|
|
|
|
|
Velkommen til Slettestrand - NordjyllandFeriecenter Slettestrand Her kan du på gråvejrsdage blot 800 m væk nyde at gå i svimmingpool/varmtvandsbassin, motionscenter, indoor cykling, bordtennis, billard, bordfodbold, dart, velvære/massage, fodbehandling, stenslibning og meget mere her...
Ønsker du forkælelse og velvære kan det bestilles på Klitrosen eller Klim Strand Camping der kun er 15 km herfra. Her kan du forkæle dig selv i et lækker wellnesscenter. Se mere på Klim Strand, eller i Gatten Golfcenter der kun er 35 km herfra.
Spisesteder i Svinkløv/Slettestrand: Klitrosen, Rønnes Hotel, Feriecenter Slettestrand, Sanden Bjerggaard, Pension Højgaarden. |
|
Om SlettestrandFra huset er der udsigt til Vesterhavet og fiskerlejet i Slettestrand. Slettestrand er en tidligere fiskerby ved Jammerbugten, beliggende tæt på Svinkløv Klitplantage med en af de bedste mountainbike ruter i Danmark – 20 km lang, fortsætter man på mountainbike til Kollerup er ruten ca. 40 km lang.
Hvor det tidligere var fiskerne der trak deres både op på stranden, er det i dag turisterne der hygger sig i vandkanten. Her findes et af de smukkeste kystlandskaber i landet med en varieret natur og en bred, fin sandstrand, der har fået tildelt det Blå Flag. Stranden er omgivet af klitter og biler er ikke tilladt.
Her er ”Lien Galleri”, som er en godbid for kunstelskere og restaurant "Sanden Bjerggaard” med samme fantastiske udsigt som Trollehus.
Et vellykket lokalprojekt er ”Han Herred Havbåde” – en forening til restaurering af gamle, egnstypiske havbåde, der til sammen repræsenterer 1900-tallets bådbygning til brug på de nordvestjyske kystlandingspladser.
Det anbefales at udforske det specielle, naturskønne bagland som Slettestrand gemmer. |
|
Om Fosdalen og Lien Fosdalen er et af egnens kendte udflugtssteder. Fra plateauet ved Lerup Kirke skærer dalen sig ned i Danmarks største indlandsskrænt, Lien. Der er mange rastepladser i området, men vil man gå igennem dalen, er kirken det rigtige sted at starte.
Ganske nær kirken udspringer Vor Frue Kilde, en gammel helligkilde.
Man føler man sig hensat til regnskoven, når man vandrer i den øvre del af Fosdalen under et tag af frodig løvskov med fuglesang fra oven og bækkens rislen i dalbunden.
Lien er de fleste steder dækket af tæt krat og skov, hvilket gør det svært at se, at den gennemskæres af adskillige dybe dalstrøg, hvoraf Langdalen, Fosdalen og Nøddedalen er de mest kendte.
Der er mange mindre fredninger i området, og disse forsøges nu samlet i een stor fælles Lien-fredning. I den forbindelse er der stort fokus på plejen af området, men også på at skabe endnu bedre muligheder for friluftsoplevelser i form af gode sammenhængende sti-systemer.
|
|
Om GrønnestrandHer findes Danmarks eneste beklædte mølle med lyng. Størstedelen af møllen blev bygget af drivtømmer, som blev afhentet med slæde om vinteren ved Bulbjerg. For at kunne modstå områdets hårde vinde byggedes vingerne af lærketræ, og som noget specielt blev møllen tækket med lyng. Ligesom andre møller indeholdt den både kælder, maleloft og hat. Således var møllen fuldt funktionsdygtig og til gavn for gården og dens naboer indtil 1930’erne. Uden kontinuerlig vedligeholdelse forfaldt møllen. På initiativ af en række lokale beboere blev møllen overdraget til den selvejende institution ”Grønnestrand mølle” og gennemgik i 1989 en omfattende restaurering. |
|
|
|
|
|
|
|
|