Ny platinsponsor: TOGT

07-03-2014
Riwal Cycling Team kan præsentere endnu en sponsor; denne gang en ny platinsponsor i form af TOGT, der bl.a. arbejder med ejendomsudvikling og-administration i Odense og København.
 
Mogens Tveskov, der er adm. direktør i TOGT, glæder sig over aftalen med Riwal Cycling Team og ser frem til samarbejdet:
- Jeg har interesseret mig for cykelsporten i mange år, og derfor vil vi gerne bakke op om sporten og dette projekt. I forhold til området hvor vi arbejder, ser vi også sponsoratet som en god måde at støtte et lokalt initiativ og opnå mere eksponering bl.a. i Odense.
 
Han fortsætter:
- Aftalen med Riwal Cycling Team er også en mulighed for os i forhold til at skabe et større netværk via mødet med de andre sponsorer – og oveni få nogle gode cykeloplevelser sammen. Det glæder vi os til at opleve og eventuelt også dele med nogle af vores egne kunder.
 
TOGT er en 100% familieejet virksomhed, grundlagt i Odense i 1990. TOGT arbejder seriøst og målrettet med udlejning og udvikling af fast ejendom i København og Odense.
TOGT har næsten 25 års erfaring med køb og administration af både erhvervs- og boligejendomme. De seneste år har TOGT gennemgået en rivende udvikling og råder nu over cirka 600 lejemål. Udover egentlige lejemål opkøber TOGT ejendomme på projektstadiet, færdigudviklede projekter og større ejendomsenheder eller –porteføljer med både bolig- og erhvervsejendomme.

Kategori: Sponsornyt