Det var med stor spænding at Riwal Cycling Team drog ud til startstedet her lørdag formiddag, og selv om det ikke blev til et topresultat i første hug, var det en tilfreds sportsdirektør Ranneries, der fortalte at et styrt i spurten spolerede chancen for Jonas Aaen.
Løbet var præget af en hel del vind, og derfor knækkede feltet også i mange stumper. Riwal teamet havde 4 mand med i den forreste del, som dog sad efter 4 mand i udbrud, men som senere blev hentet tilbage.
Den gruppe holdte hjem, og der blev lagt op til at køre spurten for Jonas Aaen, og med 1000 meter til mål så det godt ud, men så skete der et styrt med 700 meter tilbage, lige i den side vores ryttere sad, og så kom de slet ikke med i den absolutte slutfase.
Fire Styrt, men alle man kom igennem.
Der var ellers bange anelser ind imellem, for 4 mand måtte en tur i asfalten. Heldigvis ikke voldsommere end de kom tilbage til feltet igen, og alle kom igennem årets første UCI løb. "Det var dejligt at se alle komme igennem, og at alle har niveau til at være med på UCI niveau", udtaler Christian Ranneries, og fortsætter: Der var kampvilje at se, ikke mindst i de svære momenter i løbet.
Op igen og på cyklen for at jagte feltet igen, dejligt, selv om vi selvfølgelig helst så de ikke styrtede.
Ny chance i morgen.
Vi kender, i skrivende stund, ikke de præcise resultater for dagens løb, men holdet er nu på hotellet og er ved at gøre klar til morgendagens løb, Rabobank Dorpenomloop Rucphen.