FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

BDO fornyr sponsoraftale

23-01-2014

BDO, registreret revisionsselskab, har valgt at forlænge sin sponsoraftale med Riwal Cycling Team.

- Det er med stor glæde og forventning, at vi har fornyet vores sponsoraftale med Riwal Cycling Team, siger Arne Jepsen, partner, statsautoriseret revisor i BDO. Han begrunder BDO’s beslutning om fortsat sponsorat:

- Riwal Cycling Team er et spændende og professionelt drevet cykelhold, der har mere til fælles med en revisionsvirksomhed som BDO, end man måske lige skulle tro, siger han.

- Ledelsen af Riwal Cycling Team arbejder fx bevidst med, hvordan man holder sammen og udvikler et elitehold, der geografisk er spredt over hele landet - en udfordring vi også kender fra vores egen verden, forklarer Arne Jepsen.

- Derudover synes vi, at sponsoraftalen med Riwal Cycling Team adskiller sig væsentligt fra andre sponsoraftaler, da den enkelte sponsor bliver en del af et større netværk af 80 landsdækkende sponsorer. Som sponsor får BDO derfor en business to business mulighed, der er attraktiv at være en del af, siger han.

Det bedste af to verdener
Netværksmodellen er en velkendt arbejdsform i BDO – både på det nationale og det internationale niveau.

BDO har godt 1.000 medarbejdere og kontorer i 32 byer i Danmark - samtidig er BDO også en del af det internationale BDO netværk med mere end 55.000 medarbejdere.

BDO’s revisorer er helt tæt på kunderne i dagligdagen og kender erhvervslivet og den offentlige forvaltning ude i lokalområderne. Samtidig kan de trække på det nationale netværks branchespecialister og eksperter indenfor fx moms og skat, it-revision eller corporate finance.

Endelig har revisorerne det store internationale netværk i ryggen og kan skabe relevante kontakter for danske kunder i de 138 lande, hvor BDO har kontor.


Kategori: Sponsornyt