FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Casper Folsach styrtede på prologen

23-03-2015
Tour de Normandie startede i dag med en 3,6 km kort prolog. På forhånd havde man hos Riwal Platform Cycling Team håbet på, at Casper Folsach måske kunne køre godt resultat hjem allerede på prologen.
Casper Folsach var også topmotiveret og satsede hele butikken, men det medførte desværre et styrt i et sving, hvorefter håbet om en topplacering forsvandt.I stedet blev Rasmus Mygind bedste mand fra holdet med en placering som nr. 40 – men kun 14 sekunder efter etapevinderen, Tom Bohli, fra BMC Development.
 
Sportschef Christian Ranneries fortæller fra Frankrig: ”Vi kører primært Tour de Normandie for etaperesultater, men da hele feltet ligger samlet indenfor ca. 1 minut, så er der intet afgjort i klassementet. Der venter en hård uge forude med godt og vel 1.000 km fordelt på 6 etaper, så vi håber på at få vist flaget de kommende dage”.
 
Foto: Søren Friis, FotoLab

Kategori: Cykelnyt