FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Autohuset Vestergaard A/S forlænger sponsoraftale

14-02-2014

I 2014 vil Autohuset Vestergaard A/S fortsat være en del af netværket af virksomheder, der sponsorerer Riwal Cycling Team. Autohuset Vestergaard A/S har gentegnet deres guldsponsorat og vil i sæsonen 2014 igen være leverandør af biler til Riwal Cycling Team.

Autohuset Vestergaard A/S vil, som sidste år, også lægge lokaler til, når holdets rytterpræsentation finder sted i Kolding den 5. marts 2014.

- Vi ser frem til samarbejdet med Riwal Cycling Team, der med nye ryttere og ambitiøst sponsor-setup bliver en dominerende aktør i den danske cykelsport. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet i 2013, og det var derfor helt naturligt for os at deltage endnu et år. Endvidere glæder vi os meget til at lukke dørene op til rytterpræsentation den 5. marts 2014 og gentage succesen fra sidste år, udtaler Jesper Søgård, marketingchef for Autohuset Vestergaard A/S.

Autohuset Vestergaard A/S har 8 personvognsfilialer, 5 lastvognsfilialer og 1 busfilial. Filialerne er beliggende i trekantområdet, Horsens og Grindsted samt hele Fyn. Autohuset Vestergaard A/S beskæftiger ca. 500 personer og sælger årligt mere end 11.000 køretøjer.
Autohuset Vestergaard A/S har til formål at sælge kvalitetsprodukter og ydelser indenfor den del af transportområdet, som vedrører lastvogne, busser, rehabiliteringskøretøjer, personvogne, varevogne, leasing og reservedele.


Kategori: Sponsornyt