Würth Danmark valgte i 2013 at støtte cykelholdet Concordia Forsikring Riwal, blandt andet på grund af holdets tanker om at skabe et netværk for erhvervslivet i nærområdet og hele Danmark. Oplevelserne har været så positive, at Würth Danmark nu har sagt ja til at fortsætte sin støtte i 2014.
– Som netværkssponsor hos Concordia Forsikring Riwal har vi haft gode muligheder for at komme i kontakt med nye, spændende samarbejdspartnere i hele Danmark, og det gør, at vi har sagt ja til at fortsætte vores støtte til Riwal Cycling Team i 2014, fortæller Sven Kristensen, administerende direktør Würth Danmark A/S .
Netværk er et vigtigt element for Würth Danmark, der som virksomhed i høj grad selv indgår i en samlet netværks-værdikæde med flere end 30.000 kunder indenfor auto-, el-, vvs-, metal-, træ- og byggebrancherne samt det offentlige.
– Det er derfor fortsat vigtigt for Würth Danmark at indgå, være attraktiv og binde de øvrige led sammen for at skabe en fælles konkurrencedygtig position, siger Sven Kristensen.
Om Würth Danmark
Würth Danmark forhandler markedets bredeste sortiment af befæstelsesmaterialer, værktøj, kemiprodukter, lagersystemer, personlige værnemidler og andet sikkerhedsudstyr.
Virksomheden har hovedkontor og centrallager i Kolding og beskæftiger godt 500 medarbejdere. I 2012 var omsætningen på kr. 734 mio. kroner.
Würth Danmark er en del af Würth-gruppen, som er repræsenteret i mere end 83 lande. På verdensplan beskæftiger Würth-gruppen mere end 65.000 medarbejdere.