GSD 4 er en arvelig sygdom, der påvirker glukosemetabolismen.
Hårdest ramt killinger er dødfødte eller dør kort efter fødslen, formentlig på grund af hypoglykæmi,ikke at kunne producere nok glucose energi under fødslen, og de første timer af livet.

I meget sjældne tilfælde kan killinger udvikle normalt, indtil 4-5 måneders alderen, kan de få nogle intermitterende feber,feber, som stiger og falder,med rystelser og ataksi,manglende kontrol af bevægelser, så væksten stopper og sygdommen fører til gradvis at neuromuskulær degeneration, til svær muskelsvaghed, sammentrækninger, atrofi og manglende evne til at bruge sine lemmer,især bagbenene, til at spise, rense sig selv, at hjertesvigt eller koma og til sidst til døde, før de fylder 15 måneder

Hvis begge forældre er raske, er afkommet 100% rask.

Hvis en af forældrene er bærer, bliver der 50 % bærer og 50 % raske killinger.

Hvis begge forældre er bærer, bliver der 25 % syge,50 % raske bærer og 25 % raske katte.

Blodtyper

Katte kan have blodtype A, B eller AB.

Hvis en hunkat føder killinger med anden blodtype end sin egen, kan naturligt forekommende antistoffer mod denne blodtype overføres til killingerne via mælken.

Neonatal Isoerytrolyse ses, hvor en hunkat med blodtype B føder killinger med blodtype A eller AB. Alloantistoffet anti-A antistof kan overføres med kolostrum råmælk, der er den første mælk, hunkatten producerer efter fødslen. Denne råmælk er fyldt med næringsstoffer og gode antistoffer, der skal beskytte killingerne mod infektioner i de første levemåneder. Killingernes tarm er åben for disse antistoffer de første 16 til 24 timer efter fødslen. Er man derfor bekendt med killingeforældrenes blodtyper, kan Neonatal Isoerytrolyse undgås ved at hindre killingerne i at sutte mælk fra hunkatten, det første døgn efter fødslen. Hvis killingerne uheldigvis får overført alloantistoffer fra kolostrum, opstår symptomer som sløvhed, gulsot og eventuelt brunfarvet urin.