Faust-musikken forløber i 6 satser:

1. Prolog i himlen (4’10): Gud og Mefisto indgår et væddemål, om Faust skal fortabe sin sjæl.
Efter indledende hilsener mellem Gud og Mefisto suger vibrationerne dig ind i det himmelske rum, som åbner sig med gennemsigtighed og fylde. Sitren, dirren og bølger i mange hastigheder strømmer ind i din krop. Tværs gennem universet aftaler Gud og Mefisto betingelser for deres væddemål. I en atmosfære af vibrerende nærvær illuminerer striber af lys dit kranium indefra. Gud og Mefisto tager høfligt afsked.


2. Faust og Mefisto (6’52): I skikkelse af en puddelhund lister Mefisto sig ind i Fausts studerekammer. De indgår en pagt, som Faust underskriver med sit blod. 
Hundens langtrukne hylen mødes med Fausts desperate stædighed og forvandler sig til Mefistos hvæsende, svirpende stemme. Mefistos hvislende overtalelser bliver mere og mere dominerende og tilføres forøget styrke af hundehylets klagesang. Fausts tanker spindes ind i strømme af sydende hvislen. 

3. Faust og Margrethes kærlighed (7’12): Faust møder den 14-årige Margrethe på gaden,
vækker hendes hengivenhed og kærlighed og forfører hende.
Tiden står stille, det lyse strejfer det mørke, venter og kalder.
Stille forvirres alting. Sanser sitrer, blodet pulserer, glæden bølger.
Lyden ånder, alt giver genklang. Der er intet andet i verden end dette nærvær.

4. Margrethes fordømmelse (4’09): Margrethe venter barn. Hun knæler i kirken og angrer sin synd. Hun føder barnet, drukner det og dømmes til halshugning.
Skærende lydstråler ringer for ørerne, fra neden kommer dumpe stød. Stemmer dukker op i hvælvinger, dødsmessens ord ”Dies irae, dies illa” runger fra alle sider, flyder sammen og dukker under i en brønd af rullende mørke.

5. Rejsen til Bloksbjerg og Valborgsnat (8’13): Mefisto og Faust bestiger Bloksbjerg og deltager i en heksesabbat.
Bjerget suser og buldrer. Flakkende lys, vindstød og uvished. Ukendte lyde fra klipperevner og huler. Kaglen og koglen, raspen og rallen. Heksesang, sydende flammer, boblende beg. Monsterhvæsen, tuden, flapren og kæmpekratten. 

6. Epilog (4’38) 
Dramaet er slut. Klange, vibrationer og stemninger fra Prologen fylder igen rummet. Og måske tager Gud og Mefisto sig tid til at diskutere, hvem der egentlig vandt væddemålet…