FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Ny sponsoraftale i hus

29-11-2013

Johansen Biler er guldsponsor i 2014

Når 2014-sæsonen skydes i gang er endnu en sponsor på plads for Riwal Cycling Team. Det er Johansen Biler A/S, der har lavet et guldsponsorat sammen med Mekonomen, som de indkøber reservedele fra. Johansen Biler er kendt med holdet, da de i 2013 havde et mindre sponsorat på holdets forplejningsposer.

For Palle Søderholm, der ejer Johansen Biler sammen med sin bror, var det naturligt at indgå en sponsoraftale.
- Cykling er blevet en meget udbredt sport – det er en sport for alle, og der er efterhånden rigtig mange, der cykler. Heriblandt nogle af os i virksomheden. Derfor har vi en naturlig interesse for cykling. Derudover vil vi gerne profilere vores virksomhed og autobranchen gennem andet end motorsport, som ellers ofte er brugt, fortæller Palle Søderholm.

Johansen Biler A/S er beliggende i Odense N, hvor virksomheden har haft til huse i over 60 år. Johansen Biler køber reservedele ind via Mekonomen – Skandinaviens største autogrossist –så både pris og kvalitet hænger sammen. Hos Johansen Biler kan du forvente kvalitetsarbejde til en yderst konkurrencedygtig pris. 


Kategori: Sponsornyt