T

Norge 2012

        
Her beskrives forløbet samt selve turen som Team-nord afviklede i samarbejde med institutionen Casablance fra Holstebro. Husk at tjekke billederne fra topforsøget i bunden af siden!
 
Januar - En bold bliver kastet op i luften fra mig....skal vi ikke tage til Norge med Casablanca...og grebet af Michael. Ideen blev skabt i samarbejde imellem Team-nord og den daglige leder Michael Jørgensen fra Casablanca. En hurtig brainstorm og et tentativt program blev nedskrevet over en kop kaffe.
 
Januar - ideen blev hurtigt godkend blandt personalet, og der blev givet GO på projektet.
 
Februar -  her blev tidsplanen fremlagt og økonomien faldt på plads.
 
April - Bestilling af grej i www.klatregrej.nu samt camping reservation og bestillng af færgebilletter.
 
Juni - logistik møde, hvor de sidste ting faldt på plads. Derudover blev der fremstillet kort samt kørselsvejledning.
 
Juni - uge 28
Torsdag aften.
Afgang fra Casablanca med fuldt pakket bil samt minibus med trailer. i bondetoget var vi 4 voksne og 5 unge. Overnatning i bilerne nær Evje.
Fredag 
Klippeklatring samt rappelling ved Evje. Her blev der givet instruks i klatring samt gennemgang af relevant udstyr - derudover prøvede de unge rappelling fra 45 m, hvilket skulle overvindes af de fleste - men alle kom godt ned.
Om eftermiddagen stod den på riverrafting fra Troll aktiv efter vi havde etableret lejr på den lokale camping plads. River rafting er altid en vinder, og den eneste aktivitet Team-nord køber sig ud af.
Lørdag 
Her var der afgang mod Hemsedal, hvor der blev slået lejr på højfjeldet imens Via Ferrataen blev, med lidt besvær, lokaliseret. Med det ny indkøbte udstyr til Via Ferrata startede ruten med en fin og ikke for svær opstigning. Banen skulle være den første af sin slags i Norge, og er tydeligvis under udbygning....så den bliver længere og sværere. Varigheden med op- og nedstigning samt klargøring var cirka 3 timer. Måske lyder som lagt at køre for så lidt, men det ligger meget praktisk på vejen til Jotunheimen, som var vores næste mål.
Søndag
Ankomst til Jotunheimen - lejrslagning samt vandretur på fjeldet for at "akklimatisere" bl.a. fordi de havde største snemængde i 30 år - god dansk vinter.
Mandag
Gletsjervandring på Bøverbræen´s sommeris. Lang tur op til bræen, men når man står på bræen, med institutionens nyindkøbte udstyr, var det hele turen værd. Bræen er en fantastisk oplevelser, og det kan kun gippe i maven, når man springer over gletsjerspalterne!!!! Herefter flyttede vi lejr igen, og foretog lejrslagning ved Galgesand, hvor topforsøget skulle afvikles tirsdag pga vejret.
Tirsdag
Topforsøg med en del af gruppen. Vi vandrede over Styggebræen i selvetableret tovhold, til undren for de mange turister, der blev slæbt på bjerget. Desværre havde vi ikke fornøjelsen af udsigten, da Galhøpiggen var dækket af skyer. Endnu ærgerligere var det, at skyerne lettede, da vi 7 timer senere var nede ved Juvreshytte igen ... men turen til toppen var en fantastisk tur, og en flot oplevelse for drengene og et godt punktum for turen.
Onsdag
Bufferdag, der blev brugt til stille og rolig kørsel mod camping ved Evje.
Torsdag
Evaluering samt ulevering af diplomer samt smykker - Afgang fra Kristianssand, hvor det lykkeds os, at nå en tidligere færge.
     
 
Alt i alt en lærerig og fed tur, der har givet drengene nogle gode oplevelser, som de forhåbentlig kan bruge fremover.
 
Og hvad tager jeg så med mig fra turen - Natur Norge selvfølgelig, men også at tidsplanen som vi lavede,  i det store hele holdte og vi nåede rigtig meget på relativ få dage, på trods af mange ubekendte faktorer samt dårligt vejr.
Anker Buchholtz | CVR: 33682298 | Bellisvej 10 Vorgod-Barde, 6920 Videbæk  | Tlf.: 27285801 | anker.buchholtz@gmail.com