Frimureri, oversat fra det engelske ”freemasonry”, er siden 1700-tallet udøvet af frimurere. De omrejsende bygmestre, der i middelalderen opførte de store katedraler i Europa, kaldtes "frie murere", fordi de ikke havde pligt til at lade sig organisere i byernes almindelige håndværkerlav.
Med menneskets personlighed som genstand dyrker man i frimureriet oplysningstidens tanker i abstrakt, rituel form i symbolsk fortsættelse af traditionen for at tillægge højtudviklet bygningskunst åndelige værdier, som var blevet skabt af middelalderens murer- og stenhuggerlav. Ritualerne holdes hemmelige, men frimureriets eksistens og organisation er ikke hemmelig. Frimurerne kalder sig indbyrdes for brødre.
Frimureriet opstod som et hemmeligt samfund i slutningen af 1600-tallet. Det påstås ofte, at frimureriet blev skabt i Skotland i det tidlige 1300-tal af tempelriddere, der undgik arrestation. Disse påstande er formentlig et forsøg på at give frimurerinstitutionen en formel status og historisk forankring. Roslyn Chapel var hjertet i det skotske frimureri. Men der imidlertid ingen historiske beviser, som definitivt kobler middelalderens tempelridderorden til frimurerbevægelsen.
De danske frimurere bygger elementer af deres ritualer på de principper og værdier, Tempelridderne grundlagde i deres Orden. Dette er dog specielt for de skandinaviske frimurere, og der er som sådan ikke nogen direkte sammenhæng.