FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Riwal Platform henter Patrick Clausen

25-09-2015
 
Hos Riwal Platform Cycling Team er sportsdirektør godt i gang med at forstærke sit mandskab frem mod sæsonen 2016, og i den forbindelse er det lykkedes at hente Patrick Clausen hos TREFOR – Blue Water, hvor han har kørt de seneste to sæsoner.
 
”For mig er skiftet til Riwal Platform det bedste valg, jeg kan foretage mig i forhold til min videre udvikling,” siger 25-årige Patrick Clausen, der tidligere i karrieren har kørt for blandt andet Team Cult og Glud&Marstrand.
 
”Riwal Platform har et stærkt hold, en super organisation og et internationalt løbsprogram, der passer mig glimrende. Og så ser jeg virkelig frem til at skulle samarbejde med sportsdirektør Michael Blaudzun.”
 
Og de høje forventninger til dette samarbejde er gensidige.
 
”For mig er Patrick Clausen en af de absolut mest spændende ryttere i Danmark,” siger Michael Blaudzun, ”Alle ved hvor hurtig han er i afslutningerne, men jeg synes, han er andet og langt mere end en sprinter. Han er meget alsidig.”
 
Torsdag forlængede Riwal Platform med Jonas Aaen og Blaudzun forventer at have alle navne til den kommende sæson på plads inden for en overskuelig fremtid.

Kategori: Cykelnyt