Ægløsning

 

Hunkattens cyklus ligner ikke andre pattedyrs, idet katte ikke på forhånd "sender" æg fra æggestokken til livmoderen (ægløsning), som så bliver udstødt hvis det ikke bliver befrugtet (menses), men i stedet først skal parres, før der sættes gang i ægløsningen.

Når der bliver gennemført en parring - nogle gange skal der flere til - udløser denne ca. 25-40 timer efter gennemførelse, at der bliver frigivet et bestemt hormon fra hjernen, kaldet LH (luteinizing hormone), og først derefter kan ægløsning finde sted. I nogle tilfælde finder ægløsning sted ca. 50 timer efter parring, men nogle hunkatte kan gå i 2-4 dage efter parring. Det bedste tidspunkt at få parret en hunkat på, er på 2.-3. dagen i løbetiden, og der bør ske mindst 4 succesfulde parringer for at sikre, at der frigives nok LH og dermed ægløsning.

Løbetid kan vare mellem 5-10 dage. Og kommer med ca 3 ugers interval , med undtagelser.

Drægtighedsperioden


Hos nogle hunner kan der forekomme opkast og manglende spiselyst i 2. uge, men de første graviditetstegn ses først i 3. uge efter parringen, hvor der dannes en rosa ring på huden omkring hunkattens brystvorter, som herefter i løbet af 3. og 4. uge bliver rødlige og hæver lidt.
På dette tidspunkt vil du opleve, at hunkatten sover, spiser og drikker mere, end hun plejer. Det kan derfor anbefales at give hende ekstra proteinrig kost beregnet til drægtige katte eller killingefoder.
I 5.-6. uge begynder hun at lægge sig ud. Hvor meget afhænger af race, arvelige faktorer og kuldets størrelse.
I 7.-8. uge er du ikke i tvivl om graviditeten, og mange hunkatte har for vane at indtage de mest besynderlige stillinger og viser stolt deres mave frem.

Tiden er nu inde til, at du skal gøre en fødekasse klar og arrangere et dejligt og roligt fødested, hvor der er plads til jer begge. En rigtig god idé er at sætte sig med den gravide på det udvalgte sted og hygge sig nogle minutter hver dag, så hun bliver tryg og glad ved stedet. På den måde kan du forhindre, at hun selv finder et passende sted, som garanteret ikke matcher med dine forventninger om et egnet sted til en fødsel.

Det kan anbefales at investere i en god kattebog, hvor du kan få mange gode råd om drægtighed, fødsel og killingernes pleje. Du kan evt. låne én på biblioteket. Ligeledes er det en god idé at lave en aftale med hun- og/eller hankattens opdrætter om "hotline-hjælp" under hele forløbet fra drægtighed, til killingerne flytter hjemmefra. De er som regel meget villige til at øse ud af deres erfaring samt give råd og vejledning.

Fødslen

Fødslen indtræffer normalt 62-67 dage efter parringen. Nogle retningslinier på, hvornår fødslen kan forventes, kan være, at killingerne "falder på plads" – rygsøjlen på hunkatten bliver meget tydelig, og der bliver ligesom en fordybning foran hofterne. Hun forventer nu, at du sidder hos hende, og man ser ofte, at hun henter én igen, hvis man går fra hende. Hendes temperatur falder. Mange hunner holder op med at spise/drikke, når veerne er i gang. Skedeåbningen bliver slimet.

Nu sørger du for at have en digitalvægt, kuglepen/skriveblok inden for rækkevidde, så du kan notere fødselstidspunkt og vægt på killingerne. Derudover skal du have masser af rene klude – evt. éngangsvaskeklude, en plastikpose til affald og evt. en ren saks og bomuldstråd. Hav også en telefon i nærheden med nummeret til dyrlægen og dine "hotline-hjælpere" skrevet ned. Husk at vaske hænder og skrubbe negle inden fødslen. Og vil du forevige seancen, så sørg også for at have film i fotografiapparatet!

Når presseveerne sætter ind, ses sammentrækningerne tydeligt. Hunkatten ser koncentreret ud, ofte med let åben mund, tungen ude og stødende åndedræt.
Når presseveerne rykker helt ned i bagbenene, er killingen på vej ud, og hunkatten vil slikke sig gentagne gange, både for at holde fødselsåbningen ren, men også for at blødgøre området.
Først ses en boble af fosterhinde og væske. Den kan godt vise sig og forsvinde flere gange - der er ingen grund til panik. Så går vandet, og inden længe skimtes den første killing i fødselsåbningen, det kan være hovedet, et bagben eller endda halen, det er der intet usædvanligt i.

