Riwal Platform Cycling Team var optimistiske forud for deltagelsen i årets udgave af Ronde Van Zeeland Seaport, men løbet udviklede sig på helt uforudsigelig vis. Som ventet kom der et tidligt udbrud afsted, men med tre særdeles stærke ryttere idet der var tale om Terpstra, Keisse og Wisniowski. Med ca. 50 km. tilbage blev de tre forfulgt af en 15 mands gruppe, hvorefter hovedfeltet på ca. 50 mand kom. Her havde Riwal Platform kørt Nicolai Brøchner frem, så han kunne sidde perfekt i finalen.
Den plan blev imidlertid annulleret af kommissærerne, idet de valgte at tage hele hovedfeltet + de efterfølgende ryttere ud af løbet. Det betød at de sidste 50 km af løbet blev gennemført med kun 18 ryttere, men desværre uden deltagelse af ryttere fra Riwal Platform. Samme skæbne ramte en lang række andre hold. Løbet blev vundet af Iljo Keisse.
Næste opgave for Riwal Platform bliver Tour de Normandie, det starter med en kort prolog på mandag