I 2016 stjal denne lille skønhed mit hjerte.
På en tur til Herning hingstekåring, så jeg ham om fredagen og købte ham selv samme dag. Han kom med hjem om lørdagen. Den lille uldtot stjal virkelig mit hjerte!
Min første hest, jeg betalte for mine helt egne surt tjente penge! Hesten der startede The Flying Horses og ham der med sikkerhed altid står ved min side når jeg fløjter. Selv om han ligner et æsel og sågar også en Shetlands pony, så gør han det ganske fint med sine 74 cm og enorme hårpragt.
Wish blev i foråret 2019 kastrereret. Jeg syntes at han var for lille og ikke opfyldte kravene for avlsmålet. Udover det, fik han en lille smule hingstet adfærd, han øffede af damerne, den holder ikke når lille manden så tit er med ude på besøg. Så juvelerne røg og nu har jeg en glad lille fyr der både kan gå sammen med sine damer, og sammen med Ballistic. Wish har deltaget i utallige arrangementer, han klarer det ganske fint for vogn. Han er for nyligt begyndt at gå tospand med Je'taime. Wish har blandt andet vundet titlen som årets vallak på Gørlev hest-og kræmmermarked
Wish er og bliver en ener. Han er helt fantastisk til alt, han kan alt og han gør alt hvad jeg beder ham om. Han er bare min engel.
Wish er fantastisk med børn! Han er dejlig rolig og sætter tempoet, lytter til barnet. Hvis han bliver sluppet, løber han ikke, men fortsætter lige i måsen på barnet. Han skal IKKE gå glip af en godbid ;)
Wish er buckskin med farveskiftergen. Han er lys om vinteren og mørk om sommeren