Hold/undervisning / Undervisning

Undervisning

The Flying Horses er en horsemanship rideskole beliggende lidt udenfor Holbæk, vores holdning til hestene er en smule anderledes. Ved undervisning hos os, går vi meget op i den anatomiske lære, sygdomme, foder, hestens historie, signaler og vores placering i forhold til hesten. Vi leger mere med hestene for at vores heste skal føle at det er sjovt og at de på lige fod med os vil glæde sig til at børnene kommer.

Der er ved ophold hos os aldrig et barn der skal gå alene! Vi er altid ifølge med en voksen underviser.

 

Ved undervisning hos TFH får du mange værktøjer, du lærer at ride på hestens præmisser, vi lærer at læse hesten, se hvilket humør den er i og om vi overhovedet skal sætte os op på ryggen af den, den dag.

Man skal selv strigle og sadle hesten op, samt sadle af, strigle og sætte hesten på fold. Ved den normale omgang af hesten har vi erfaret at børnene danner et bedre bånd og virkelig lærer at forstå hestens signaler, når den fx skraber med forbenet, hvad betyder det så for den enkelte hest.

Hos os er det meget vigtigt at man har et samarbejde med hesten, hestene er levende væsener og skal høres og ses på samme måde som os mennesker.

Det er ikke tvunget at bare fordi man har valgt at man vil gå til ridning, skal man ride hver gang.

Vi kører også i hestevogn og lærer en masse fra jorden - HMS.

Den første måned er prisen 800 kr. Efterfølgende er prisen 600 kr. pr. måned.

Der er max. 2 personer på et ridehold og 3 personer på et børnehold.

 

Ca. en gang om måneden samles alle undervisnings pigerne, det er typisk en søndag, vi starter kl. 10 og slutter kl. 14. På denne dag starter vi med at være fælles om at ordne fælles arealerne, fx feje spindelvæv ned i stalden, feje foderrum, fjerne hestepære på folden osv. når vi har fået styr på det, tager vi hestene ind og hygger om dem, vi finder ud af i fællesskab hvad vi har lyst til fx. en dejlig gåtur.

Prisen er gratis, da denne dag er lavet for at vi på gården har et skønt sammenhold på tværs af holdene.

 

Vi har et årligt stævne, hvor vi konkurrerer i alt det vi lærer hos TFH. Der er konkurrencer for alle og det er ikke et krav at man skal deltage. Dagen er meget nede på jorden og går i børnenes tempo! Vi er ikke til stress og derfor sætter vi en meget løs tidsplan, så der er plads til afvigelser.

 

2 gange om året tager vi på tur eller får en gæsteunderviser hjem på gården.

Senest var vi en tur ude og se på verdens største heste race, dem der havde lyst fik en træktur, vi striglede og fik en hulens masse viden omkring de store dyr.

Prisen for dette arrangement er ikke fast og vil blive sendt ud sammen med invitationen.

 

 

 

 

Lyder dette som noget for dit barn

Ønsker I at høre mere så kontakt os gerne på

Mail: theflyinghorsesDK@gmail.com

Tlf. 22 26 33 86

Freja M.F. Skallerup | Sandby 28, 4520 Svinninge - Danmark | Tlf.: 22263386 | theflyinghorsesdk@gmail.com