VORES HOLD igen med fremme. 2. plads i UCI-løbet i Skive

02-05-2014
Det var en helhjertet holdindsats, der banede vejen for et nyt topresultat.
 
Det begynder at se bedre ud for VORES HOLD, og i dag blev det til en 2. plads i Skivess UCI-løb i dag til Aex Rasmussen.
Det blev tyskeren Phil Bauhaus (Team Stölting), der endte med at snuppe sejren, da det danske UCI-løb i Skive - Rent Liv Løbet - i dag blev afviklet. Rytterne skulle på ruten tilbagelægge 190 kilometer, og Feltet.dk var til stede under hele løbet. Phil Bauhaus slog Riwal Cycling Teams Alex Rasmussen, og det var en lidt ærgerlig Alex der var i telefonen efter løbet.
 
Alex fortæller:
- Jeg valgte at satse de sidste ca. 500 meter, og tog spidsen, og med godt 200 meter til mål kommer der et mindre S-sving, hvor jeg lige tabte lidt af farten, og tyskeren kom forbi mig, og så var der ikke meter nok til at komme forbi igen.
 
Løbets udvikling
På hjemmesiden Feltet.dk kan man læse:
Da der var kørt 80 kilometer af løbet mente blandt andre CULT Energy Vital Water, at der skulle ske noget. De udnyttede, at rytterne kørte ind på et sidevindsstykke, og selvom vinden ikke var kraftig, så var det ikke noget problem at sprænge feltet.
 
- Her sad hele Riwal-holdet med, så det viser, at vi er ved at være oppe i gear. Vi satte et par ryttere frem for at være med til at holde farten. Jeg havde på dette tidspunkt meldt ud at jeg var klar til at køre spurten i dag, og da der var angreb mod slutningen, var der igen nogle af mine holdkammerater der lukkede hullerne, så vi kom hjem til en spurt, fortæller Alex Rasmussen.
 
Så alt i alt en god dag, selv om vi selvfølgelig gerne havde taget sejren, men så er der jo plads til forbedring.
 
Det er ikke i skrivende stund lykkes at få en kommentar fra sportsdirektør, Christian Ranneries.

Kategori: Cykelnyt