FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Sejr til Casper Folsach i Ringsted

26-04-2015
Casper Folsach tog årets første sejr til Riwal Platform Cycling Team, da han i dag vandt i Ringsted, hvor Morten Øllegaard også kom på podiet.
 
Casper Folsach fortæller, at han var meget skuffet over sin egen indsats ved GP Herning, og at han følte, at han havde svigtet selv og sine holdkammerater i går. Derfor var han indstillet på, at der skulle tages revanche i dag – og det gjorde han så.
 
Om taktikken ved løbet fortæller en glad Casper Folsach: ”Vi var 6 Riwal Platform ryttere til start, og vi stillede os forrest, da løbet startede. Derefter kørte jeg, og de andre bakkede af, så jeg kom til at køre solo hele løbet. Det var dejligt med en sejr, og på den måde kunne jeg betale lidt tilbage til holdet”.
 
Det blev i det hele taget et flot løb af Riwal Platform, med Nikola Aistrup og Nikola Aistrup blev 5 og 6.
5 af de seks startende Riwal Platform ryttere kørte alle i Top 14, så det blev et rigtigt flot løb af holdet.
 
Emil Bækhøj og Martin Grøn stillede til start ved løbet i Skive, der mindede lidt om klubmesterskaber for Team coloQuick, der var det eneste Continental Team, der stillede til start med fuldt mandskab. Derfor var det også naturligt, at Team coloQuick styrede løbet og satte tempoet ude i sidevinden. Alligevel sad Emil Bækhøj med næsten hele vejen, og det blev til en særdeles tilfredsstillende 4. plads.
 
Emil Bækhøj udtrykker det således: ”Jeg skal være tilfreds med en 4. plads, når de andre hele tiden har friske folk til at rykke afsted. Men alligevel lidt ærgerligt, da jeg faktisk følte mig som en af de absolut stærkeste i feltet”.

Kategori: Cykelnyt