I enhver rigtig heste elskers stald står der også en stor ridehest - så det gør der også i min!
Lady så jeg første gang i en salgs annonce på nettet, jeg søgte en ridehest på omkring 165 cm. Jeg var fast besluttet på at jeg ikke ville have en rå hest, jeg har altid gjort arbejdet selv og ønskede mig egntlig bare at kunne sætte mig op og ride.
Men det var ikke skæbnen, for denne hoppe, så fantastisk ud på videoen og så tænkte jeg at jeg godt liiige kunne kigge forbi, da hun kun stod 3 km fra hvor jeg bor (man kan jo godt kigge uden at købe) og så er hun jo også en kæmpe på 174 cm.
I en stald med 6 heste, spottede jeg med det samme Lady, store øjne kæmpe ører og en utrolig flot krop!
1.2.3. jeg var forelsket.... ØV Freja altså, du havde jo lovet dig selv! Der måtte da være noget dårligt ved denne hoppe. 8 år totalt rå, det kunne da ikke passe.
Jeg så hende 2 gange og så vupti stod hun hjemme i min stald.
Jeg købte lady, i september 2017. Egentligt ville jeg ikke have ridehest igen. Meen, efter 4 måneders snak om hvor meget jeg savnede at ride, satte min mor bestemt computeren foran næsen på mig og sagde, "Så finder du en ridehest, gerne hurtigt!" og ja, så fandt jeg Lady. Jeg syntes ikke jeg havde tiden til en tilridning og da slet ikke til en fuldstændig rå hoppe på 8 år, der altid havde gået sammen med sin mor og aldrig blevet rørt af et menneske. Men altså, det var nu alligevel en god beslutning! Det tog mig lang til at blive Ladys bedste ven, men derefter tog det 10 dage og så havde jeg en skide god ridehest.
Lady er staldens pædagog. Hun tager pænt imod de nye, mens hun sørger for at der er ro og orden. Hun elsker en god galop tur ud over folden.
Lady er altid frisk på nye udfordringer, hun går ganske udmærket dressur og har bestemt potentiale til at komme rigtig langt! Vinteren 2020 skal hun tilkøres.
Denne sorte dame, har jeg gjort mig mange tanker omkring. Jeg ville egentlig rigtig gerne prøve at opkøbe "problem" heste, ride dem op og gøre sikre og så sælge igen. Så det var tanken at Lady skulle sælges. Jeg er kommet frem til at jeg må prøve mit projekt af på en anden hest, for Lady betyder alt for meget for min kæreste, Frederik og også for mig.
Hun er et rigtig blikfang! De to hvide bagsokker og den fine stjerne.
På kun 3 måneder, fik jeg bygget Ladys tillid til mennesker op. At gå fra ikke at ville have lagt grime på, renset hove og det var utrolig farligt med dækkener. Har jeg nu en hest der selv lægger hovedet ned når grimen skal af og på, selv løfter hov ved kommandoen ''fus'' og en hest der kommer løbende når hun ser mig på folden.
Født: 2009
Højde: 174 cm.
Race: Oldenborg