|
|
|
|
| Se
hist! nu kommer den deilige morgen
Se hist! nu kommer den deilige morgen, Jeg er oppvåknet, ufruffet av sorgen: Jeg kan med glede oppstå av mitt leie, Og meg mot jorden for skaperen neie. Se! så glad skal jeg av graven fremtrede, Og inngå til de rettferdiges glede, Inn i den himmelske konges pauluner, Når jeg skal vekkes av englebasuner. Natten tar avskjed og dagen opprinner, Og meg om evighets dager påminner, Som ei omveksles til netter hin sorte, Hvor der ei lukkes til dør eller porte. Jeg med så frydefult øye kan skue Solen som stråler på himmelens bue: Se! så skal alle rettferdige skinne, Når de i Faderens rike skal trinne. Jeg hører fuglenes liflige tunger. O! hvilken glede, hvor englene siunger! Akk! kan dog hine sin tunge så røre, Hvor mon da disse sin stemme skal føre? Jeg ser til linjer, som marken bekleder, Overgår Salomo uti sin heder: Eia! hvor hjertelig må jeg da gledes, Som med Guds herlighet skal overkledes. T: Thomas Falster (1720-1773) U: Een enfoldig Christens Morgen- og Aften-Andagt etc (1747) (?) K: Blom Svendsen (1935), s. 237-238 G: See hist! nu kommer den deilige Morgen, str 1-6 av 24 B: Leif Haugen (2008) |
|