DK.The Tuskani....Opdræt af Norske Skovkatte

Når det drejer sig om temperament afviger den norske skovkat noget fra andre racer. En naturkat må være intelligent og initiativrig, hvis den skal overleve.

Når det er dårlige tider, med knaphed på føde eller meget dårligt vejr, vil kun de intelligente individer, der er i stand til at tage uortodoxe metoder i brug for at skaffe føde eller varme, overleve.

Skovkatten er modig og frygtløs. Den har i generationer lært, at den bedste form for forsvar, er et angreb. Dette giver en meget stærk karakter med stærke nerver. Skovkatte bliver ikke nervøse eller rastløse. De tager enhver ændring med overraskende ro og vænner sig let til nye situationer.

Samtidig er skovkatten en livlig, opvakt og stærk kat. Der er intet der bør afholde folk fra at holde skovkat i lejlighed, men det er nødvendigt at have gode klatre- og/eller kradsefaciliteter. Et højt klatretræ eller en højtsiddende hylde, tilfredsstiller fuldt ud kattens behov for motion. Det er selvfølgelig også muligt for kattene at færdes udendørs. Vælger man denne løsning, vil man utvivlsomt se, at skovkatten sætter pris på at klatre i havens højeste træer. På vej ned af stammerne, ser man at de næsten løber ned og at dette ikke sjældent foregår med hovedet først. Norske skovkatte og specielt hunnerne er fantastiske jægere. De fanger let en fugl i flugten. Hvis de holdes indendørs, vil det foretrukne bytte dog være fluer og lignende.

Den norske skovkat trives fortrinligt sammen med andre katteracer, med hunde og med børn. Skovkatten knytter sig i reglen stærkt til en person, som den følger i tykt og tyndt. Den er ikke uvenlig og uinteresseret over for resten af familien, så længe den i stille stunder, når der er problemer, sygdom eller fødsel, kan få lov at være sammen med sit foretrukne familiemedlem. Hvis flere medlemmer af en familie ønsker at opbygge et tæt forhold med en skovkat, er det en god idé at anskaffe en kat til hver. Katten vil iøvrigt sætte pris på samværet med "racefæller" når den er alene.

Pelsen

Det mest bemærkelsesværdige er skovkattens dramatiske pelsveksel. En skovkat udvikler i løbet af efteråret en tyk, ulden underpels. Jo koldere og jo længere vinteren er, jo tykkere og længere bliver pelsen. Samtidig med at underpelsen vokser, udvikler katten også de såkaldte "bukser", krave og skjortebryst.

Efter de første varme uger i foråret begynder fældningen af underpelsen og når temperaturen når 15-20 grader, fældes næsten al ulden i løbet af få dage. På dette tidspunkt ligger de lange skinnende dækhår tæt til kroppen, og på afstand er det kun halen der indikerer, at det drejer sig om en langhåret kat. Dækhårene er et kapitel for sig. De er lange, svagt olierede og skinnende. Ryggen og siderne af katten, samt oversiden af halen, er dækket med disse hår. Når det regner, virker de næsten som en regnfrakke, da de er vandskyende. Uden et sådant arrangement ville alle vilde dyr få lungebetændelse i et koldt og vådt klima. Denne specielle sammensætning af lange, vandskyende dækhår og tyk, ulden underpels, er også årsagen til, at skovkatten selv fuldt ud er i stand til at passe sin pels. Endvidere har skovkatten, specielt om vinteren, lange hår foran- og omkring ørerne. Dette er vigtigt for at reducere varmetabet hos en naturkat.

Alle farver og alle mængder af hvidt er tilladt. Undtaget er dog chokolade, lilla, cinnamon, fawn og siameserfarver (maskede katte).

Kroppen

Skovkatten er en stor, stærk og muskuløs kat, med en lang og smidig krop. Der er en biologisk lovmæssighed der siger, at dyr der tilhører samme art, er små og tynde mod syd i udbredelsesområdet, hvor det er varmt og store og kraftige mod nord i deres udbredelsesområde. Årsagen til dette er, at større dyr reducerer varmetabet, idet overfladearealet er mindre set i forhold til kattens volumen. Hos skovkatten har både hanner og hunner et bredt brystparti og stor afstand mellem forbenene. Når de store poter spredes, kan man se de lange tæer og de ekstra-lange kløer. Benene er høje og stærke. Fordelen ved dette er, at maven ikke konstant afkøles, fordi den slæbes gennem sneen. Desuden er bagbenene længere end forbene og det forklarer den karakteristiske kombination af løb og lange spring, som skovkatten er kendt for. Kroppen er meget muskuløs og specielt er lårmusklerne store og stærke.

Hovedform

En rigtigt proportioneret skovkatte hoved giver indtryk af en vild, vågen og opvakt kat. Hovedformen er trekantet set forfra. Fra siden ses en lang lige profil og en stærk hage. Øjnene er store, godt åbne, en smule ovale og placeret lidt på skrå. I følge standarden for norsk skovkat, er alle øjenfarver tilladte. Ørerne er placeret sådan, at den ydre linie af øret følger linien over kinderne ned til hagen, således at hovedets trekant forlænges. Øret holdes opret og øretragten peger svagt til siden. Det er desuden ønskeligt, at der er tufser på ørespidserne og behåring af ørets indre kanter.

Halen

Halen er lang og busket og skal som minimum kunne nå til nakken. Når katten ruller sig sammen, holdes halen så tæt som muligt til kroppen og virker således som en ekstra beskyttelse mod kulden.