Endelig bliver killingen presset helt ud, og moderen går straks i gang med at slikke den. Her skal du blot forholde dig afventende, selv om det kan føles svært.
De fleste gange har moderen bidt navlestrengen over og slikket killingen ren, inden efterbyrden kommer, som de fleste mødre fortærer, mens andre lader den ligge. I dette tilfælde skal du fjerne den.

Killingen vil selv finde frem til et bryst og begynde at sutte. Når den næste killing er på vej, er moderen så koncentreret, at du kan benytte lejligheden til at veje og evt. kønsbestemme den første killing. Det kan være meget svært for nybegyndere at kønsbestemme, men en rettesnor er, at hos hunner er kønsdelene små, og der er kort afstand mellem hullerne. På hanner er afstanden længere, og kønsdelene er større. Man siger, at hvis man lægger killingen på ryggen i sin hånd og løfter halen, så vil kønsdelene på en hun ligne et spørgsmålstegn, medens de på en han vil ligne et udråbstegn.

I pauserne mellem fødslerne kan du med fordel tilbyde hunkatten en opstrammer på "sengekanten", som består af ½ dl fløde, 1 æggeblomme og lidt druesukker. Den bliver garanteret modtaget med taknemmelighed.

Ovenstående beskriver en helt normal fødsel, hvor moderen klarer det hele uden indblanding fra din side. Sådan foregår de fleste fødsler heldigvis, men ind imellem går det ikke helt efter bogen.

Hvis moderen ikke begynder at slikke killingen lige efter fødslen, men nærmest ser passivt til, må du hjælpe hende og sørge for at fosterhinden bliver brudt, så killingen kan trække vejret. Tag en ren klud (en éngangsvaskeklud er ideel) og tør killingens ansigt. Er moderen stadig passiv, og efterbyrden også er født, nulrer du forsigtigt navlestrengen og nipper den over med neglene ca. 1½ cm fra navlen, (eller binder en bomuldstråd stramt om og klipper på udvendig side). Derefter tager du endnu en ren klud og agerer kattetunge ved at tørre og massere killingen. Så vejer og kønsbestemmer du den og lægger den ned til moderen. En god idé er at gnide lidt smør ned langs ryggen på killingen, som moderen så vil slikke af. Sandsynligvis er moderen nu kommet sig over ubehagelighederne ved selve forløsningen, og den diende killing vil aktivere nye veer, og snart vil næste killing være på vej.

Hvis du mener, noget ikke er, som det skal være under fødslen, så udnyt din "hotline-hjælp" til de erfarne opdrættere, eller ring til dyrlægen.

Når moderen lægger sig afslappet i halvmåne-stilling med diende killinger, er fødslen højst sandsynlig overstået. Hun fortjener nu lidt ro, men naturligvis også opmærksom overvågning i de næste timer.

Killingerne

Nu kommer der en skøn tid, hvor du kan glæde dig over moderkattens omsorg for sine killinger, og de vil inden for den næste uges tid næsten fordoble deres fødselsvægt. Det er en god idé at kontrolveje dem hver dag de første uger, for tager de jævnt på, og er der ro i kassen, er det dit bedste bevis på, at alt er i orden. Det kan dog i nogle tilfælde blive nødvendigt at hjælpe moderen med at give killingerne mælkeerstatning. Brug igen din "hotline-hjælp" eller træk på dyrlægen for at få råd og vejledning.

Killinger bliver født både døve og blinde, og de kan ikke selv komme af med afføring. Derfor oplever du, at moderen ofte slikker dem bagi. Denne "massage" gør, at de kommer af med afføringen, som moderen i øvrigt fortærer.

Når killingerne er cirka en uge gamle får de øjne. Der kan godt være forskel i kuldet på, hvornår øjnene åbner sig, og det er ikke usædvanligt, at kun det ene øje åbner sig, og der så går en dag eller to før det andet øje åbnes.

Når de er omkring fire uger gamle, kan man så småt begynde at tilbyde dem fast føde.
Der findes i dag så mange udmærkede modermælkserstatninger på markedet, samt specielle killingeprodukter, som er så hensigtsmæssigt sammensat ud fra det vitamin- og mineralbehov killinger har. Køb det hos dyrlægen eller hos dyrehandleren – de kommer gerne med gode råd.

