Kasper Klostergaard kører for Riwal Cycling Team i 2014
Når Riwal Cycling Team ruller til start i 2014 er Kasper Klostergaard fortsat en del af teamet. Det er Kaspers anden sæson på holdet, og han ser frem til en ny og spændende sæson.
- Vi får et stærkt hold, som jeg glæder mig til at være en del af. I 2013 fik jeg ingen sejre, selvom jeg kørte godt og sad med i flere finaler. Der manglede dog lige det sidste, så det håber jeg, at jeg kan få i 2014. Jeg vil fortsat gerne sidde med i finalerne, og så vil det være dejligt, hvis man kan vinde et cykelløb eller to, fortæller Kasper Klostergaard.
Og der skal hårdt arbejde til for at vinde cykelløb, for som Kasper pointerer er der gode ryttere på continentalholdene:
- Niveauet er højt, og der køres altså stærkt på continentalniveau!
I forhold til sin rolle på holdet forklarer Kasper:
- Med den erfaring jeg har med mig i bagagen, vil jeg gerne være med til at hjælpe de yngre ryttere og vise dem vejen. Forhåbentlig kan jeg lære lidt fra mig – både på og af cyklen, slutter Kasper.