Holdene / Minipiger / Holdbeskrivelse

Holdbeskrivelse

Alder
Pigerne skal være født i årgang 2007, 2006 eller 2005
 
 
Træningstider
• Mandage: 16:00-17:30 i Antvorskovhallens A-hal (Rytme – kun Mini 3)
• Tirsdage: 17:30-20:00 i Antvorskovhallens B-hal (Spring)
• Torsdage: 17:45-20:00 i hallen på Sorø Gymnastikefterskole (Rytme - kun Mini 1 og Mini 2)
• Fredage: 17:00-19:30 i springcenteret på Sorø Gymnastikefterskole (Spring)
 
Sæsonstart: Tirsdag d. 22. august 2017
 
Som supplement til de faste ugentlige træninger forventes det, at den enkelte gymnast ser hjemmetræning som en obligatorisk del af sin egen udvikling. Sæsonen vil ligeledes byde på flere træningsweekender. Vi håber, at gymnasten er klar på udfordring, sammenhold, fælleskab og en masse gymnastik!
 
Holdinddeling og konkurrencer
I sæson 2017/2018 vil minipigetruppen bestå af tre hold. To af holdene (Mini 1 og Mini 2) deltager i GymDanmarks konkurrencer. Det 3. minipigehold deltager i uofficielle konkurrencer. De tre minipigehold sættes udelukkende af trænerteamet. Uge 34 og 35 vil i denne sæson fungere som ”prøvetræninger” hvor gymnastens kunnen og udviklingspotentiale vurderes. Herefter begynder holddelingsprocesserne (se også ’Krav’ nedenfor). Yderligere informationer om holddeling følger i et særskilt skriv ved sæsonstart.
 
Krav
Da minipigetruppen er et udtaget elitehold, stilles der krav til pigernes gymnastiske kunnen på alle tre minihold. Det vil derfor altid være trænerteamets vurdering, hvorvidt den enkelte gymnast lever op til det tilstræbte niveau for truppen. Det er ligeledes et krav, at den enkelte gymnast er positivt indstillet, udviser gensidig respekt samt et stort engagement i både sin egen og sine medgymnasters træning og udvikling.
 
Træningen
Vores mål er at dygtiggøre minipigetruppens evner – både gymnastisk og socialt. I fællesskab med gymnasten, vil vi forsøge at arbejde struktureret frem mod konkurrencerne med fokus på god teknik og stil og sværhed. To gange om ugen er der springtræning, hvor der bliver gået i dybden med de små detaljer – altså grundteknik og basisspring - så vi skaber de bedste betingelser for gymnastens videre læring af større sammensatte spring. Disse spring bliver der selvfølgelig også fokuseret på, når vi kommer tættere på konkurrencerne. En gang om ugen vil der være decideret rytmetræning, hvor vi som hovedpunkt koncentrerer os om konkurrenceserien. Konkurrenceserien udføres til musik og er opbygget af en række bevægelser, momenter og opstillinger, der sættes sammen til et færdigt produkt.
 
Det er vigtigt for os, at gymnasterne er motiverede til hver træning, da vi i trænerteamet ligeså selv sætter en dyd i, at møde velforberedte og dedikerede op. Udover den disciplinerede træning, er der selvfølgelig også tid til kammeratskab, sjove lege, hygge og sociale arrangementer, da vi ser trivsel som en af de vigtigste forudsætninger for læring og udvikling.

Konkurrencer

Mini 1 & Mini 2
 
Kvalifikation
- Dato:
13.-14. januar 2018
- Sted: Roskilde

1. runde
- Dato:
7.-8. april 2018
- Sted: Sæby

2. runde
- Dato:
12.-13. maj 2018
- Sted: Farum
 
Mini 3
 
Sjællandscup
- Dato: 26.-27. november
- Sted: Helsinge
Christoffer Færch