Scankab Cables forlænger sponsoraftalen med Riwal Cycling Team
Scankab Cables har netop forlænget sponsoraftalen med Riwal Cycling Team.
Morten Rasmussen, adm. direktør, udtaler:
- Scankab Cables’s forlængelse af sponsoratet skal ses som et fortsat ønske om at støtte op om et spændende og dansk cykelprojekt. Udover at støtte projektet, ser vi en række fordele ved sponsoratet, som f.eks. at fastholde en synlig profil samt at være en del af netværket omkring cykelholdet. Vi ser frem til en god sæson på landevejene og håber på det bedste for teamet.
Scankab Cables er grundlagt i 1992. Virksomheden er ung og dynamisk, hvilket afspejler sig i den konstante vækst, der har præget firmaet siden grundlæggelsen. Scankab Cables er i dag Danmarks førende kabelleverandør på det danske kabelmarked og kåret som Gazelle virksomhed 6 gange i træk.
Scankab Cables henvender sig til det professionelle kabelmarked, hvor målgruppen er el-installatører, elektrikere, el-distributører, ingeniører, indkøbere og rådgivere.
Målet er fortsat at styrke positionen på det skandinaviske marked.
Virksomhedens hovedkontor er beliggende i Aarup på Fyn, og virksomheden beskæftiger knap 40 ansatte, fordelt på afdelinger i Danmark, Sverige og Norge.