FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Udmærket weekend for Riwal Platform

06-09-2015
 
Riwal Platforms ryttere deltog hen over weekenden i løb i både Danmark og Sverige, og det samlede udbytte var helt klart tilfredsstillende.

Bedst gik det for 19-årige Casper Pedersen, der i lørdagens linieløb arrangeret af Lyngby CC viste aldeles strålende kørsel.

Med 40 kilometer til mål stak han alene og selv om han undervejs mod stregen fik kortvarigt følgeskab af Emil Dam Sørensen fra Team Soingneur og ABC’s Joakim Bukdal, blev det til et imponerende soloridt med et halvt minuts forspring ned til de to førnævnte og 45 sekunder til feltet, so talte stærke navne fra såvel Team ColoQuick og Team Almeborg-Bornholm.

Søndag blev det til en plads lige uden for podiet, da Martin Grøn blev nummer fire i Roskilde CR’s linjeløb.

I svenske Skara var Rasmus Mygind tæt på sejren, da han sluttede 180 kilometer løbet Tre-Berg The Race på andenpladsen efter at have deltaget i et vellykket tremands udbrud.

I spurten var den tidligere svenske mester i såvel mountainbike som enkeltstart Alexander Wetterhall fra den arrangerende klub i Skara dog for stærk for Mygind, som henviste amerikaneren Barry Miller fra Team Blitz til tredjepladsen.

Jonas Aaen kom ind med tredje gruppe og blev nummer otte halvandet minut efter Mygind, mens både Nikola Aistrup og Morten Øllegaard som henholdsvis nummer 16 og 19 også var at finde i top 20.

Lørdag var Øllegaard bedste Riwal Platform rytter på en 4. plads i gadeløbet rundt om det smukke domkirke i Skara.

Kategori: Cykelnyt