Her tilbyder vi nogle dejlige timer i stalden, vi kan ikke tilbyde ridning men en masse viden omkring heste, anatomi, omgang af heste, horsemanship og om sommeren vil vi tage en tur ud i det blå, i hestevogn. Vi tager en sjælden gang en tur på vores fantastiske islænder Brana.
Børnene skal lære alt fra at hente hestene på folden, vaske ben (mudder er helt okay) gåture og al slags arbejde fra jorden, vi skal ordne stalden, lave foder klar til hestene osv. Jeg syntes ikke kun, at det at have hest, er at ride, det er lige så meget det at børnene kan trives med hestene og kan læse deres signaler.
Så kære forældre, lad jeres børn lære at læse hestene først, herefter er de klar til at starte på rideskole og kan begynde at ride.
Vi har 8 uimodståelige miniatureheste, der altid er friske på en dejlig gåtur, kys og kram.Vi har heste til enhver personlighed. Så hold jer ikke tilbage.
Til en pris af 400 kr/pr. Mdr. Ved tilmelding betales den første måned.
Jeg har ingen form for pædagogisk uddannelse, men jeg har stor passion for både dyr og børn. Jeg ved hvor meget mine heste nyder omgang med børn – det vil jeg meget gerne kunne glæde børnene med. Hvis dit barn er nervøs omkring større heste, hjælper miniature hestene hurtig på det.
Vi forventer at børnene er klædt i fodtøj og overtøj, efter vejret.
Der vil være mulighed for dem der har lyst, at deltage i konkurrencer med hestene.
Vi vil lave nogle små opvisninger, som vil blive vist for forældre og andet godtfolk.