Når killingerne er begyndt selv at spise, er tiden inde til at sætte en lille kattebakke ind til dem. Fyld grus, der ikke klumper, da killinger har for "vane" at smage på gruset. Og klumpende grus er ikke godt i en lille killingemave. Nu er det også tid til at give dem den obligatoriske ormekur.

Drægtigheden

Drægtigheden hos kat varer normalt 63-66 dage, men kan variere helt fra 52 til 71 dage. Ægløsningen foregår ca. 24 timer efter parringen, og befrugtningen af ægget finder sted ca. 10-18 timer senere. Hvis hunkatten bliver parret med flere hankatte i samme løbetid, er der mulighed for, at æggene bliver befrugtet med sædceller fra forskellige hankatte. Med andre ord kan der godt være forskellige fædre til killinger i samme kuld. Det kaldes "super fecundatio".

1. uge:

Æggene passerer igennem æggelederne i løbet af 2-4 dage og kommer ind i livmoderen 4-5 dage efter parringen. Som regel fordeler fosteranlæggene sig ligeligt i begge livmoderhorn uanset hvor mange æg, der er løsnet fra hver æggestok. Fosteranlæggene, også kaldet embryoner, er på dette tidspunkt en samling celler. De vil fortsat dele sig.

2. uge:

Sammenvoksningen af fosteranlægget med livmoderen sker ca. 10 dage efter parringen.
Fosteranlægget vokser, men kan endnu ikke ses med det blotte øje, og livmoderen er ikke forstørret.
Synlige ydre tegn på en drægtighed er der normalt ikke før helt hen i 6-7 uge.

3. uge:

På dette tidspunkt begynder fosteranlægget at forandre sig fra at have været en samling celler til en struktur hvor man kan udpege de områder der senere bliver til lemmer, hjerte, øjne o.s.v.
For eksempel kan forskere på 18. dagen udpege det område, der senere bliver til forben. Dagen efter er bagbens udvæksten synlig.

På 21. dagen kan dannelsen af øregange, øjenanlæg og små hulrum, der senere skal blive til adskillelse af tæerne, skelnes. Nogle hunkatte , især førstegangsfødende ,vil få forstørrede og lyserøde dievorter, men det er ikke noget sikkert bevis for drægtighed.

Ved anvendelse af ultralydsscanning kan man på 12-14. dagen skelne de enkelte fosterhinder. Før den tid har det kun været muligt at konstatere en forstørret livmoder, som ikke kan bruges som bevis på drægtighed.

Bestemmelse af antal fostre kan godt være korrekt på det tidspunkt undersøgelsen udføres, uden at det stemmer overens med det reelt antal fødte killinger. Det skyldes, at der i den følgende periode kan ske fosterdød med resorption af de pågældende fostre.

Jo tidligere en undersøgelse finder sted, desto større må forskellen på det diagnosticerede antal fostre og det fødte antal killingen forventes at være.

4.uge:

I løbet af denne uge kommer fosteranlægget mere og mere til at minde om en killing. Man siger, at embryonet er blevet til et føtus, altså et rigtigt foster. Navlestrengen er fuldt udviklet og anlæg til tarmkanal er i fuld gang.

Udviklingen går idet hele taget stærkt i denne uge. Anlæg til følehår på læber, snude og over øjnene ses på dag 24. Øjenlåg og ører kan ses, tungen dannes og i slutningen af 4. uge kan hårsække på kroppen ses.

Hos ca. 10% af de drægtige hunkatte optræder der en tilsyneladende normal løbetid (østrus) fra dag 21.til dag 24. Hunkatten optræder fuldstændig som om, hun ikke var drægtig og lader sig villigt parre. Hun kan endog blive drægtig igen på dette tidspunkt. Det er en tilstand, som kaldes "super føtatio". Denne tilstand kan desuden ses hos enkelte katte omkring 6. drægtighedsuge.

5. uge:

Fosteret er nu fuldt anlagt, og i resten af drægtighedsperioden færdiggøres og udvikles anlæggene til det vi ser, når killingen fødes. I denne uge lukker ganen, så hvis en killing fødes med ganespalte, er fejlen sket før dette tidspunkt. Øjenlågene kan nu lukkes omkring øjet.

Drægtigheds-diagnostikken bliver i disse uger mere sikker. Fra dag 20 til dag 40 er der mulighed for at føle udvidelser på livmoderen som små bobler. Det er fosteret med fosterhinder, der endnu ligger hver for sig og derfor kan mærkes. Hvis katten er længere henne end dag 40 vil der ikke være nogen adskillelse, og man kan ikke skelne mellem en livmoder der er drægtig og en der en udspilet af andre grunde, for eksempel livmoderbetændelse.

