Torsdagens 3. etape var noget, der gavnede selvtilliden for vores hold Riwal Cycling Team.
Vi fik Jonas Aaen ind på en flot 5. plads. Et styrt i opløbet var medvirkende til, at Jonas ikke kunne komme helt frem, og vi ved selvfølgelig heller ikke, om han kunne havde gjort det, men nu fik han i hvert fald ikke chancen. Og som skrevet i går, så går det fremad dag for dag.
Også for Alex var der fremgang at spore. Løbet sluttede med 3 omgange på en 10 km. rundstrækning, og her kom Alex af sted med to andre ryttere. Desværre var der en af de andre, der tog fejl og spurtede en omgang for tidligt, og derved var der ikke mere hjælp at hente for Alex og hans følgesvend. Derfor kunne de heller ikke holde hjem, men så var det jo rigtig dejligt, at Jonas var klar til spurten.
Christian Ranneries siger:
- Det var en dejlig opløftende dag, holdet fungerede fint, og de øvrige var klar, når der var behov for at arbejde for Jonas og Alex.
- Nu håber vi meget på, at Jonas er klar til morgendagens etape. Etapen som kan kaldes kongeetapen, og vel nok den etape, der er afgørende for det samlede slutresultat. Det bliver en meget hård etape, så der skal virkelig arbejdes for sagen, men det betyder jo også, at en god præstation af Jonas, kan bringe ham pænt frem i klassementet, siger Christian Ranneries.
Jonas er på en 33. plads, men kun 23 sekunder efter den førende rytter, og kun 17 sekunder efter 3. pladsen, så der er rimelige muligheder.
De tre førende ryttere er:
1. MOSES Thomas, Rapha Condor JLT, 12h22'25''
2 KUNG Stefan, BMC Development Team, à 03''
3 MC LAY Daniel, Lotto - Belisol U23, à 06''