”Det var hårdt – især fordi tempoet var så hurtigt hele dagen.”
19 årige Casper Pedersen lå længe med i det udbrud, der prægede tirsdagens 1. etape af Post Danmark Rundt, og på spørgsmålet om, hvorvidt han troede, udbruddet ville holde hjem, sagde Riwal Platform rytteren til DR.
”Når man sider derude, håber man naturligvis altid. For hvis man ikke selv tror på det, kan man jo heller ikke forvente, at andre gør det.”
Casper Pedersen nåede ikke med feltet hjem, og dermed gik drømmene om en af løbets trøjer heller ikke i opfyldelse.
”Jeg gik efter ungdomstrøjen eller bakketrøjen, men der var ikke flere kræfter til sidst,” sagde Casper Pedersen.