Fra ca. 30.-dagen kan Doppler-ultralysundersøgelser afsløre drægtighed. Der kan ses en puls i navlestrengen og eventuelt også i fosterets hjerte.

6. uge:

På fosteret kan der nu ses følehår på snude, læber og over øjnene.

På dette tidspunkt vil en del hunkatte afsløre deres drægtighed ved, at deres mælkekirtler begynder at vokse. Der kan til tider også ses vægtforøgelse, men både forøget bugomfang og forøget vægt afhænger af antallet af fostre.

Drægtigheden kan nu også konstateres ved røntgenundersøgelse. Fra dag 39-40 kan der konstateres forbeningspunkter i fostrene, begyndende med fosterets kranier.

7. uge:

Fostret ligner nu meget en killing og har udviklet følehår på snude, læber og over øjnene. I slutningen af ugen begynder der at vokse fine hår ud over hele kroppen, næsen begynder at få farve og kløerne begynder at blive hårde.

Fosterhinderne fylder nu så meget, at man ikke længere ved at føle på katten kan mærke de bobler, som før var tydelige. Det er nu en ensartet fortykket livmoder, og en drægtig livmoder kan ikke skelnes fra enhver anden form for fortykkelse af livmoderen. Ultralydsscanning samt røntgenoptagelser er brugbare til at diagnosticere drægtighed og efterhånden også et sikkert bud på antallet af fostre og disses udviklingstrin.

Mange hunkatte vil nu være tydeligt tykkere end normalt. En del vil nedsætte aktiviteten og bruge mere tid på at hvile end før. Det er på tide at introducere kattens fødekasse eller fødested. Der er vigtigt, at katten er helt fortrolig med fødestedet et godt stykke tid før selve fødslen.

8. uge:

Fosteret er nu dækket af fine hår, kløerne er hvide og hårde, og der er begyndt at komme farveaftegninger.

Blødninger fra livmoderen kan forekomme i hele drægtigheds perioden, uden at dette er tegn på, at katten behøver at blive syg. Hvis katten begynder at bløde i så fremskeden drægtighed som 8.uge, er det en alvorlig tilstand. Den mest sandsynlige årsag er en begyndende løsning af moderkagen, som i de fleste tilfælde vil betyde, at fostrene fødes. Prognosen er dårlig for killingerne. Hvis de fødes før dag 54, kan de ikke overleve. Hvis fostrene er døde og ikke udstødes, er det nødvendigt at fjerne dem ved en operation.

Fodringen skal øges gradvis i de sidste 3 uger til ca. 25% over normalt. De er en god ide at give flere og mindre måltider i den sidste drægtigheds tid, især hvis katten er meget tyk. Livmoder med fostre optager så meget af pladsen i bughulen at der kun er plads til lidt foder ad gangen.

Foderet bør være killingefoder eller specialfoder til drægtige katte. Der skal ikke suppleres med mælk hverken nu eller senere. Der skal, som altid, være fri adgang til frisk vand. Mange katte tåler ikke mælk .Der er risiko for, at katten kan få diarre, og det er et meget uheldigt tidspunkt at skulle igennem flere dage med den form for lidelse.

　

9. uge:

Fosteret er færdigdannet og forøger nu sin vægt. Hunkatten vil forberede sig på fødslen. Hun vil ikke foretage sig meget andet end at spise og sove indtil fødslen går i gang. Når fødselstidspunktet nærmer sig, bliver hun rastløs og søger ofte ensomhed et roligt og varmt sted, som helst skulle være fødekassen.

Der sker en afslapning i området omkring skeden. Dievorterne bliver mere fremtrædende og selve mælkekirtlerne begynder at producere modermælk. Der bør ikke umiddelbart op til fødslen foretages ændringer med henblik hunkattens opholdssted. Det kan medføre forhaling af fødselsstarten.

Alle former for stress bør undgås

Den periode, hvor fostrene indretter sig på fødsel, kaldes opblokningsperioden. Den forekommer umiddelbart før selve fødslen. Katten bliver urolig, skifter hele tiden stilling, klager sig eventuelt, og enkelte kan finde på at kaste op. Der er endnu ikke synlige veer, men sammentrækninger af livmoderen, de såkaldte opblokningsveer. Opblokningsperioden må ikke vare mere end et døgn, så skal fødslen være i gang.

Hunkatten kan i denne fase blive sur og aggressiv og bør have fred og ro.