FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Cykel-X-perten indgår sponsoraftale

08-11-2013

Cykel-X-perten er ny sølvsponsor i 2014

Sponsorkredsen omkring Riwal Cycling Team bliver stadig større; Cykel-X-perten har nu indgået et samarbejde med holdet og er med som sølvsponsor i 2014. Ole Andersen, der er indehaver af Cykel-X-pertens butik i Odense, fortæller om samarbejdet:

- Vi kan se mange gode tiltag hos Riwal Cycling Team, som vi meget gerne vil støtte op om. Bl.a. deres medvirken til det nye juniorhold omkring Cycling Odense, som vi også støtter. Derudover vil vi gerne vise, at vores navn forpligter. Cykel-X-perten er for alle, og vi tilbyder det, vi hedder, nemlig ”xperter” i cykler og tilbehør. Derfor mener vi også, at vi med dedikerede medarbejdere kan råde og vejlede alle kunder på alle niveauer.

En anden væsentlig faktor ved aftalen er det netværk af virksomheder, der støtter teamet.
- Vi vil også gerne sprede vores netværk, så vi også kan profilere os andre steder. Derfor glæder vi os til at snakke med holdets andre samarbejdspartnere, slutter Ole Andersen.

Cykel-X-perten har omkring 50 butikker rundt i Danmark og flere er forhåbentlig på vej. Cykel-X-perten tilbyder alle segmenter inden for cykler og tilbehør. Kæden fører nogle af branchens bedste brands – og er således klar til fremtiden.

 


Kategori: Sponsornyt