FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Ny bronzesponsor: Comfort tours

28-02-2014
Busselskabet Comfort tours har indgået aftale med Riwal Cycling Team om et bronzesponsorat for sæsonen 2014.
 
Jesper Jensen, direktør i Comfort tours, fortæller om aftalen:
- For det første synes vi, at Riwal Cycling Team er et rigtig spændende projekt, som vi gerne vil bakke op omkring. Derudover får vi mulighed for at promovere vores virksomhed gennem sponsoratet, ligesom vi får adgang til det spændende sponsornetværk, der er bag holdet. Gennem netværket kan vi forhåbentlig skabe en masse erhvervskontakter – og alle er jo potentielle buskunder.
 
Han fortsætter:
- Dertil kan det siges, at vi er bekendt med cykelverdenen, da vi tidligere har samarbejdet med Riis Cycling eksempelvis omkring sponsorture til udlandet og i forbindelse med Post Danmark Rundt. Det kan jo være, at sådanne ture også bliver aktuelle for Riwal Cycling Team og sponsorerne i denne sæson.
 
Comfort Tours blev, dog under andet navn, grundlagt af Jesper Jensens oldefar i 1883, hvor der naturligvis blev kørt med hest og vogn.
I dag er køretøjerne mere avancerede, og virksomheden tæller foruden almindelig turistbus-ser under Comfort tours også brandet Bushotel.
Bushotel består af ombyggede special- og VIP-busser med faste siddegrupper med stort bord imellem, faste opredte senge samt kæmpe køkken, som gør det muligt at bespise gæsterne undervejs. Alle gæster råder på samme tid over såvel en siddeplads som en opredt seng og på den måde kan man komme frem til sin destination, frisk og veludhvilet. Bushotel er således en komfortabel transportform samt opholdssted, velegnet til firmature, virksomhedsbesøg, skiture og motorsportsture som f.eks. Formel 1 og Le Mans. Det er kun fantasien, der sætter grænsen.

Comfort tours & BusHotel byder velkommen i busserne!

Se evt. www.comforttours.dk og www.bushotel.dk
 

Kategori: Sponsornyt