FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Endnu en "ny" gammel rytter på plads

15-11-2013

Morten Øllegaard kører for Riwal Cycling Team i 2014

Riwal Cycling Team har lavet aftale med endnu en rytter, og denne gang er det Morten Øllegaard, der er klar til at træde i pedalerne for teamet i 2014. Morten, der har haft en enkelt sæson hos Blue Water Cycling i 2013, har tidligere kørt for holdet, som han glæder sig til at vende tilbage til.

- Det bliver godt at komme tilbage på holdet, hvor jeg fik nogle gode resultater. Jeg havde en god sæson i 2013 med gode placeringer, bl.a. nr. 2 til DM, men det var samtidig også lige ved og næsten med sejre. Jeg ville gerne have vundet noget mere, så det håber jeg, at jeg kan lykkes med på Riwal Cycling Team i 2014, fortæller Morten Øllegaard.

Morten ser også frem til at blive en del af en spændende rytterstab:
- Jeg synes, at vi har et rigtig spændende hold næste sæson. Forhåbentlig kan jeg være med til at styrke holdet og lave resultater – både levere selv, men også hjælpe andre til sejre og gode placeringer. Derudover vil jeg gerne hjælpe de yngre ryttere og give noget erfaring videre.

Morten studerer i øjeblikket til at blive ergoterapeut. Dette studie, som han kombinerer med cyklingen, har han cirka 1 år tilbage af, før han er færdiguddannet.


Kategori: Cykelnyt