Erhvervsnetværk er startet

10-01-2014

Tirsdag den 7. og onsdag den 8. januar har cirka 30 virksomheder været samlet til de første møder i Riwal Cycling Teams sponsornetværk.

Løgismose Vin var vært ved disse møder, der blev afholdt i Magasin Aarhus og Magasin Odense, hvor Løgismose har afdelinger.

Foruden smagsprøver på champagne og rødvin fra Løgismose og lidt baggrundsviden om virksomheden, bød de to møder på en generel introduktion omkring netværkskonceptet og af de fremmødte. Relationsfabrikken faciliterer netværksmøderne, der vil blive afholdt cirka 1 gang om måneden.

Med opstarten af netværksgrupper i hhv. Aarhus og Odense er næste mål, at det bliver muligt at etablere endnu en gruppe på Sjælland, så også virksomheder i dette område kan mødes og netværke med hinanden.

I både Aarhus og Odense var der god stemning og interaktion til møderne, og vi håber, at grupperne vil udvikle sig i fremtiden, så virksomhederne får størst mulig udbytte af deres deltagelse.

Har du lyst til at høre mere Riwal Cycling Teams netværk, er du velkommen til at kontakte Claus Kromann, claus.kromann@riwal.com, eller Steffen Kromann, sk@kromann-connect.dk.


Kategori: Sponsornyt