Riwal Platform Cycling Team har haft stor succes i 2014, både på landevejene og med holdets erhvervsnetværk. Vi er derfor rigtig glade og stolte over, at PH Montage A/S har valgt at forlænge sit platinsponsorat for 2015.
Riwal Platform Cycling Teams direktør Steffen Kromann udtaler:
- Det er utroligt glædeligt at se så vigtige sponsorer bakke op om vores projekt i 2015. Det giver os mulighed for at udbygge og professionalisere både det sportslige og administrative samt styrke og udbygge netværket omkring holdet.
Spændende tur i sportsdirektørbilenKasper Kristiansen fik sig en på opleveren under første etape af cykelløbet Post Danmark Rundt. Som sponsor for cykelholdet er det nemlig muligt at få et sæde i en af sportsdirektørbilerne, der følger løbet og rytterne på nærmeste hold med reparation undervejs, hjulskift ved punkteringer, udlevering af vand og alt andet, rytterne kan få behov for undervejs på etaperne.
Det blev en oplevelse Kasper Kristiansen ikke glemmer lige med det samme:
- Jamen, det var vildt. Der var aktion med det samme, så det var helt vildt. Det var sjovt at se og høre alle kommentarerne i radioen. Der var gang i den, det har jeg aldrig prøvet i mit liv. Det var sjovt at se tæt på. Løbet var kun få kilometer gammelt, da det første styrt ramte feltet. Rytterne var tydeligt nervøse, fortalte Kasper Kristiansen, der selv er aktiv cykelmotionist.
Om PH Montage 
PH Montage er eksperter i effektiv betonelementmontage – og har mange års erfaring med store og komplicerede byggeopgaver.
Gennem årene har man udviklet sit eget succesrige koncept: Projektledere planlægger montagen ned til mindste detalje, inden montørerne går i gang på byggepladsen. Denne arbejdsmetode gør montagen meget effektiv. PH Montage løser problemer og forcerer forhindringer på forhånd – inden de når at forsinke byggeprocessen.
PH Montage har 50 montører arbejder på projekter i hele Danmark, Norge og Sverige, mens projektledere og administration har hjemme i Hvidbjerg ved Skive.