Drømmemål på Dunkens dag.
Efter en svingende sæsonstart skulle TjallansBoys forsøge, at vinde 2 kampe i træk for første gang i sæsonen. Optakten til kampen var noget nervøs. Ikke kun pga. dagens modstander, men også det faktum at truppen for første gang i klubbens historie indeholdt hele 2 jyder. Efter en god gang opvarmning , begyndte dagens kamp på Kløvermarkens udmærkede bane G i silende regnvejr hvilket umiddelbart så ud til at passe nordboerne fra TjallansBoys bedst. Efter blot 5 minutter startede dagens store DasDunk show. Efter et hurtigt præcist udspark fra Tjallan, serverer Uche bolden for fødderne af Dunken, som sikkert udplaceret dagens 1. Målmand fra Klub Lund. Kampen blev i 1. halvleg spillet i et utroligt højt tempo, hvilket nærmest fik dagens mange tilskuere til at glemme regnen. Blot 6 minutter efter det første mål er Dunken og Uche på spil igen. På en kontra finder Uche igen Dunken, som endnu engang flot udplacerer målmanden. TjallansBoys var i kampens start utroligt effektive hvilket tydeligt frustrerede deres modstandere. Efter et kvarters spil sættes TjallansBoys eksotiske islet på banen og han skal ikke bruge meget mere end 3 minutter på banen før han har scoret sit 3. Mål i den hvide trøje, endnu engang på oplæg fra Uche, som derved er ved at leve op til sidste sæsons titel som assistkonge. Resten af første halvleg overlod TBBK spillet til hjemmeholdet, dog uden de blev rigtig farlige, farligst var faktisk Klauman, som efter et par fikse træk mellem to modstander får afsluttet kort forbi den nærmeste stolpe.
I pausen knevrede Coach og hans lille ass. Coach løs om disciplin omkring nærkampene med modstanderne, så vi hverken fik nogle dumme kort eller skader. Som 2.halvleg skred frem skulle det vise sig, at det eneste sted der ikke var disciplin var på sidelinjen. Spillerne fra TBBK formåede flot at holde sig ude af ”problemer” og var hele tiden et skridt foran dagens modstander, så det ikke kom til de helt store nærkampe. Dog prøvede trænerteamet gang på gang at piske en stemning op ude fra sidelinjen, nok mest for, at imponerer det kvindelige islæt blandt publikum. Det eneste tidspunkt der var optræk til ballade på banen var, da indskiftede ”Bassemand” aka. Theede, ikke ville indrømme, at han snittede bolden til hjørne. Til 2.halvlegs start havde vejrguderne også valgt at udskifte det silende regnvejr, med sol og sommer. Dette kvitterede TjallansBoys med, 8 minutter inde i halvlegen, at score årets mål på bane G. Igen sætter Tjallan hurtigt bolden i gang til ”Bassemand”, som elegant spiller bolden op ad linje til Prince, der med et præcist sideskift (lært af Klauman) finder Dunken, som første gang dæmper bolden med hovedet ned for fødderne af Uche, der helflugter bolden via undersiden af overliggeren i kassen. Dette verdensklasse mål knækkede for alvor vores modstander og resten af kampen var det egentlig bare et spørgsmål om sejrens størrelse. 4 måls føringen gav spillere for TjallansBoys overskud til, at fokuserer på andre ting end de 3 point og derfor blev der nu gået stenhårdt efter at fuldfører Dunkens Hattrick. Ikke kun pga. de ventende pilsner, men også for, at hjælpe på Dunkens skrantende selvtillid (få dage forinden havde han måtte græde ud ved formandens skulder, i en taxa på vej til grisen). Først valgte TBBK’s nummer 7 dog at bevæge sig en smule frem på banen og serverer en sukkerbold for André, der dermed bragte sig TjallansBoys foran med 5-0. Herefter gik jagten ind på Dunkens hattrick. Han valgte dog selv, at prøve at undgå netop dette hattrick ved, at brænde den ene store chance efter den anden. Herefter måtte TjallansBoys alliere sig med modstanderens målmand, som efter en tur op og kravle på overliggeren valgte, at lade kampens sidste skud fra Dunken sejle flot ind ved forreste stolpe og dermed var hattricket fuldendt.
6-0 sejren til TjallansBoys var ikke et mål for lidt og kom efter en kamp hvor samtlige spillere leverede en flot indsats, dog overstrålet af DasDunk som leverede en række flotte, præcise og utrolig vigtige headshots. Endnu engang leverede TjallansGirls også en flot indsats på tribunerne og hjælper klart med til den klare sejr i form af holdets 8. mand.
Næste kamp bliver igen hjemme på Fortet nu på søndag den. 9.maj. Dette er en kamp som, hvis alt flasker sig, vil kunne sende TBBK op på første pladsen i række B.
Vel Mødt Jeres Formand