leder efter redskaber til at klare presset i dagligdagen, så kan yoga hjælpe dig.
Er du helt uden nogen af de ovenstående symptomer, er du selvfølgelig også velkommen, for Yoga kan gøre noget godt for os alle. Vi får mere energi, overskud og velvære i hverdagen. Vi bliver glade når vi tager hånd om os selv.
Din alder har ingen betydning, ung, gammel, mand eller kvinde, vi laver hver især øvelserne udfra de forudsætninger vores egen krop har.