DK Naturell's Sim Sala Bim - til dagligt kalder vi hende Sim eller Simse, er vores nyeste pige i flokken, som skal indgå i vores opdræt.
Det var kærlighed ved første blik, og vi er meget heldige at få lov at eje denne skønne pige.
Sim har mange gode og fine kvaliteter, og hendes meget smukke look smelter ethvert hjerte. Hun har de smukkeste øjne, fin hage, flot profil og store flotte og velsatte ører.
Pelsen er lang, og der er rigtig meget af den. Hun er godt bygget med en god krop og gode benstammer.
Hun har stor appetit på livet - og at spise er hendes yndlingsbeskæftigelse.
Hun er en cool kat, som tager det hele med høj haleføring.
Vi er SÅ glade for vores nye pige. 1000 tak til opdrætter DK Naturell samt ejer af hankatten DK Morgunstrálan - Joan Jacobsen.