FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Ny "gammel" rytter til Riwal Cycling Team

18-10-2013

Kaspar Schjønnemann har tegnet kontrakt for 2014

Oprustningen til den kommende sæson fortsætter for Riwal Cycling Team, og fra 2014 er Kaspar Schjønnemann tilbage på holdet efter et års fravær, hvor han har cyklet for Team Tre-For. Kaspar glæder sig til at vende tilbage til teamet:

- Vi skal forhåbentlig være med i en masse cykelløb, og jeg håber, at vi kan være med til at præge disse – og også vinde nogle af dem. Det vil give succes. Samtidig skal vi have det sjovt, når vi er ude at cykle, siger Kaspar Schjønnemann.

Om sin egen rolle forklarer Kaspar:
- Jeg får nok en hjælperrolle på holdet, men hvis chancen eller muligheden byder sig for mig, er jeg klar til at gribe den. Det vil være fedt, hvis der også bliver plads til det, slutter Kaspar Schjønnemann.


Kategori: Cykelnyt