Brana stod i vinteren 2018 opstaldet her på gården, sammen med sin bror. Brana var til salg, men jeg skulle bestemt ikke have flere heste! Branas gamle ejer lånte minierne med hjem, hvor de skulle græsse sammen med Brana. Vi samlede lort ugentligt, her fik Brana charmet sig godt og grundigt ind på min mor (ja også hos mig) Vi snakkede lidt frem og tilbage, min mors argument for at vi skulle købe Brana var at så kunne jeg jo have handicap ridning, som jeg havde drømt om. Top, den var jeg med på! Vi har nu en sten sikker, smadder sød, utrolig godmodig hest! Hold op hvor er hun skøn!
Brana går handicap ridning 2 gange ugentligt. Jeg selv nyder at kunne bruge Brana til privat undervisning.
Branas humør er meget afhængig af den der håndterer hende. Når parten eller jeg rider, kan hun godt lave ballade. Men når handicap pigerne rider, vil hun IKKE gøre noget forkert! Brana købte vi egentlig til min mor. Jeg kan afsløre at på det år vi har haft Brana har min mor siddet på ryggen af hende, 4 gange. Ridning er ikke min mors kop te. Brana er som Brana er. Hende er vi bestemt ikke gået galt i byen med! Det er ligefør jeg vil udbringe en skål for Brana!
